Faktuel information om Jehovas Vidner
(bare løse tanker i den forbindelse!!)
Fornyeligt læste jeg en af VTS laaaaange bortforklaringer (én blandt mange), som skulle forsvare VTS brug af to-vidne-reglen og håndteringen af pædofili-sager generelt. Som ventet forsvarede forfatteren efter bedste evne to-vidne-reglen, ved at fremstille VTS i det bedst mulige lys med påstanden om, at der gøres alt menneskeligt muligt samtidigt med, at man overholdte de bibelske regler.
Ifølge denne forsvarer er alle beskyldningerne om, at VTS fejler i at beskytte børn, ganske enkelt løgne fremført af frafaldne og modstandere (på trods af det faktum, at upartiske dommere og nævninge, som fik belyst begge sider af sagen, har afsagt domme, som gav ofrene millioner af kroner i erstatning på grund af VTS forsømmelighed.)
Han afviste på samme måde vidneudsagn fra tusinder af ” silent lamb” ofre og kaldte dem ”larmende geder.” – Når man overvejer sådanne udsagn, forsætter han med at sige: ”Spørg dig selv, hvorfor skulle jeg tro på hvert eneste ord, de siger? Er jeg villig til tro på dem, som forsøger at sætte Vagttårnselskabet i et dårligt lys, men ikke tro faktuel dokumentation og ordene fra dem, som hjalp mig til at forstå de bibelske sandheder?” Det lyder ikke til, at det falder ham ind, at VTS aldrig har fortalt sandheden om bibelen, men i har stedet omskrevet og ”fortolket” den. så den passede med deres egen forudfattede holdning. At de har Teokratisk krigsførelse, der giver dem muligheden for ikke at sige sandheden, hvis det passer dem.
Nu, når man skal sige sandheden, er her en interessant udtalelse fra forsvarerens side: ”Vi kan forsikre jer om, at ingen sager faktisk er blevet vundet af de sagsøgende og har tvunget VTS til at betale millioner af dollars, som det er set hos andre religioner.” Den mest hensynsfulde tanke jeg kan komme frem til er, at det må være for mange år siden; fordi virkeligheden er, at domstolene har tildelt ofre millioner af dollars i erstatninger, som VTS har skullet betale, som konsekvens af deres egne regler.
VTS er slem nok som de er, uden domsafsigelserne oveni !!!
Eksempelvis siger VTS forsvare, at det ikke er sandt, at ”intet bliver gjort”, når der ikke er to vidner. I denne sag fortæller han, at hvis det er et lovkrav at melde mistanke om overgreb til myndighederne, vil de ældste adlyde loven og melde det til myndighederne. Og så vil overtræderens navn blive skrevet ned og lagt i en forseglet konvolut og et skema vil blive udfyldt og derefter sendt til afdelingskontoret (den samme afdeling som afgør om en sag skal meldes til myndighederne eller ej). Jeg gætter på, at forsvareren forventer, at vi alle har den holdning, at det er tilstrækkelig beskyttelse af børn, når en kendt børnemisbruger er i menigheden.
Halli hallo og lige et øjeblik; der er mere! Hvis en ældste har god grund til at mistænke en børnemisbruger og han fortsætter med at begå overgreb mod børn, så kan han ”hjælpe ved at give tilladelse til at ofret kan advare menigheden” ( men selvfølgelig kan de ældste også lade være med at hjælpe). Så man kan nok levende (med skræk) forestille sig i bedste fald, at ældste Hansen siger:
”og nu skal vi høre en tale fra broder Jensen.” Så rejser 8-årige Ole sig op foran hele menigheden og beskylder den ældste for at have begået seksuelle krænkelse mod ham. Men er det ikke at tilføje yderligere skade til den i forvejen dybt traumatiserede dreng?
Men vi får mere at vide: ”Det kan være tilrådeligt for den broder, som er anklaget, at han ikke har opgaver i menigheden indtil sagen er løst.” I praksis ved de ældstes diskretion, kan de afgøre, at den pædofile ældste ikke må holde vagttårns studie, holde en offentligt tale eller andre opgaver til møderne.
Jeg synes ikke at straffen måler sig med forbrydelsen i dette tilfælde. Der bliver ikke sagt noget om at forbyde personen at gå fra hus til hus med at barn fra menigheden eller tage en snak ”under fire øjne” med et barn i rigsalens baglokale. Det er kun i sager, hvor der er to vidner, at disse ”straffe” bliver brugt.
For at være helt præcis skulle vi nok ikke sige, at ”der bliver ikke gjort noget”, men snarere ;”Ikke noget effektivt bliver gjort.”
Begynder du at se problemet? Det er ikke at Jehovas Vidner eller VTS, som har noget tilovers for pædofile eller ønsker at skjule dem i menighederne. Det er der ingen tvivl om. Det er VTS forsøg på at mikro-styre deres overholdelse af regler, som er forældede med tusinder af år! Deres ”lovbog” kan umuligt dække alle mulige scenarier og de stakkels ældste, som er trænet til at følge VTS mindste vink og følge det bogstavligt, farisæisk måde, står tilbage og klør sig i håret i undren over modsigelserne og de gabende huller, de står overfor, når det handler om virkelige menneskers frygtelige tragedier.
I stedet burde en ældste (som et hvert anstændigt menneske ville gøre) melde det med det samme til myndighederne. De bør gøre det uanset, om der er meldepligt eller ej. Hvorfor? Fordi det er det moralsk/etisk rigtige at gøre. Det ville de vide (som alle andre), hvis de ikke var distraheret af, hvad VTS fortæller dem, at bibelen i de sager kræver: ”To-vidne-reglen.”
Nu er tiden kommet til at få et grundigt kig på, hvad bibelen helt præcist siger. VTS citere 4 skriftsteder. som understøtter to-vidne-reglen. Som VTS plejerat operere, er versene citeret uden konteksten. Men vi vil se på versene i kontekst.
1. 5. Mosebog 19:15
Et enkelt vidne kan ikke få en anden dømt for nogen som helst overtrædelse eller synd. En sag skal slås fast ved to vidners forklaring eller ved tre vidners forklaring. Hvis et ondsindet vidne aflægger forklaring imod en anden og anklager ham for en eller anden overtrædelse, skal begge parter i sagen træde frem foran Jehova og foran de præster og dommere der tjener på den tid. Dommerne vil undersøge sagen grundigt og hvis manden, der har aflagt forklaring, er et falsk vidne. som har rettet en falsk anklage mod sin bror, skal I gøre mod ham, som han havde planlagt at gøre mod sin bror og I skal fjerne det onde fra jeres midte. Andre vil høre om det og blive bange og ingen hos jer vil nogensinde gøre noget så ondt som det. I må ikke have medlidenhed: Det er liv for liv, øje for øje, tand for tand, hånd for hånd, fod for fod. – 5. mosebog 19:15-21
I civiliserede samfund dømmer vi ikke en person kun på grundlag af anklagernes udsagn, om der er to, tre eller flere vidner. Moderne domstole kræver beviser. De venter ikke med at finde beviser, indtil de har mindst to vidner.
Versene i 5. Mosebog er en del af Moseloven, som angiveligt blev overleveret til Moses. Den samme lov siger også, at vi skal stene uopdragne børn, dræbe hekse, udsætte kvinder for ydmygende prøver, ofre geder og aldrig nogen sinde blande uld og linned tøj sammen! Med andre ord: Det er en barbarisk lov, som intet har med civiliserede mennesker at gøre. Eller vil vi virkeligt gå tilbage til at straffe kriminelle ved at stikke øjnene ud på dem eller hugge hænder og fødder af? VTS kræver ikke, at man skal overholde de over 600 love i Moseloven. Hvorfor piller VTS så lige præcis denne regel ud?
Faktisk siger VTS selv, at Moseloven ikke har nogen betydning for os:
”Grunden var, at de kristne blev underlagt en ny lov, „Messias’ lov“. (Galaterne 6:2) Den tidligere pagt, Lovpagten som blev givet til Israel gennem Moses, blev opfyldt og ophævet ved Jesu død. (Romerne 10:4; Efeserne 2:15) ” Vagttårnet 1. februar 2010,s.13
Prøv at huske dette. Faktisk sagde Paulus det meget godt, da han sagde, at loven er blevet erstattet at en enkel lov: ”At elske hinanden”
”I må ikke skylde nogen noget som helst, undtagen det at elske hinanden; for den der elsker medmennesket har opfyldt loven. For dette: „Du må ikke begå ægteskabsbrud, du må ikke myrde, du må ikke stjæle, du må ikke begære“ og et hvilket som helst andet bud, sammenfattes i dette ord: „Du skal elske din næste som dig selv.“ Kærligheden gør ikke næsten noget ondt; kærligheden er derfor lovens opfyldelse” Rom. 13:8-10
Så ud fra overstående vers har 5. Mosebog ingen relevans i vores diskussion: Moseloven er ikke en lov vi skal følge i dag, lige så lidt som at stene ens børn eller ofre dyr. Det er kærlighedens lov, som gælder. Det kærlige at gøre er at beskytte børn imod børnemisbrugere ved at melde dem til myndighederne og lade dem undersøge sagen.
2. Matt. 18:16
”Men hvis nu din broder begår en synd, så gå hen og blotlæg hans fejl mellem dig og ham alene. Hvis han hører på dig, har du vundet din broder. Men hvis han ikke hører, så tag en eller to mere med dig, for at enhver sag kan blive stadfæstet ved to eller tre vidners mund. Hvis han ikke hører på dem, så sig det til menigheden. Hvis han end ikke hører på menigheden, så lad ham være for dig som en fra nationerne og som en skatteopkræver. Jeg skal sige jer en sandhed: Hvad I end måtte binde på jorden vil være noget som er bundet i himmelen og hvad I end måtte løse på jorden vil være noget, som er løst i himmelen. Igen siger jeg jer en sandhed: Hvis to af jer her på jorden er enige om et eller andet vigtigt at bede om, så vil min Fader, som er i himlene, lade det ske for dem.” Matt. 18:15-19
Her kunne det se ud til, at Jesus siger noget om to vidner og skribenten af Mattæus skriver det som et citat, fordi han tror Jesus citere fra 5. Mosebog. Medmindre Jesus citerede frit fra leveren, da han sagde det, ved vi faktisk ikke, om han rent faktisk citerede fra 5. Mosebog eller ej!. Hvad vi ved er dette, at konteksten i sætningen er helt anderledes. Han siger ikke; ”Vent til du har to vidner, så kan du konfrontere ham.” Men han siger faktisk det helt modsatte; ”At man skal konfrontere den man anklager ansigt til ansigt uden vidner”. Hvis det ikke virker, kan man tage to eller tre vidner med. Det antydes aldrig i Jesu udtalelse, at det skulle være vidner til en synd; men at de nærmere er vidner til, at den anklagede blive anklaget for en synd.
Vi må også spørge os selv: Hvad skal det hjælpe, hvis den anklagede lytter? Hvem har det betydning for, at de bliver ”vundet over” ? Hvordan hjælper det ofret? Det ser ikke ud til, at Jesu udtalelse har noget at gøre med børnemishandling.
Derudover ødelægger Jesus sin engen troværdighed ved at sige: ”Hvad som helst i beder om i mit navn, vil ske-” (Joh. 14:13). Jeg tror ikke, at denne påstand holder. Hvor mange mennesker tror du lige nu beder om, at alle krige slutter og at en kur mod kræft findes? Svaret giver sig selv: Hvem end der skrev dette, tog fuldstændig fejl!!!!!!!
3. 2. Korinter 13:1
”Dette er tredje gang, jeg kommer til jer. ”Ved to eller tre vidners mund skal enhver sag stadfæstes.“ Jeg har før sagt og som om jeg er nærværende anden gang og dog fraværende nu, siger jeg forud til dem, som før har syndet og til alle de andre, at når jeg kommer igen, vil jeg ikke vise skånsel, eftersom I søger et bevis på, at Kristus taler i mig, [Kristus] som ikke er svag over for jer, men virker med kraft iblandt jer. Sandt nok blev han jo korsfæstet som følge af svaghed, men han er i live som følge af Guds kraft. Sandt nok er vi også svage med ham, men vi skal leve sammen med ham som følge af Guds kraft over for jer. Bliv ved med at prøve jer selv, om I er i troen, bliv ved med at bedømme jer selv. Eller erkender I ikke, at Jesus Kristus er i samhørighed med jer? Hvis ikke, er I forkastet. Jeg håber sandelig, at I vil blive klar over, at vi ikke er forkastet.”
2. Kor. 13:1-6
Her henviser Paulus til 5. Mosebog. Men hvordan gør han brug af det? Husk, at Paulus tidligere har skrevet, at Moseloven ikke gælder mere. Han siger heller ikke, at man ikke skal gøre noget, medmindre at der er to vidner til en strafbar handling. Det han svare på er beskyldningen, at Kristus ikke taler igennem ham. Hans svar på beskyldningen er, at menigheden i Korinth selv er hans vidner på, at Kristus taler igennem ham. Det at de har taget imod Paulus´forkyndelse viser i sig selv, at Kristus taler igennem ham. 2-3 vidner burde være mere end nok som bevis og vi må forvente, at menigheden i Korinth var flere end 2-3 personer/vidner. Paulus som hårdnakket holdt fast i, at Moseloven ikke gælder for kristne, lavede ikke en undtagelse her eller lige pludseligt kunne bruge en regel, for at slippe udenom: Han citerede 5. Mosebog som et glimrende eksempel, som vi måske ville citere H.C Andersen i vore dage.
4. 1. Tim 5:1-23
”En ældre mand må du ikke kritisere strengt. Appeller derimod indtrængende til ham som til en fader, til yngre mænd som til brødre, til ældre kvinder som til mødre, til yngre kvinder som til søstre i al renhed. Vis de enker ære som virkelig er enker. Men hvis en enke har børn eller børnebørn, så lad disse først lære at vise gudhengivenhed over for deres egen husstand og fortsat at betale et passende vederlag til deres forældre og bedsteforældre, for dette er velbehageligt i Guds øjne. Og den kvinde som virkelig er enke og er efterladt alene, har sat sit håb til Gud og bliver ved med anråbelser og bønner nat og dag. Men den der går ind for sanselig tilfredsstillelse er død skønt, hun lever. Bliv også ved med at give [dem] disse befalinger, så de kan være ulastelige. Men hvis nogen ikke sørger for sine egne og især for dem som er medlemmer af hans husstand, har han fornægtet troen og er værre end én uden tro.
Lad en enke blive sat på listen, når hun ikke er under tres år, har været én mands hustru, har et godt omdømme for gode gerninger, hvis hun har opfødt børn, hvis hun har beværtet fremmede, hvis hun har vasket de helliges fødder, hvis hun har hjulpet dem, der var i trængsel, hvis hun har beflittet sig på enhver god gerning.
Yngre enker, derimod, skal du afvise, for når deres seksuelle lidenskaber kommer imellem dem og Messias, vil de giftes og står så dømt, fordi de har ladet hånt om deres første [udtryk for] tro. Samtidig lærer de også at være ledige, idet de løber omkring i hjemmene; ja, ikke blot ledige, men også at løbe med snak og at blande sig i andres sager, idet de taler om ting, de ikke burde. Derfor ønsker jeg, at yngre enker skal giftes, føde børn, styre hus og ikke give modstanderen anledning til at håne. Ja, nogle er allerede blevet forledt til at følge Satan. Hvis en troende kvinde har enker, så lad hende hjælpe dem og lad ikke menigheden bære byrden. Så kan den hjælpe dem, som virkelig er enker.
Lad de ældste som præsiderer på en god måde, blive anset for værdige til dobbelt ære, især dem som slider i det med tale og undervisning. For skriftstedet siger: „Du må ikke binde munden til på en okse når den tærsker,“ og: „Den der arbejder er sin løn værd.“ Godtag ikke en anklage mod en ældste, uden på to eller tre vidners udsagn. Dem der øver synd, skal du retlede for alles øjne, for at de andre også må have frygt. Jeg pålægger dig højtideligt over for Gud og Kristus Jesus og de udvalgte engle at overholde disse ting uden forhåndsdom, idet du intet gør som følge af en ensidig holdning. Vær ikke hurtig til at lægge hænderne på nogen og vær ikke delagtig i andres synder; bevar dig selv ren. Drik ikke længere vand, men brug lidt vin for din mave og dine hyppige svagheder.” 1.Tim. 5:1-23
Hvor er VTS liste over enker? Nå ja, jeg ved, at de har en liste over pædofile, men jeg har aldrig hørt, at de har en liste over enkerne, for at kunne støtte dem over 60 år. Men på den anden side har jeg heller ikke hørt om enker, som vaskede de ældstes fødder, for at kvalificere sig til en så stor gavmildhed”.
Først lader Paulus kritikken hagle ned over de unge enker, som vil gifte sig og ”lader hånt om deres første tro.” For så at vende på en tallerken og råde dem til at gifte sig!! ØØHH HVAD?
Efter at Paulus er færdig med at nedgøre og fremstille de unge enker som dovne sladder kællinger, vender den kvinde hadende Paulus sig til de ældste. Husk lige at denne epistel bliver stærkt modsagt i 1. Kor. 7:12,25,40. Paulus skrev til den unge Timoteus. Det er derfor, at i de første vers råder Paulus ham til ikke at være for hård overfor de ældste, men behandle dem som sine forældre. Det sidste vers som citeres, råder Paulus Timoteus om ikke at ” lægge hænderne på nogen” og drikke vin i stedet for vand.
Pointen er: At det viste citat er et personligt brev til en ung mand. Det som bliver sagt er kun ment til Timoteus og tilpasset tiden og de omstændigheder han levede under. Der er ikke tale om regler, som gælder for alle og til al evighed. SÅ af alle de råd Timoteus får, vælger VTS at fokusere på én udtalelse, som en bindene regel for alle til evig tid og springer let og elegant over alle de andre råd!!!!
Paulus talte for, at Timoteus, en ung mand, skulle være tilbageholdene over de ældste ellers ville menigheden uden tvivl foragte ham som en vigtig-Per. Én del af rådene var ikke at irettesætte en ældste ”overdreven hårdt” . En anden del var at vente med en sag, indtil der var 2-3 vidner for at kunne gå til en ældste med anklagerne mod ham. Men igen, er der ingen grund til at mene, at dette ene råd, modsat alle de andre råd, skulle gælde for andre end Timoteus, så længe han var så ung.
Uden et klart bibelsk mandat som kræver 2 vidner inden man gør noget, skulle ældste nu være frie til (og moralsk forpligtiget til) at melde sager om overgreb øjeblikkeligt til myndighederne.
I denne del af jvfakta vil jeg prøve at fortælle hvad de bibellærdte faktisk har at sige, her taler vi om Robert M. Price, Richard Carrier, Elen Page m.m. Det hvad de og andre har at fortælle kaster et helt andet lys på bibelen og oldtidens religiøse tekster m.m. Det hvad de bibellærte har at fortælle vil blive sammenholdt med Jehovas vidners teologi og verden opfattelse.