Ét brev til Hitler & Deklaration af Kendsgerninger

Vagttårnsselskabet kritiserer ofte andre religiøse grupper for at have samarbejdet med Hitler, mens Jehovas Vidner blev fængslet for ikke at ville gå på kompromis med deres tro. Hvad der ikke bliver nævnt er, at Rutherford i begyndelsen roste Hitler for hans holdning til Jøderne og det Anglo/Amerikanske imperium.

Én af de grupper, Hitler sendte i koncentrationslejre, var Jehovas Vidner. De og mange andre mennesker blev tvunget til at gennemleve utænkelige grusomheder, og mange mistede livet. Vagttårnsselskabet gør meget ud af at omtale og rose de hårdt prøvede vidners adfærd under de grusomme forhold i lejrene dengang. Hvad VTS til gengæld ikke nævner, er Rutherfords hykleriske handlinger, som var indledningen til de efterfølgende hændelser.

  I begyndelsen af 1933 blev VTS afdeling i Berlin lukket og Jehovas Vidner blev forbudt i mange af Tysklands delstater. Årsagen var, at Jehovas Vidner nægtede at sværge troskab til den tyske regering eller at gøre tjeneste i den tyske hær.

   Rutherford indleder skrivelsen Deklaration af Kendsgerninger (Declaration of facts) i et forsøg på at appellere til Hitler om at ophæve forbuddet og sender Ét brev til Hitler (Letter to Hitler) hvor Rutherford omtaler VTS som en støtte af det Nazistiske regime.

Aktuelle henvisninger i Vagttårnet giver en vildledende skildring af disse dokumenter ved at gøre brug af nøje udvalgte citater. I bogen ”Jehovas Vidner - forkynder af guds rige” nævnes det, at Rutherford skrev et brev til Hitler under konteksten ” Forenede i handling trods nazistisk undertrykkelse” hvor VTS fremstiller hændelserne i det lys, at de var stærkt imod Nazi regimet:

  ” Den 25. juni 1933 vedtog Jehovas Vidner, ved et stævne i Berlin, derfor en erklæring om deres tjeneste og dens formål. Der blev sendt eksemplarer til alle højtstående embedsmænd, og desuden blev flere millioner uddelt til offentligheden. Alligevel nægtede domstolene i juli 1933 at behandle spørgsmålet om tilbagekaldelse af loven. Tidligt det følgende år skrev J. F. Rutherford et personligt brev til Adolf Hitler, som blev overbragt ham af en personlig budbringer. Derefter gik hele det verdensomspændende brodersamfund i aktion.Søndag den 7. oktober 1934 klokken ni om morgenen samledes hver eneste gruppe af Jehovas vidner i Tyskland. De bad en bøn om Jehovas ledelse og velsignelse. Derefter sendte hver gruppe et brev til de tyske regeringsembedsmænd hvori de erklærede at det var deres faste beslutning fortsat at tjene Jehova” (1).  

                                                     Brevet til Hitler

Russell, grundlæggeren af Vagttårnsselskabet, var zionist og sympatiserede med Jøderne, som han anså for at være en del af den moderne opfyldelse af bibelens profetier. I begyndelsen havde Rutherford samme holdning, men det ændrede sig i 1930´erne til en fordomsfuld, antisemitisk holdning:

” Lad os slå det fast én gang for alle, at disse profiterende, samvittighedsløse, selviske mennesker, som kalder sig selv Jøder, og som kontrollerer størstedelen af Verdens økonomi og forretninger, aldrig vil blive herskere på Den nye jord (i Den Nye Verden, red.). Gud ville ikke risikere at overlade så selviske mennesker en så vigtig position” the golden age 23. feb. 1927,s. 343

”Jøderne blev udvist fra Palæstina og ” deres huse blev forladt og de blev overladt til sig selv” (se Mattæus 23:38, red.) fordi de afviste Jesus Kristus, den elskede og udvalgte Jehovas Konge. I dag har jøderne ikke omvendt sig fra denne uretmæssige handling begået af deres forfædre (…) Balfour - erklæringen fra 1917, sponsoreret af de hedenske regeringer i Satans organisation, anerkendte jøderne og gav dem store fordele (…) Jøderne har fået tildelt mere opmærksomhed, end de i virkeligheden fortjener. Vindication- bind 2 (1932), 257-258 af J.F. Rutherford

     Under Rutherfords periode som præsident blev Jehovas Vidner kendt som en had – religion på grund af Vagttårnsselskabets voldsomme bølger af angreb på andre religioner og regeringer. Den katolske Kirke var den religion, som blev udsat for de værste fordømmelser og på baggrund heraf tiltrak sig den tyske naziregerings opmærksomhed på dette, hvilket resulterede i et lovforslag imod Vagttårnsselskabet. I 1933 forbød Naziregeringen Vagttårnsselskabets tyske afdeling at udføre dets religiøse aktiviteter.

  " I juni, i det såkaldte ”hellige år” beslaglagde Adolf Hitlers regime Vagttårnsselskabets ejendomme i Magdeburg og forbød Jehovas Vidners aktiviteter i Tyskland, herunder afholdelse af møder og udbredelse af litteratur; ejendommene blev imidlertid frigivet i oktober samme år ”. Årbogen 1974, s.174 (engelsk udgave)

I et forsøg på at forhindre forbuddet, sender Rutherford et brev og en deklaration til Hitler, hvor i Rutherford roser Hitler for sin anti-Anglo/Amerikanske kampagne og for sin holdning til jøderne.

 Herunder følger en delvis oversættelse af Rutherfords brev til Hitler.

 "”       Højtærede Hr. Rigskansler,

  (…) Vagttårnsselskabets hovedkvarter i Brooklyn er pro – tysk på en forbilledlig måde og har været det i mange år. Af samme grund blev præsidenten og syv bestyrelsesmedlemmer fra Vagttårnsselskabet i 1918 idømt 80 års fængselsstraf, fordi præsidenten (Rutherford, red.) nægtede at bruge to af organisationens blade, udgivet i Amerika, som krigspropaganda mod Tyskland. De to blade, Vagttårnet og Bibelstudenterne, blev som de eneste udgivelser forbudt i Amerika under krigen, fordi de nægtede at engagere sig i antitysk propaganda.

   På samme måde har bestyrelsen for vores organisation i løbet af de seneste måneder ikke alene nægtet at engagere sig i propaganda mod Tyskland men har også indtaget en holdning imod denne propaganda.

   Den vedlagte erklæring understreger denne kendsgerning og understreger, at mennesker, som fører an i en sådan propaganda (jødiske forretningsfolk og katolikker), også er de strengeste forfølgere af vores organisation og dets bestyrelse. Disse og andre påstande i Deklarationen har til formål at tilbagevise de bagtaleriske beskyldninger om, at Bibelstudenterne skulle være støttet af jøderne.

    Under konferencen, som bestod af femtusinde delegerede, noterede man sig også, som der bliver givet udtryk for i Deklarationen, at Bibelstudenterne i Tyskland kæmper for de samme høje etiske mål og idealer, som Det tyske Riges Nationale Regering erklærede, nemlig det at respekteremenneskets forhold til Gud i et tillidsfuldt forhold mellem det skabte væsen og dets skaber. 

På konferencen nåede vi frem til den konklusion, at der ikke er nogen modsigelser, når det kommer til forholdet mellem Bibelstudenterne i Tyskland og Det Tyske Riges Nationale Regering. Tværtimod, med henvisning til Bibelstudenternes rent religiøse og upolitiske mål og bestræbelser, kan det siges, at disse er i fuld overensstemmelse med de identiske mål fra Det Tyske Riges Nationale Regering.

.........

Vi ser frem til Deres venlige godkendelse, som vi håber snart at modtage, og vi ønsker at forsikre Dem om vores højeste respekt, ærede Hr. Rigskansler.

Med venlig hilsen Watch Tower Bible and Tract Society Magdeburg.”

I brevet omtales Hitlers “førerprincipper (6) ” med et citat fra sektion 24 i Das Program der NSDAP (partiprogrammet for Det tyske Nationalsocialistiske arbejderparti).

     Rutherford kompromitterede ydermere Vagttårnsselskabets principper ved at afgive det løfte, at vidnerne ville lade være med at forkynde i Tyskland, hvis blot forbuddet om at forsamles i menighederne til bøn og kirketjeneste blev ophævet.

Her under følger den engelske udgave af  brevet. 

Jehovas Vidners Årbog fra 1974 (engelske udgave)henviser kort til brevet sammen med Deklarationen af kendsgerninger:

  ” Deltagerne ved stævnet vendte trætte og skuffede hjem. De havde medbragt 2,1 mio. kopier af Deklarationen, som de i hast omdelte og distribuerede videre til et utal af myndighedspersoner. Kopien til Hitler blev sendt sammen med et brev, hvori der blandt andet stod:

     ”Hovedkvarteret for Vagttårnsselskabet i Brooklyn er og har altid været venligt stemt overfor Tyskland. I 1918 blev præsidenten og syv bestyrelsesmedlemmer i Amerika idømt 80 års fængsel, fordi præsidenten nægtede at lade de to blade, som han redigerede, blive anvendt som krigspropaganda mod Tyskland. ”

  På trods af at deklarationen var blevet nedtonet, og mange af brødrene ikke helhjertet kunne stå inde for ændringerne i den, var den tyske regerings reaktion voldsom, og der indledtes en bølge af forfølgelse mod dem, som havde uddelt den." Årbogen 1974, s. 111 (engelsk udgave)

" Var der nogen af de ledende kirkefolk der skrev protestbreve til Hitler i anledning af de grusomheder nazisterne begik? Der var nogle, men den slags breve var meget få, og der var langt imellem dem. I Moskva-arkiverne fandt Henrik Eberle imidlertid en afdeling med et stort antal breve som Jehovas Vidner fra forskellige dele af Tyskland havde skrevet for at protestere mod nazisternes fremfærd " vagttårnet 1. okt. 2011,s.14

                                     En Deklaration om Kendsgerninger 

Deklaration om Kendsgerninger Rutherford og Knorr planlagde et offentligt stævne i Berlin d. 25. juni, 1933 for at udgive ”Deklarationen om Kendsgerning (deklaration of Facts) som blev læst op til stævnet og omdelt i brev format. Dette udsnit af deklarationen viser, at VTS støttede det nazistiske styre i deres holdning til Jøderne.

    Stævne hallen i Berlin var dækket med hagekors og programmet blev begyndt med sang nr. 64, sangen var fra Bibelstudenters egen sangbog og havde den samme melodi af Hayden som den Tyske national sang. Konrad Franke, lederen af den tyske afdeling af Bethel udtalte senere sin bekymring over det syn af stævnets scene og Rutherfords deklaration.

   " Da vi trådte ind, så vi hallen dækket med hagekors flag! Men ikke kun det: Da mødet startede, begyndte man med en sang som vi ikke havde sunget i årevis, især ikke i Tyskland, fordi melodien.........Melodien var "Deutschland, Deutschland über alles"!

   Kan du forestille dig, hvad vi følte? Mange kunne ikke få sig selv til at synge med. Det var som om vores halse snørrede sammen. Hvad er det for en slags ledere vi havde, som bragte os alle i en så farlig situation.-- og faren for at snuble i troen under disse omstændigheder-- istedet for at hjælpe og støtte os, så vi kunne tage et fast standpunkt [mod nazismen] oversat af Konrad Frankes tale fra bogen Jehovah’s Witnesses and the Third Reich ,M. James Penton (oversat fra engelsk)

 Deklarationen om kendsgerninger blev gengivet i Årbogen for 1934. Der her bliver delvist citeret:

   ” Det er falskeligt beskyldt af vore fjener at vi modtager finansiel støtte til vort arbejde af Jøderne intet er fjernere fra sandheden. Helt op til denne time har der aldrig været den mindste stumb af pengebidrag til vort arbejde fra Jøderne. Vi er trofaste følgere af Kristus Jesus og tror på ham som verdens frelser, hvorimod Jøderne helt afviste Jesus Kristus og underforstået af viste ham som verdens frelser sendt af Gud til menneskets bedste. Dette i sig selv burde være nok bevis på at vi ikke har modtaget nogen støtte fra Jøderne og det deraf,at anklagerne imod os er falske ondskabsfuldheder og kan derfor kun være fra Satan, vor store fjende. Den største og mest undertrykkende emperie på jorden er det Anglo-Amerikanske emperie. Med det hentydes til det Britiske Emperie, som de Forenede Stater af Amerika er en del af. Det har været de kommercielle Jøder i det Britiske-Amerikanske emperie som har opbygget og forsat Big Business som et middel til udnyttelse og undertrykkelse af folk fra mange nationer. Dette faktum kan især tillægges byer som London og New York, centret for Big Business. Dette faktum er udtrykt i Amerika og det er et ordsprog som handler om byen New York som siger: Jøderne ejer det, Irske katolikker styre det og Amerika betaler regningen.

 Det nuværende tyske regering har sympatisk erklæred sig imod Big Business undertrykkere og som modstandere af den fejlagtige religiøse indflydelse på politiske sager hos nationerne. Det er nøjagtigt hvad vores holdning er.

  Istedet for at være imod de principper som den tyske regering er fortaler for, står vi netop for disse pricipper og påpeger at Jehova Gud gennem Kristus Jesus vil fremkalde den fulde opfyldelse af disse principper og vil give til mennesker fred og fremgang og de største ønsker fra de ærligste hjerter.

  En grundig gennemgang af vore bøger og litteratur vil afsløre det faktum at de meget høje standarter som holdes og bekendt gjordt af den nuværende nationale regering er fremsat og fremhævet og stærkt udtrykt i vore publikationer og viser at Jehova Gud vil sørge for at disse høje idealer til rette tid vil blive overholdt af alle mennesker som elsker retfærdighed.

   Lad os minde regeringen og det tyske folk om, at det var det samlede Folkeforbundet som pålagde det tyske folk en meget uretfærdig og ubærlig byrde. At det samlede Folkeforbund ikke blev oprettet af venner af Tyskland. Årbogen 1934, ss.134-138 engelsk udgave af Årbogen 1934(Oversat til engelsk)

Klik her for at læse den engelske oversættelse af Deklarationen om Kendsgerninger i PDF format.

 Rutherfors brev og deklaration var et forsøg på at tilfredsstille Hitler, men til ingen nytte-- forlidt og forsent

   Med Rutherfords forsøg på at lefle for Hitler, så han tilgængæld ophævede forbudet mod VTS ikke virkede efter hensigten , vendte Rutherford om og begyndte at være imod Hitler gennem sine publikation.

   ” Den 7. oktober, 1934, …. annoncerede taleren at menigheden af Jehovas Vidner verden over mødes i dag for at sende et telegram til Hitler, alle på samme tid, bede ham om at holdes sig fra at forfølge Jehovas Vidner i Tyskland ” Efter at have bedt til Jehova, sendte hver gruppe det følgende telegram: ” Hitlers Regering, Berlin, Tyskland. Deres dårlige behandling af Jehovas Vidner er shockerende for alle gode mennesker på jorden og krænker Guds navn. Hold op med at forfølge Jehovas Vidner; ellers vil Gud udslette dem og deres nationale parti.” ” Årbogen 1975, s. 174 (oversat fra engelsk)

   Rutherford sendte endnu et brev til Hitler, denne truede Rutherford Hitler med straf fra Gud hvis ikke forbuddet mod Jehovas Vidner ikke blev ophævet.

   ” De kan måske med succes modstå alle og enhver, men de kan ikke med succes modstå Jehova Gud.... Jeg forlanger at de giver ordre til alle deres officere og tjenere i deres regering at Jehovas Vidner ….. i Tyskland bliver tilladt fredeligt at samles og uden forhindringer at tilbede Gud..... Hvis efter den 24. marts, 1934, ikke er kommet et svar på denne redelige krav og intet gjort af deres regering for at tillade en lettelse af forbudet af Jehovas Vidner i Tyskland, da vil Guds folk i andre lande begynde at publicere udover alle nationer på jorden om de kendsgerninger vedrørende Tysklands fejlagtige behandling af Kristne mennesker; og efter at have aflevet det vidnesbyrd, Vil vi overdrage vor anliggende til Jehova Gud og gennem Kristus Jesus gennemføre den passende straf over de skyldige på Hans egen gode måde. Tillad mig at minde dem på at Jehova advare om at ingen skal modarbejde Hans salvede."

Denne efterfølgende aggression fra Rutherford mod Hitler havde med ingen tvivl en forstærkende virkning i Hitler syn på Jehovas Vidnerne og de ville ikke have lidt, så meget hvis Rutherford havde valgt en mere fornuftig måde at handle på og havde vist bekymring for de tyske medlemmer. Rutherfords breve resulterede i at de tyske Jehovas Vidner led de mest utænkelige forbrydelser i Nazi Konzentrationslejrene, det estimeres at 1200 Jehovas Vidner døde. Mange af dem udviste stor mod og overbevisning og det er tragisk, at denne unødvendige lidelse var et resultat at de ord og handlinger, gjort af deres leder Dommer Rutherford.

                                    Vagttårnselskabets Bortforklaring

    Vågn op! Fra 1995, får det til at se ud som om, at Nazisternes modstand var fordi Vidnerne ikke støttede Nazi ideologierne, konkluderede at;

   ” Nazisterne havde ikke til hensigt at tolerere nogen som helst afvisning af deres ideologi” Vågn op! 22. august, 1995, s.7

Men det er ikke forståelsen i Deklarationen om kendsgerninger, som tydeligt siger at Jehovas Vidner delte de samme ideologier som Nazisterne, som når det siges;

  ” Den nuværende regering har erklæret tilhængere af de før nævnte høje idealer, Vi er overbeviste om at herskerne ikke ønsker velvidene at modstå det fremadskridene arbejde i Jehovas Guds navn og Hans kongedømme som vi nu bære fremad.”

  I 1943. Sendte den schweiziske afdelingkontor for Jehovas Vidner, endnu en Deklaration af Kendsgerninger hvor man efterspurte mere eftergivenhed for Vidnerne. Uærlig gav de her udtryk for:

   ” Vi påpeger især, at vor tilhørsforhold hverken beordre eller anbefaler, eller på nogen måde antyder, handlinger der går imod militære ordre. Den slags spørgsmål behandles hverken af vores menighed eller i Selskabets publikationer..... Vi har ikke på noget tidspunkt antaget og på intet tidpunkt og aldrig vil gøre således, synet på præsteringen af millitære pligter, som fremlagt fra deres side, som en fornærmelse af principperne og forhåbningerne hos foreningen af Jehovas Vidner.”

   De informationer som beskrive ovenfor bliver omtalt i dybten af M. James Penton i bogen, Jehovah's Witnesses, Anti-semitism and the Third Reich; The Watch Tower Society's Attempted Compromise with Nazism. Se også Jehovah’s Witnesses and the Third Reich (M. James Penton, Toronto: University of Toronto Press 2004).

   I et sandsynlig svar til Pentons artikel blev udgivet i Vågn op! 1998 engelsk udgave. (Det skal gøres opmærksom på , at den danske udgave af Vågn Op! Af samme dato. Fokuseres på den danske side af forfølgelsen af Jehovas Vidner , hvor en udstilling om forfølgelsen af Jehovas Vidner, gik fra København til Frøslev under titlen ” Mellem Modstand og Martyrium”.)

   Det overlades til læseren at afgøre om VTS på korrekt vis fremstiller Rutherfords hensigt og hans dokumenter til Hitler.

   ” Bekymret om den stigende spænding i Tyskland, den dengang præsident for Vagttårnselskabet Joseph F. Rutherford der sammen med det tyske afdelingskontorets leder, Paul Balzereit, besluttede at starte en kampagne der skulle informere kansleren Adolf Hitler , regeringens embedsmænd og offentligheden at Jehovas Vidner ikke er en trudsel imod det tyske folk og Stat. Rutherford troede tydeligvis, at Hitler ikke var klar over de angreb Jehovas Vidner var udsat for eller at han var blevet fejlinformeret af religiøse personer vedrørende Jehovas Vidner.

   Derfor arrangerede afdelingskontoret i Magdeburg et stævne for at gøre brug af tyskernes ret til at anmode. På en kort varsel, Blev alle tyske Jehovas Vidner inviteret til Wilmersdorf tennishal i Berlin den 25. Juni, 1933. Man forventede 5000 delegerede. På trods at den fjentlige atmosfære kom der mere end 7000 som modigt deltog. De deligerede tog imod en resolution med titlen ” Deklaration om Kendsgerninger” Dette dokument protesterede imod de restriktioner der var rettet imod Vidnerene. Deklarationen klargjorde deres holdning og afviste anklager om tvivlsomme forbindelse til politiske sager af nogen slags. Den sagde:

  Vi bliver fejlagtigt anklaget foran de herskende magter i denne regering. … Med respekt anmoder vi, at herskerne af denne nation og folk at give en retfærdig og upartisk overvejelser af de udtalelser om kendsgerninger som fremføres her.

 Vi har intet udstående med nogen personer eller religiøse lærde, men vi må gøre opmærksom på den kendsgerning, at det er generelt hos dem, som påstår, at de repræsentere Gud og Kristus Jesus, som faktisk er vore forfølgere og repræsenterer os foran denne regering.

  …... Nogle har i dag, den holdning at stævnet i 1933, Berlin og ” Deklarationen om Kendsgerninger” var et forsøg på, for den kendte del af Vidnerne, at vis at de støttede det nazistiske styre og dens had imod Jøderne. Med deres antydninger er ikke sande. De er grundlagt på misinformationer og på misrepræsentationer af kendsgerninger.

… Med hensyn til ” Deklarationen” afviser Vidnerne på det kraftigeste anklager om finansiel eller politiske forbindelser med Jøderne. I dokumentet siges der:

  ” De falske anklager fra vore fjender at vi har modtaget finalciel støtte til vort arbejde fra Jøderne er intet længere fra sandheden end dette. Op til denne time har der aldrig været den mindste del af penge bidraget til vort arbejde, kommet fra Jøderne.”

  Efter, at have omtalt penge, forsatte ” deklarationen” med at undsige big businness uretfærdige adfærd. Ved at sige ” Det har været den kommercielle Jøde i det Britiske-Amerikanske emperie som har opbygget og forsat Big Business, som en metode til at udnytte og undertrykke folk fra mange nationer.”

  Denne udtalelse henviste tydeligvis ikke til Jøderne generelt, og det er beklageligt hvis det er blevet misforstået eller har givet anledning til fornærmelse. …..

 ”Deklarationen” mindede også regeringen om sit eget løfte. Vidnerne har høje idealer og disse vistes også af den tyske regering. Blandt disse var familie værdier og religiøs frihed.

  Med hensyn til dette tilføjede ” Deklarationen” : ” en grundig gennemgang af vore bøger og litteratur vil afsløre det faktum om de høje idealer som overholdes og fremføres af den nuværende nationale regering har fremsat og fremmer og stærkt fremhævet i vore publikationer, og viser at Jehova Gud vil se til at disse høje idealer til rette tid vil blive overholdt af alle retfærdselskende mennesker.

   Det er derfor, at Vidnerne aldrig har udtrykt støtte for Nazi partiet......” Vågn Op! 8. juni 1998,s.10-14 (engelsk udgave)

                                           Fonde for ofrene for Holocaust

The Holocaust Victim Assets Litigation (Swiss Banks) CV-96-4849 er en fond som er oprettet for at give en økonomiske kompensation til de mennesker som led under Holocaust. Som det siges i swissbankclaims.com/index.asp (3. marts, 2006) ”

   "This is the official information website for the Holocaust Victim Assets Litigation against Swiss Banks and other Swiss Entities. You may have important rights under a proposed $1.25 billion (U.S.) Settlement of a class action lawsuit against private Swiss Banks and other Swiss Entities for their alleged conduct related to World War II and the Holocaust."

   I et brev dateret 7. december 1999, ansøger VTS for kompensation, som ønskes udbetalt til en NGO foreningen med navnet Jehovah's Witness Holocaust-era Survivors Fund, Inc. som blev en del af VTS 27. oktober 2000.

Et brev til de ældste, d. 1.februar, 2001 referere til Jehovah's Witness Holocaust-Era Survivors Fund Inc, forklare at fonden var blevet oprettet, for at hjælpe med at få penge til Jehovas Vidner, som er berettiget til det.

Ved første øjekast virke det prisværdigt , Men VTS spurte også efter penge til dem selv.

Www.swisssbankclaims.com ( 28.sept.2009) indeholder siden at brev fra 1999 fra VTS til fonden. link til PDF kopi her for at se VTS ansøgnings brev, som inkludere en efterspørgsel af en portion af fondsmidlerne på følende grundlag.

  ” Nogle Vidner døde fortidligt og efterlod sig ingen arvinger som kunne gøre krav til Swiss Bank Settlement Fund. Men arven fra den åndelige modstand som de efterlod er af stor værdi til udannelsen af fremtidens generationer, om vigtigheden af at stå op for værdighed og menneskelige værdier. Som repræsentant for disse mennesker, vil VTS venligst være modtager af mulige penge i ene interesse af Holocaust udannelse og til minde om de fanger som bar den lilla trekant, i henhold til hvad domstolen finder rigtigt.” (oversat fra engelsk)

Det er usmageligt at VTS anmoder om penge som kunne have været brugt til nulevende ofre, det er intet andet end selvhævedelse af deres egen organisation.

Det ser ud til at VTS ikke modtog nogen penge fra fonden. En udtalelse om fordelingen fra d. 31. december 2015 sagde:

 ” Afgørelser om afvisning var påstande om, at CRT besluttede at være uberettiget til at deltage i processen om deponeret aktiver. Under betingelserne i forligsaftalen betalte man kun konti for" ofre eller mål for nazistisk forfølgelse "fra forligsfonden (med undtagelse af Slave Labour Class II, som var åben for alle nazi-ofre. Forligsaftalen definerer "ofre eller mål for naziforfølgelse" som dem, der var eller blev opfattet som jødiske, romani, Jehovas vidner, handicappede eller homoseksuelle Hverken CRT eller Domstolen havde myndighed til at behandle indskud på aktiver af klasse aktiver, der blev fremsat på vegne af kontoejere, der ikke var "ofre eller mål" som defineret i forligsaftalen.

Se swissbankclaims.com/Documents/Distribution%20Stats.pdf eller Distribution Stats.

Enkelt Jehovas Vidner modtog en kompensation, som del at de titusinder der var klassificeret som ”ikke-Jødiske ofre” ( Romaer, Jehovas Vidner, Homoseksuelle og handicappede)

  Én Eftertanke

En  yderligere sag er, at den lære Jehovas vidner havde under 2.verdenskrig er en helt anden lære end den der bliver lært i dag , mange af de doktriner som Jehovas Vidner risikere deres liv for under krigen bliver i dag betragtet som forældet eller fejlagtige. Med andre ord, Jehovas Vidner under 2. verdens krig risikerede deres liv og døde, for en lære, som i dag, er en helt anden lære.

kilder : Wikipedia - Declaration of Facts

Del siden