Blodets bestanddele er hovedsagen

uploadet 8. juni,2018 i AJWRB link:Components of Blood are the Issue

Skrevet af Dieter Parczany

oversat af Peter S. Heima d. 15/11-20

I begyndelsen af 1990´erne, var jeg medlem af Hospitals komiteen HLC ( Hospital Liaison Committe) i Berlin, Tyskland. Da var jeg Jehovas Vidne, ældste og havde fået specialtræning og viden om Vagttårnsselskabets blodpolitik. Jeg tjente som formand for HLC og var helt overbevist om, at jeg gjorde det, som jeg prædikede lige siden dengang, jeg afslog at tillade min døende 8-årige søn at få en blodtransfusion lige fra begyndelsen af hans behandling til hans død i 1990.

 Mens jeg tjente i HLC, var jeg i den enestående stilling, at hjælpe JV, fordi jeg fra 1989-2004 arbejdede som administrativ assistent på Hemmatologi/Onkologisk afdeling på den præstigøse universitets klinik – Charite- i Berlin. Mit arbejde der gjorde mig meget bekendt med den sidste udvikling i brugen af blod og blodbestanddele; Men jeg forlod dog Vagttårnsorganisationen i januar 1998.

  Længe før det, i 1974, deltog jeg i Watchtower Bibel School of Gilead. Mens jeg var der, kom jeg til at kende den ledende skribent og senere hjælper for det Styrende Råd, Gene Smally og hans kone Anita, som også stammede fra min hjemby Berlin.

  I 1993-94 besøgte Gene og Anita os i vores hjem i Berlin. Mens de var på besøg, havde vi mange samtaler i en bred vifte om organisatoriske og bibelske spørgsmål.

  Ved en af disse samtaler nævnte jeg overfor Gene, at hvis vi virkeligt ville beholde den forståelse af Apostelgerninger 15:29 (de skal afholde sig fra det, der er besmittet af afguder fra seksuel umoral og fra det, der er kvalt og fra blod, red.), som et påbud fra Gud om ikke at modtage blod, giver det ingen mening at fortolke det som et forbud mod fuldblod og ikke et forbud om blodbestanddele?

Mit argument var, at hvis vi kunne acceptere dette og afholde os fra at lave vilkårlige regler om blodbestanddele, kunne vi redde en masse liv i fremtiden, eftersom en transfusion af blodbestanddele er en standart medicinsk behandling.

  Gene modsagde ikke mit argument og det overraskede mig ikke. Jeg tror, at det var helt indlysende for ham. Men der var et større problem med min rationelle analyse og han fik mig tilbage til virkeligheden, da han sagde, hvad jeg efter bedste evne husker;” Vi kan ikke ændre noget. Tænk på alle de trofaste som er døde.”

  Jeg slugte svaret og sagde ingenting. Jeg kunne ikke modsige hans logik. Genes svar gav mening fra et juridisk synspunkt. Husk på, jeg var stadig under stærk indflydelse af Vagttårnsselskabets gruppetænkning og kunne ikke tænke selvstændigt, tale for mig selv og reagere på min egen frie vilje.

I dag er jeg et helt andet sted og er nødt til at fortælle dig, hvad jeg har på sinde. Alle Jehovas Vidner, hvert hospital, læger, sygeplejesker, advokater eller dommere, som skal forholde sig til dybt troende Vidne, når de afviser at modtage blodtransfusion, skal de være vidende om følgende fakta.

  Såkaldte ”blodtransfusion” er normalt ikke en transfusion af fuldblod. Det har været almindelig medicinsk behandling i mange år, en transfusion af blod, røde blodceller (erythrocytes), hvide blodceller( leukocyter), blodplader( thrombocyter) eller plasma, er i det forhold til den rette medicinske behov for patienten.

Selv hvis alle Jehovas Vidner korrekt fortolkede påbuddet i Apg.15: 29, ”at afholde sig fra blod ” ER jeg i den faste overbevisning, at det er fornuftigt at tænke, at afholdelsen fra blod kun gælder fuldblod, med alle blodets bestanddele. Hvorfor? Fordi verset ikke omtaler hver enkelt bestanddel, kun blod som et ”hele”.

  For at illustrer min pointe: Hvem ville konkludere, at hvis én fik ilt (oxygen) som en del at en medicinsk behandling, er det samme som at drikke vand og få det ind i kroppen? Det er rigtigt at ilt er en af de primære dele af vand.

  Men fakta er, at ilt i sig selv ikke er vand. Det samme med blod: Røde blodceller, hvide blodceller, blodplader eller plasma er ikke blod. De er primære komponenter i blod, som ilt er en primær komponent i vand. Dertil at den ”røde” farve i blodet ingenting beviser. Knoglemarv som JV´er har tilladelse til at modtage er rød og ligner i konsistens mere ” fuld” blod end røde blodceller, hvide blodceller, blodplade eller plasma.

  Læg også mærke til, at hemoglobin (en stor blodbestanddel af røde blodceller) er proteinet, som transporter ilten- er ”rød” og godkendt til brug af Vagttårnsselskabets ledere. Når det bruges til en transfusion på en JV patient, ligner det blod, det er svært at se forskel.

  Dette er ikke ligegyldige teologiske eller medicinske koncepter. Det er personligt. I 1990 døde vores 8-årige søn Manuel af kræft, efter to år med kemoterapi og strålebehandling. Da vi havde afvist en behandling med blodkomponeter, kunne Manuel kun få små doser af kemoterapi og stråler og det ledte sandsynligvis til en forøget mulighed for tilbagefald og til hans død.

   Min vildledte tro, som et af Jehovas Vidner og den skyld, der byggede sig op, havde en dramatisk og ødelæggende virkning på mig og min familie.

  Følelsen af at være et offer og den skyld, som hobede sig op, fik mig til at fortælle min historie, som jeg først offentliggjorde under pseudonymet Peter Porjohn i en bog med titlen ” Acquring Freedom from Fundamentalist Religious Thinking”.

  Det er mit store ønske i den nære fremtid, at alle ansvarlige læger og sygeplejersker, der behandler Jehovas Vidner med tryghed vil kunne sige; ”Vi vil ikke give dig en blodtransfusion, for at redde dit liv eller livet hos en af dine kære. Vi anbefaler, at det er en bestanddel af blod, der bliver givet”.

Er David Gnam: En løgner i Højeste ret ?

d. 30-10-20

oversat af Peter S. Heima

David Gnam

David Gnam

Tirsdag den 2. november, 2017 i Canadas højeste ret, var der høring i en sag om et udelukket Jehovas Vidne, som satte spørgsmål ved processen som førte til hans udelukkelse. Indledende fastholder Jehovas vidne, ældste og advokat, David Gnam (partner i W.Glen How & Associates LLP) (husk link) at ” normale familieforhold fortsætter efter udelukkelse ,kun det ”åndelige fællesskab bortfalder...”

David Gnam i retten Et klip fra højeste ret i Canada, 2. november, 2017 hvor David Gnam afgiver falsk udsagn.

Transcript: … As the meeting progressed with Mr. Wall, the elders came to the decision that Mr. Wall was not sufficiently repentant for his disgraceful conduct and the congregation elders took the decision to disfellowship him. That word is used by Jehovah’s Witnesses. Jehovah’s Witnesses don’t use the word ‘shun’ or ‘shunning’. They refer to it as disfellowship, disfellowshipping, disfellowshipped because that really gives the sense of what’s taking place within this particular religious community. Disfellowship literally means “no further spiritual fellowship with the individual”. […] As I point out at paragraph 22 of my factum, the nature of the relationship, then, of a disfellowshipped person is not completely shunned. The disfellowshipped person is able to come into the congregation meetings, they’re able to attend in the Kingdom Hall of Jehovah’s Witnesses, they’re able to sit wherever they like, they can sing the spiritual songs with the congregation. As far as their family members are concerned, normal family relations continue with the exception of spiritual fellowship. And, the door is not closed to Mr Wall either. The person who is disfellowshipped can, after a period of time, ask to be re-instated in the congregation, because that is the purpose of the discipline.

Text bolded for emphasis

(…. Som mødet med Hr. Wall skred frem, fremkom det de ældste den afgørelse at Hr. Wall ikke viste tilstrækkelig anger for hans uværdige adfærd og menighedens ældste afgjorde at udelukke ham. Ordet som Jehovas Vidner bruger i denne forbindelse. Jehovas vidner bruger ikke ord som ”udstødt” eller ” udstødelse , men udelukket eller udelukkelse. Udelukkede fordi det giver en fornemmelse af hvad der sker indenfor det religiøse trossamfund. Udelukket betyder bogstaveligt talt ” ikke mere åndeligt fællesskab med et individ”. […] Som jeg påpegede i paragraf 22,betyder det at en udelukket person ikke bliver helt undgået. Den udelukkede person har stadig muligheden for komme til menighedens møder, iJehovas vidners rigssal, kan tage plads hvor de vil i salen og de kan synge med på sangene. For så vidt som familien måtte ønske det , fortsætter det normale familie forhold med undtagelse af det åndelige fællesskab. Døren er ikke lukket for Hr. Wall. Personer som er udelukkede kan, efter en tidsperiode, søge om at blive genoptaget i menigheden, da det er formålet med disciplineringen. )

    Lyver David Gnam ?

Det er som udgangspunkt rigtigt , at Jehovas vidner ikke bruger ordet ” udstødt” eller ” udstødelse” men det er misvisende . Jehovas vidner bruger måske ord som ” udelukke, udelukket udelukkede” i stedet for udstødt, men ifølge dictionary.com defineres ”udelukket” som en person ” officielt udstødt af andre medlemmer.

  David Gnam siger ” at en udelukket person ikke er fuldstændig udstødt” fordi de kan komme til møderne, sidde hvor de har lyst, og synge med på sangene. Men faktum er at en udelukket person kan gå til de samme sportsbegivenheder , i de samme butikker, gå til den samme læge som andre Jehovas Vidner. Og i alle tilfælde , om det er begivenheder arrangeret af Jehovas Vidner eller ej, vil den udelukkede person blive undgået af alle Jehovas Vidner ,han måtte møde.

  David Gnam fortæller i Canadas højeste ret at ” normale familie forhold forsætter”. Dette er ikke sandt. Den autoriserede Jehovas Vidners hjemmeside jw.org har dette at sige når der henviser til den bibelske historie om Arons sønner Nahab og Abihu som blev dræbt af Gud: ”Vores loyalitet mod Jehova kan blive sat på en hård prøve når en vi elsker, bliver udelukket. Jehovas ord til Aron indeholder et klart budskab til dem der må afbryde forbindelsen til en slægtning der er blevet udelukket. Vores kærlighed til Jehova skal være stærkere end vores kærlighed til familiemedlemmer der ikke er forblevet trofaste over for ham. ” vagttårnet december,2020

   Hvad betyder ” Afbryde forbindelsen”? Jehovas vidners eget opslagsværk ´indsigt i skrifterne”, giver svaret. Ordet henviser da til en straf i form af ”døden” , ´ ekskluderet´ og ordet ” udstødelse” bruges også.

David Gnam er en Jehovas Vidne ældste og som ældste er han fuldt ud klar over organisationens doktriner. Han ved, når en person bliver udelukket , ophører alle normale familieforhold. Alle familie medlemmer som er Jehovas vidner skal ´ afbryde al kontakt med et udstødt familiemedlem´. Det betyder at den udelukkede, bliver betragtet som død, levende død som går rundt i blandt dem: forældre afbryder al kontakt men deres børn, børn afbryder al kontakt med deres forældre, bedsteforældre afbryder al kontakt med deres børnebørn også videre.

Yderligere beviser for udstødelse

  Der er en række af videoer som Jehovas vidners ledelse bruger, for at få familier til helt at afbryde kontakten til udstødte familiemedlemmer. Tror du disse klip vil vise om David Gnam er en løgner ? Det vil vi lade dig afgøre.

 link til


     I det overstående filmklip, fremstilles udstødelsen , fra et tidligere udstødt medlems vinkel. Klippet fremstiller udstødte personer som egoistiske og onde mennesker, som dog sjældent er tilfældet. Forældrene fremstilles som ofre for datterens adfærd. Og klippet afslører at datteren har været udstødt i 15 år. Men historien melder ikke noget om, hvad der er sket med barnets far. Ikke-Jehovas Vidner fremstilles som anonyme ,uden følelser.

  Løg David Gnam i Canadas højeste ret ?

  Hvis han gjorde, er Canadas højeste rets afgørelse til fordel for Jehovas vidners udstødelses politik,afgjort på en løgn .Og de har fulgt i sporene på Scientology, ved at glæde sig over denne sejr på deres hjemmeside jv.org.

Jehovas Vidner og blod - Titusinder døde i skjult tragedie af Lee Elder | 9. august 2017 – Artikel oprindeligt udgivet af AJWRB

Eftersom Vagttårnselskabet aldrig har udgivet hverken aktuelle eller formodede statistikker om indvirkningen af deres blodpolitik for Jehovas Vidner, er det velkendt i sundhedsvæsnet, at holdningen er årsag til eller bidrager til for tidlig død hos medlemmerne, der holder ved denne holdning. Det er sikkert, at det er muligt for Vagttårnsselskabets ledelse at indsamle oplysninger om antallet af Jehovas Vidner, som er døde for tidligt som følge af blodpolitikken, da de allerede nu meget nøjagtigt følger det enkelte vidnes aktiviteter. Derudover er Vagttårnelselskabets repræsentanter i Hospitalskomiteen ofte involveret i sagerne. Det forklare sandsynligvis, hvorfor antallet af døde aldrig er blevet offentliggjort, da oplysningerne vil skabe alvorlige problemer for Vagttårnelselskabet, som de allerede står overfor i forbindelse med deres database om kendte og mistænkte pædofile efter, at dette kom frem.

   AJWRBs medicinske rådgiver Dr. Osamu Muramoto, M.D. og videnskabsrådgiveren Marvin Shilmer har set på det tilgængelige materiale og har ud fra dette udarbejdet et billede af effekten af Vagttårnelselskabets blodpolitik, med henblik på det formodede tab af liv siden Vagttårnelselskabet begyndte sit forbud mod blodtransfusion og en oversigt af det årlige tab af menneskeliv.

Dr. Muramoto brugte undersøgelsen ” Are transfusions overrated? Surgical outcome of Jehovah’s Witnesses”, som blev offentliggjort i tidsskriftet The American Journal of Medicine februar 1993 s. 117-119. Undersøgelsen er baseret på 1404 ”blodløs kirurgi” udført på Jehovas Vidner, som viste at 1,4 % af patienterne døde som følge af blodmangel enten primært eller medvirkende årsag til dødsfaldet. Dr. Muramoto rundede de 1,4% ned til 1 %, da nogle patienter dør, selvom alt gøres rigtigt. Det ændre dog ikke på, at for hver 100 patienter, som fik en ”blodløs” operation, vil èn dø af at afslå blodtransfusion. I tiden for undersøgelsen oplyste the American Association of Blood Banks, at ca. 4 mill. patienter modtog blodtransfusion fra 12,6 mill. enheder af doneret blod hvert år. Omregnet betyder det, at 4 mill eller 15 ud af 1000 amerikaner havde behov for en blodtransfusion årligt. Der var omkring 1.mill. Jehovas Vidner i USA på det tidspunkt, det betyder, at ca. 15.000 Jehovas Vidner ville være kommet i en situation, hvor de havde behov for en blodtransfusion. Hvis dødsraten så er 1% som følge af at nægte at modtage en blodtransfusion, vil 150 Jehovas Vidner dø det år i USA for at følge Vagttårnelselskabets forbud mod blodtransfusion. Jehovas Vidner er en verdensomspændende organisation og forbuddet har eksisteret siden 1945, men overholdelsen af politikken var valgfri indtil 1961, derfor medregnes ikke årene 1945-61. Ud fra et forsigtighedsprincip kan det dog forventes, at der har været dødsfald som følge af den begrænsede adgang til ”blodløs kirurgi”. Hvis man samler Vagttårnelselskabets publicerede oplysninger om det enkelte Jehovas Vidne i årene mellem 1961 til 2016, som dækker en periode på 56 år, var det gennemsnitlige antal forkyndere pr. år var 3,957,868. Bruger man de tal som Dr, Muramoto fremlægger, ville der i løbet af de 56 år være 33,245 Jehovas Vidner, der døde. Årligt ville det være 594 dødsfald pr. år. Til 1220 dødsfald årligt i 2016 (fra 1956 til 2016). Konklusionen skal ses meget konservativt, da nye og forbedrede teknikker, (medicin der bruges nu ikke fandtes for få år siden) og at mange af disse behandlinger ikke har nået 3. verdenslande endnu, hvor Jehovas vidner oplever stor fremgang. Det virkelige antal dødsfald vil aldrig blive kendt, det er dog sandsynligt, at dødsraten blandt Jehovas vidner var høj.

Marvin Shilmer videnskabelig rådgiver for AJWRB og tidligere Jehovas Vidne forberedte i 2012 en yderligere formodning eller estimat omkring Vagttårnelselskabets blodpolitik med henblik på det enkelte Jehovas Vidne og deres børn. I forhold til hvad der var muligt brugte Shilmer en nylig undersøgelse af Beliaev et al, entitled Clinical benefits and cost-effectiveness of allogeneic red-blood-cell transfusion in severe symptomatic anemia udgivet af VoxSanguinis i 2012. Det blev en stor undersøgelse, hvor man sammenlignede Jehovas Vidner patienter (undtaget dem under 16 og fremskreden kræft) som afviste røde blodcelle produkter, med lignende patienter, som modtog røde blodceller produkter (RBC) Oplysningerne blev indsamlet fra 4 forskellige sygehuse i New Zealand i årene 1998-2007. I den periode fandt man 103 JV patienter som led af alvorlig blodmangel, af disse døde 20.4% ( 21 patienter). Dødsraten hos kontrolgruppen, som modtog røde boldceller, var ”kun” 1.9% . Forskellen i dødeligheden hos de 2 grupper kan direkte tillægges Vagttårnelselskabets blodpolitik. Sat op i tal 20.4 -1.9 = 18.45%. Dette betyder, at hvis gruppen af de 103 JV havde modtaget de røde blodceller (RBC), ville der i stedet for 21 dødsfald, kun have været 2. Studiet dækker en 10 års periode med 19 JV dødsfald, hvilket givet et gennemsnit på 1,9 dødsfald pr. år. I de 10 år var gennemsnittet af JV i New Zealand, 12,700 med 1.9% dødsfald pr. år, dette bliver til 0.015% af JV gruppen. Både Dr. Maramoto og Shilmer kommer frem til den samme dødelighedsrate på 0.015% årligt. Bruges dette tal 0.015% til det fulde antal af Jehovas Vidner globalt, bliver det forholdsvis enkelt at få en idé om dødeligheden som følge af blodpolitikken. I henhold til Vagttårnelselskabets egne oplysninger var gennemsnitsantallet af forkyndere i 2016 på 8,132,358 ganget med 0.015% (0,00015), det blev til 1,220 Jehovas Vidner som årligt døde for tidligt i 2016 grundet Vagttårnelselskabets blodpolitik. Antallet af for tidlige dødsfald er uhyrligt på alle måder og der er årligt flere dødsfald på grund af blodpolitikken, end der var efter massakren i Jonestown, Gyana, 18.nov. 1978 hvor 934 mennesker blev dræbt.

På trods af at tragedien i Jonestown forhåbentligt var en engangshændelse, er dødsfaldene som følge af Vagttårnelselskabets blodpolitik forgået i mere en 7 årtier. Vagttårnelselskabets dybt kritisable blodpolitik kan spores tilbage til 1945. Hvor Vagttårnelselskabets ledere først i 1961 tog blodpolitikken så alvorlig, hvor det at modtage blod blev anset som grund til evig udslettelse. Uden ønsket om at lade Gud afgøre det, begyndte lederne at dømme og udstøde/udelukke dem, som ikke godtog deres fortolkning. Følgevirkningen på det enkelte JV, som er tvunget til at overholde det, har været meget ødelæggende både individuelt og for organisationen. Sammenlægger man Vagttårnelselskabets årlige rapporter fra 1961, hvor modtagelse af blod blev udstødelsesgrund, til 2016, altså 56 år, med et forkyndergennemsnit på 3,957,868 (fra1961 til 2016) og ganger det med 56 år med en faktor på 0.015%, bliver det til omkring 33,246 dødsfald som følge af Vagttårnelselskabets 56 årige politik. Det er ikke overdrevet at se det som en global tragedie på trods af, at det er et meget forsigtigt skøn. Dr. Muramoto rundede tallene ned fra 1.4% til 1% . Men bruges den udregnede dødsrate på 1,4% (som Kitchens konkluderer) bliver tabstallet 40% højere: 1708 døde forårsaget af Vagttårnelselskabets politik i 2016 og i løbet af 56 år 46,544 dødsfald (1961 – 2016). Shilmer bemærker, at det New Zealanske studie trækker sine oplysninger fra 4 sygehuse i den tæt befolkede del af New Zealand med 57% af den totale befolkning. New Zealand har mere end 80 sygehuse, hvor befolkningstætheden er mindre, med 47% af befolkningen, men med samme niveau af medicinsk udstyr. Hvis dødsraten for de 57% af befolkningen tilpasses de resterende 47% af befolkningen med forøgelse af dødeligheden til 0.00026 bliver det til 2,114 dødsfald som følge af Vagttårnelselskabets blodpolitik i 2016 og 57,626 dødsfald i årene 1961-2016. De helt præcise tal kan aldrig blive bekræftet, men dødstallene ligger formodentligt mellem 46,544 og 57,626 dødsfald. Det giver stof til eftertanke. 33,739 amerikanske soldater døde i Korea krigen, 40,934 amerikanske soldater døde i Vietnamkrigen. Lægger man dødstallene sammen for terrorangrebene udført af Taliban, Alqaida, Boko Haram og ISIS mellem 2000-2013, kommer man til omkring 23,899 dræbte. Sat i perspektiv kan det være meget overraskende. Men Vagttårnelselskabet er en meget stor organisation med over 8,5 mill. medlemmer. Når en af dem lider en for tidlig død, som altid er tragisk, er det desværre sjældent en avisoverskrift værd, med mindre det er et barn, teenager eller gravid JV. Resultatet er, at størstedelen af disse sager aldrig bliver dækket af medierne og dermed ukendte. Det er især problematisk i de lande, som har sundhedsregler, der forhindre læger i at udtale sig om patienter. Typisk får offentligheden det at vide ved 

*personlige oplevelser

*Ikke- JV familie som går til medierne

*Læger eller sygehuse som går til domstolene, for at få retten til at behandle mindreårige

Det skræmmende ved de estimerede dødstal er set i forhold til den globale skala af trossamfundet Jehovas Vidner. Forstiller man sig en menighed med gennemsnitlig 100 forkyndere og det gennemsnitlige antal af menigheder i et distrikt/område er ca. 20 og det forsigtige skøn om ca. 1 dødsfald pr. distrikt for hvert 3,3 år som følge af Vagttårnelselskabets blodpolitik. Ville en JV kunne forvente at se et for tidligt dødsfald hvert 66.6 år. Hvis Rigssalen har 3 menigheder og 300 JV´er Ville der statistisk set ske et for tidligt dødsfald hvert 22.2 år. For et almindeligt JV, som har været et Vidne i 10 år eller mindre, vil det være usandsynligt at han/hun kender til noget dødsfald. Det på trods af at det almindelige JV forsætter i den fejlagtigt tro, at blod skal undgås af religiøse grunde, men også af medicinske grunde. Årsagen er lige til; Vagttårnelselskabet har over tid konstant overdrevet risikoerne ved blodtransfusion, antydet at blodtransfusion er skadelig, farlig og unødvendigt. Oveni har de afvist hvilken virkning deres holdning har på trossamfundet ,som forlanges at overholde den komplicerede politik. Her er et citat fra jw.org 9. maj 2017, som understreger problematikken.

Hvilke beviser har Vagttårnelselskabet til støtte af deres holdning? Udover nogle undersøgelser om blodløs kirurgi, kunne der ikke findes nogen. Hvis der er god tid og en dygtig læge eller kirurg til at udføre en operation uden blod, kan dette sagtens udføres, men ikke hvis det er et spørgsmål en ”liv eller død”- situation for et JV. Problemet opstår, når det er akut, f.eks. som komplikationer ved fødsel, ulykker eller ved blodsygdomme, hvor der på nuværende tidspunkt ikke findes en erstatning for blodtransfusion. Helt enkelt er hovedårsagen til, at Jehovas Vidner dør, er at overholde Vagttårnelselskabets blodpolitik og dermed at lide af blodmangel. Det er et skræmmende faktum, at hvis der ikke er røde blodceller nok til at transportere ilt til cellerne, bare i få minutter, begynder cellerne at dø. Jehovas Vidner har fået vildledende oplysninger og er helt overbeviste om, at blod og blodprodukter er farlige og en direkte uansvarlig medicinsk behandling. Der er sket fremskridt når det gælder om ”genbrug” af eget blod eller andre metoder, men det kan have uoverskuelige konsekvenser helt at afvise blodtransfusion i forbindelse med en behandling. Vagttårnelselskabet mener, at deres blodpolitik er bibelsk og der gives ingen yderligere begrundelse for det, men kun svage bibelske skriftesteder, som henviser til ikke at spise blod. Jehovas Vidner forventes at støtte den holdning Vagttårnelselskabet har på ethvert given tidspunkt. Overtrædelse af blodpolitikken medføre udelukkelse fra alle andre Jehovas Vidner. JV familie og venner vil derefter hverken spise eller tale med en udelukket. Det påvirker det enkelte JV meget og derfor er de stærkt påvirkede eller psykisk manipuleret til at overholde reglerne og gør en åben søgen efter oplysninger fra andre kilder umulig. Hvis en person har en pistol mod tindingen, hvilke valgmuligheder har man så? Hvad med de ting man har gjort med pistolen mod hovedet, hvilken rolle har så personen med pistolen? Det valg et Jehovas Vidne, der mangler blod står overfor, er meget lig det valg et barn i Jonestown har. Drik saftevandet(kool-aid) eller bliv henrettet. Velmenene læger og sundhedspersonale forstår ofte ikke de komplicerede dilemmaer og er uvidende om, at de deltager i, at et JV gør sig selv til martyr for Vagttårnelselskabet.

Del siden