Malawi, Mexico og Troskabs ed

Mange trofaste Jehovas vidner er døde i lydighed til VTS`s lære om neutralitet. Denne artikel viser den tragedie, der udspillede sig, da Malawiske vidner hyklerisk blev tvunget til at overholde en højere standart, end hvad der blev krævet af vidner i Mexico eller i Det Styrende Råd selv.

  Religion gør sig mest skyldig, når dens regler føre til døden for medlemmerne. I fortiden kunne det være direkte i form af menneskeofring; i vore moderne tider er det mere underfundigt, som eksempelvis ved at forbyde visse medicinske behandlinger. Meget grafiske fortællinger om dette i VTS`s historie har været de forfærdelige eksempler på Jehovas Vidner i Malawi, som blev tortureret og dræbt i 1970´erne og 80´erne. Det mest forfærdende er, at det doktrin, som skulle overholdes i Malawi, er fejlagtigt og ikke skulle overholdes på samme måde i de forskellige lande.

  I Raymond Franzs bog ”Samvittighedskrise” kapt. 6 med titlen ” Dobbeltmoral” forklare Raymond, hvordan VTS`s doktrinære principper førte til tortur og drab på over 1000 malawiske vidner og vidner i Mexico var undtaget i at overholde samme doktrin. De malawiske vidner led ubeskrivelige overgreb som følger af VTS`s ulogiske forbud mod, at vidnerne ejede et politisk medlemskort i et land med ét politisk parti. Men på samme tid var det tilladt vidnerne i Mexico at bestikke myndighedspersoner, for at få et ”Cartilla carta” for at undgå at skulle aftjene værnepligten.

  Denne artikel giver en oversigt over den skamplet på VTS`s historie, sammen med den hykleriske holdning vedrørende troskabseden og fremvisningen af nationalflaget i Chile. Disse hændelser er nogle af de mest frastødende sider af VTS`s lederskab og har som følge deraf ledt til, at mange vidner har genovervejet fornuften i den holdning, at Det Styrende Råd er vejledt af helligånden og dermed skal følges blindt

                                                             Malawi

Den følgende Vagttårns artikel omtaler den tortur som skete i Malawi.

   ”I Lilongwe i det centrale Malawi blev 170 af disse kristnes huse brændt ned på tre nætter. I Fort Johnston-distriktet, lidt længere mod syd, blev 34 beboelseshuse og 18 fødevaremagasiner brændt ned sidst i oktober. Den 27. oktober fik de kristne i to menigheder i Mbalame alle deres huse brændt ned, mens de selv, kvinderne indbefattet, fik tøjet revet af og brutalt blev slået.....Eftersom Jehovas vidner opfører sig på denne måde, hvorfor forfølges de da så voldsomt i Malawi? En af de væsentligste årsager er, at vidnerne ikke vil købe medlemskort til Malawis kongresparti og ikke vil bære emblemer med billedet af Malawis præsident, dr. H. Kamuzu Banda. Andre religiøse organisationer, katolske, protestantiske og muhamedanske, har alle givet efter for pres i disse henseender, men det har Jehovas vidner ikke. Hvorfor ikke? Fordi de nøje retter sig efter Guds ord.” Vagttårnet 1. april , 1968, s. 150

   ”Fordi Jehovas vidner nægter at købe medlemskort til Malawis Kongresparti. På kortet står der, at ihændehaveren er medlem af dette politiske parti, landets regeringsparti. Men dét at købe et partikort og derved tilslutte sig et politisk parti ville for Jehovas vidner være ensbetydende med at de åbent fornægtede alt hvad de tror på og står for.” Vågn op! 8.nov.1976,s.4-5

   ”Forfølgelsen var særlig grusom for nogle af vore søstre. Mange kristne kvinder blev voldtaget, lemlæstet og gennempryglet. De sadistiske angribere skånede ingen. Gamle, unge og endda nogle gravide søstre blev udsat for grusomheder. Nogle aborterede som følge af mishandlingen. Igen var tusinder tvunget til at flygte fra deres landsbyer. Mange søgte tilflugt i bushen. Andre gik i midlertidig landflygtighed i nabolandet Mocambique. I slutningen af november 1967 havde bølgen af brutal forfølgelse af Jehovas vidner krævet yderligere fem liv.......De brutale overgreb kostede mange livet. I Cape Maclear ved den sydlige ende af Malawisøen blev bundter af græs bundet fast rundt om Zelphat Mbaiko. Så blev der hældt benzin over græsset og sat ild til. Han blev bogstaveligt talt brændt til døde.

  Også søstrene blev udsat for frygtelige lidelser. Mange blev voldtaget gentagne gange af partifolk, fordi de ikke ville købe partikort. I Lilongwe forsøgte søster Magola at flygte fra forfølgelsen sammen med flere andre, men hun var højgravid og kunne ikke løbe særlig hurtigt. En pøbelsværm der opførte sig som et kobbel vilde hunde, fangede hende og pryglede hende ihjel. Ved Bunda Landbrugsskole, lige uden for Lilongwe, blev seks brødre og en søster myrdet, og deres lig frygteligt lemlæstet.” Årbogen 1999,s.182, 189

Disse kvalmende beretninger om brutale voldtægter, tortur og myrderier på Jehovas Vidner er chokerende og de ansvarlige mennesker kan ikke undskyldes for deres handlinger, men alle disse lidelser kunne have været undgået ved køb af et politisk kort! Begrundelsen VTS`s ledere brugte som gjorde, at vidnerne i Malawi blev ofre for den voldsomme forfølgelse var, at vidner ikke skulle være ”en del af verden.”

  ”Men fordi Jesus Kristus sagde, at hans disciple ikke skulle være „en del af verden“, holder Jehovas vidner sig strengt neutrale hvad nationernes krige og politiske anliggender angår.” Årbogen 1999, s.171

   ”Om sine disciple sagde Jesus Kristus: „De er ikke en del af verden.“ Og til en politisk hersker dengang i det første århundrede sagde han: „Mit rige er ikke en del af denne verden.“ (Joh. 17:16; 18:36) Derfor tror Jehovas Vidner, at det er forkert af dem at tilslutte sig et politisk parti. Det er ikke deres ønske at være genstridige eller urimelige. Hvis staten forlangte det ville de med glæde købe et identifikationskort, eller et kort der erklærede, at de var skatteydere i landet.” Vågn op! 8.nov.1976,s.5

  VTS påstod, at brødrene ikke kunne gå på kompromis med ”Guds ord”. Men dette er et falsk ræsonnement, eftersom ”Guds ord” ikke forbyder politisk involvering. Bibelen giver eksempler på, hvordan Guds følgere er dybt involveret i politik, som eksempelvis Josef, som var næsthøjeste myndighed i det ægyptiske styre.

1. Moseb.41:39-43 ”Derpå sagde Farao til Josef: „Eftersom Gud har ladet dig vide alt dette, er der ingen så forstandig og vís som du. Du skal personligt være over mit hus, og hele mit folk skal adlyde dig i ét og alt. Kun i henseende til tronen vil jeg være større end du.“ Og Farao sagde videre til Josef: „Se, jeg sætter dig hermed over hele Ægyptens land.“ Derpå tog Farao sin signetring af hånden og satte den på Josefs hånd og klædte ham med klæder af fint linned og lagde en guldkæde om hans hals. Endvidere lod han ham køre i den næstfornemste vogn han havde, så de skulle råbe „Avrékh!“ foran ham, og satte ham således over hele Ægyptens land.”

Kravet hos den malawiske regering var langt mindre end Josefs involvering i den ægyptiske regering; det eneste krav var, at man skulle have et politisk medlemskort.

  Det er i sig selv problematisk nok at Det Styrende Råd misbrugte ”Guds ord”, der var årsag til, at de malawiske vidner blev myrdet. Det bliver kun værre og mere frastødende, når det kommer frem, at Det Styrende Råd havde en helt anden holdning til vidner i andre lande og især dem selv.

                                                           Mexico

  På samme tid, hvor vidnerne fik et forbud mod at besidde et partikort i Malawi, opstod der en sammenlignelig situation i Mexico, hvor Det Styrende Råd tog en afgørelse i modsat retning for de Mexikanske brødre. I Mexico var militærtjeneste obligatorisk for unge mænd. Når militærtjenesten var aftjent, modtog de unge mænd et ”Cartilla” kort, som lignede kortet i Malawi, kortet var nødvendigt for at få et pas og kørekort. Unge mandlige vidner blev udsat for forfølgelse og fængsling, som følge af at nægte militærtjeneste.

   I et forsøg på at afhjælpe lidelserne, afgjorde Det Styrende Råd, at det var tilladt de mexicanske vidner at bestikke offentlige ansatte i regeringen for at kunne få det ønskede Cartilla kort, som fritog de mandlige vidner fra militærtjeneste. Det bliver omtalt i det følgende brev til det mexikanske afdelingskontor dateret 2. juni, 1960 . Herunder følger en dansk oversættelse og efterfølgende et billeder af brevet på engelsk.

    ”For dem som er fritaget for militærtræning gennem en pengetransaktion med myndighederne, som er beskæftiget dermed, det er at sammenligne med, hvad der bliver gjort i andre latin- amerikanske lande, hvor brødre har betalt for deres fritagelse gennem militære myndigheder for at beholde deres frihed til teokratiske gøremål. Hvis medlemmer af den militære enhed er villige til at acceptere en sådan ordning mod betaling af en sum, så er ansvaret hos disse repræsentanter i den nationale organisation. I sådanne tilfælde går det betalte pengebeløb ikke til militæret, men er tilvejebragt af den person, som har foretaget arrangementet. Hvis samvittigheden hos den enkelte broder tillader dem at indgå i et sådan arrangement for deres fortsatte frihed, har vi intet imod dette. Indforstået at hvis der skulle opstå problemer som følge af handlingen, må de da selv bære de problemer det giver og vi vil ikke være istand til at give støtte i nogen form. Men er arrangementet igangværende og anerkendt af inspektørerne, som ikke spørger ind til ægtheden af sagen, kan sagen gå igennem med de deraf følgende fordele. Skulle der opstå et militært nødstilfælde og der vil blive behov for de brødre med militærkortet, vil det blive op til dem selv at afgøre, om de kunne trække dem selv ud ved betaling og deres mellemværende vil blive prøvet og de vil være nødsaget til tydeligt at vise deres standpunkt og bevise, at deres holdning er til fordel for kristen neutralitet i den afgørende prøve.

Jeres Trofaste i Riges tjeneste

  Watchtower B & T. Society of Pensylvania

   Det interessante er, at i Mexico kunne det blive retfærdiggjort at have et kort, som krævet af regeringen ved hjælp af bestikkelse, eftersom det tillod brødrene at fortsætte deres ”teokratiske virke”, men at besidde et politisk kort gennem lovlige midler i Malawi ikke var i orden, på trods af, at det ville have givet dem den samme frihed.

  I 1969 blev der sendt 2. brev fra Mexico til Brooklyn Bethel for en yderligere forklaring. I brevet påpeges det, at denne gang var det ikke kun bestikkelse, der krævedes for, at brødrene kunne få et cartilla kort, men også at de dermed var en del af det mexicanske militærs første reserve, en situation som normalt førte til udelukkelse. Brooklyn bekræftede, at det stadig var i orden at anskaffe og beholde Cartilla kortet.

   I denne periode i 1970´erne forbød VTS samfundstjeneste som erstatning for værnepligten, selv når regeringer tillod et sådan kompromis.

  ”En undersøgelse af de historiske kendsgerninger viser, at Jehovas vidner ikke alene har nægtet at trække i militæruniform og bære våben, men at de også i de sidste 50 år eller mere har afslået at udføre civilt arbejde eller at påtage sig andre opgaver som en erstatning for militærtjenesten....Mange Jehovas vidner er blevet sat i fængsel, fordi de ikke har villet krænke deres kristne neutralitet.” Forenede i tilbedelsen(uw) 1983,s.167

Denne afgørelse fra VTS`s side har betydet, at titusinder af unge mandlige vidner i deres livs forår, har tilbragt mange år i fængsel for at nægte samfundstjeneste. Andre som i Mexico valgte uærlighed og bestikkelse for at komme uden om denne regel. Efter al den lidelse VTS gjorde sig skyldig i overfor disse brødre, afgjorde Det Styrende Råd i 1996, at samfundstjeneste ikke var ukristent og blev et emne, som den enkelte mandlige vidne selv kunne afgøre, et samvittighedsspørgsmål.

”Hvad så hvis den kristne ud fra en ærlig overvejelse af sådanne spørgsmål når til den konklusion, at den pågældende civile tjeneste for staten er en „god gerning“ som han godt kan udføres i lydighed mod øvrigheden? Da er det hans eget ansvar over for Jehova. De udnævnte ældste og andre må fuldt ud respektere broderens samvittighed.” Vagttårnet 1.maj, 1996,s.20

Herefter følger oversættelsen af 4 breve, som er korrespondancen mellem Bethel i Mexico og VTS. Med følgende billeder af originalt brev.

1960 – brev fra Bethel i Mexico til VTS

  4. februar, 1960          nr.123

    N.H. Knorr

   124 Columbia Heigths

    Brooklyn 1, New York

     Kære Broder Knorr

    Vi har to spørgsmål, som vi gerne vil høre Selskabets holdning til. Først har vi en sag, hvor faren til en kvinde er menighedstjener. Kvinden er gift og hendes mand er også som hun forkynder og lever med faren som er menighedstjener. Svigersønnen er udelukket, fordi han har en anden kvinde.Hen over en årrække har denne svigersøn haft to familier-- én som er hans lovformelige hustru og søster i sandheden og han lever med hende i sin svigerfars hjem som er menighedstjener og på samme tid har sin anden hustru og en familie med hende. Selvfølgeligt har han været udelukket i al den tid. På grund af svigerfaren til denne onde mand, der tillod ham at leve med hans datter i hans eget hus, har været årsag til megen forvirring og uenighed i menigheden indtil antallet af forkyndere er faldet hen over årene og menigheden (enhed) er i en dårlig tilstand. Spørgsmålet er, har datteren ret til at leve sammen med denne mand? Han er hendes lovformelige ægtemand, det er sandt, men på samme tid har han en anden familie. Gør svigerfaren ret i at tillade denne mand at leve sammen med hans datter(en søster) i hans hus? Vi vil gerne bede om Selskabets holdning i denne sag, så vi kan tage handling i sagen.

    En anden ting som skal adresseres her er, at loven om at marchere, som er en del af den militære træning. Efter ”marchen” i 1 år får man et kort, som viser, at man har marcheret det ene år og dette kort er ens grundlæggende dokument som sikre et pas, kørekort og også mange andre vigtige papirer. Brødrene forstår den kristne holdning til neutralitet med hensyn til sådanne sager, men mange brødre betaler penge til bestemte myndighedspersoner og de får deres march kort. Er denne handlemåde rigtig? Hvis en bror rent faktisk marchere, vil vi have den holdning, at de er kompromiteret og vi vil derfor ikke udnævne dem til tjenere i mindst 3 år. Men her er en bror, som sandsynligvis er tjener eller områdetilsynsmand, som har sit march kort, som han bruger ved lejlighed til vigtige papirer, men han har ikke marcheret. Hvad er det rette at gøre med hensyn til dette? Det er og har været kutyme blandt brødrene at betale en sum penge og derved sikre march kortet og mange af dem tjener nu som områdetilsynsmænd og menighedstjenere. Lever de en løgn? Eller er det blot en af de ting i denne onde tinges ordning? Skal vi lade det gå upåagtet eller skal vi gøre noget ved dette? Der er så mange uregelmæssigheder i dette land. En betjent holder én ind til siden for en ”trafikforseelse” og gør krav på hans ”mordida” (bid af kagen, lidt ekstra løn. Red.)eller en lille bestikkelse på 40 cent. Alle ved, at han ingen ret har til at gøre det, men de giver ham de 5 pesos for at undgå at skulle til politistationen og blive afkrævet 50 pesos og spilde en masse tid. Det er almindeligt her, ganske almindeligt. Er march kortet det samme? Jeres rådgivning vil blive meget værdsat.

  jeres trofaste tjenere ….............. ”

Her følger svaret fra Vagttårnselskabet i 1960

  ”Som til dem som er fritaget fra militær træning ved en pengetransaktion med de myndigheder som er beskæftiget dermed, er dette i overensstemmelse med, hvad der bliver gjort i andre latin- amerikanske lande, hvor brødre har betalt for deres fritagelse gennem nogle militære myndigheder for at beholde deres frihed til fordel for teokratiske gøremål. Hvis medlemmer af den militære myndighed er villige til at acceptere et sådan arrangement ved betaling af et beløb, er ansvaret hos disse repræsentanter af den nationale organisation. I disse tilfælde går den betalte pengesum ikke til den militære enhed, men til den person som har gennemført arrangementet. Hvis samvittigheden hos enkelte brødre tillader at indgå i et sådant arrangement for deres fortsatte frihed, har vi ingen indsigelse imod dette. Dog, i tilfælde af, at der kunne opstå vanskeligheder som følge af deres handlinger, så må de bære disse vanskeligheder selv og vi vil ikke være istand til at yde bistand. Men er arrangementet igangværende dernede og er anerkendt af inspektørerne, som ikke går grundigere til værks i gyldigheden af sagen, så kan sagen passere med de deraf følgende fordele. Skulle der opstå et militært nødstilfælde og brødrene bliver konfronteret med march kortet, vil det forpligte dem til at tage stilling, som de ikke vil kunne trække sig ud af ved udbetaling af penge og deres fusk vil blive testet og de vil være sig nødsaget til direkte at vise deres standpunkt og vise at deres standpunkt er til fordel for kristent neutralitet i den afgørende prøve.

Jeres trofaste rigets tjenere …..................

Brev fra Bethel, Mexico, 1969

 Watch Tower Bibel and Tract Society

 Office of the President

124 Columbia Heigths Brooklyn,

  New York 11201

  27. august,1969 side 3                nr.182

   Gileaduddannet Broder Wayne Preblo, Gileaduddannet, har skrevet til os vedrørende hans planer om giftemål i januar.1970 Broder Preblo gifter sig med en special pioner, som ikke er Gileaduddannet og har nævnt for os, at han har jeres kontor der. Men vi omtaler denne sag eftersom han er Gileaduddannet og hans status sandsynligvis vil ændre sig, når han stopper. Broder Preblo tjener i øjeblikket som områdetilsynsmand og gør det godt og siden special pioner, Joy L´onaott, har gjort gode fremskridt i at tale spansk, vil hun være istand til at samarbejde med ham i denne tjeneste. Vi ser frem til at høre fra jer vedrørende denne sag.

   Broder Pedro Arias er hos os og har haft tre ugers oplæring med en lokal områdetjener for at blive bekendt med den måde, man arbejder her og hvilke ord vi bruger. Han har fået tildelt et distrikt i Wontorrey, hvor han er forholdsvis tæt på grænsen. Vi anbefaler ikke, at en broder tager Broder Contreraa plads, som er blevet anbefalet at komme på Bethel, fordi med ankomsten af Broder Arias er vores antal af områdetjenere fuldstændig.

   Spørgsmål. Under møder på Afdelingskontoret i juni blev det diskuteret, som er beskrevet på siderne 34 og 35 i ”hjælp til svar.” Grundet den måde militærspørgsmålet her er blevet håndteret gennem årene, gjorde jeg opmærksom på sagen overfor nogle af brødrene der, bagefter tænkte jeg, at jeg måske ikke havde alle detaljerne om sagen i tanke, ville det være bedst at vente og skrive herfra og få et svar. Efter at have gået tilbage i tiden i vores akter, har vi funder et brev dateret 4. februar, 1960, nr. 123, hvori spørgsmålet blev stillet om, hvorvidt der skulle gøres noget på grund af, at mange betalte en sum penge for at modtage et juridisk dokument, som bliver givet dem som er i værnepligtalderen. Men det blev ikke nævnt i spørgsmålet, at når man havde fået dokumentet, at den plads hos modtageren er i første reserven og dermed underlagt at blive indkaldt hvis og hvornår et nødstilfælde kunne opstå, hvilket dem i uniform ikke ville kunne håndtere. Så vores spørgsmål er dette: Er ændringerne i holdningen som fremstilles i jeres brev 2. juni, 1960 (157) tilsidesætter svarene i vores brev nævnt ovenfor? I jeres brev blev sagt dette: jsom for dem som er fritaget fra militærtjeneste ved en penge transaktion med de myndigheder som er involveret dermed, står i linie med, hvad der praktiseres i andre latinamerikanske lande, hvor brødre har betalt for deres fritagelse gennem nogle militære myndigheder for at beholde deres frihed til teokratiske aktiviteter. Hvis medlemmer af militæret er villige til at acceptere et sådan arrangement ved betaling af et beløb, da er det ansvaret hos repræsentanterne i den nationale organisation.

Svaret på brevet kom i 1969

A/AG 5. september, 1969

Afdelingskontor Mexico

 Kære Brødre Vi har jeres brev fra 27. august (182), hvori I har et spørgsmål omkring brødre, som er registeret i Mexico og nu er en del af førstereserven.

 Brevet som I citere fra 4. februar,1960 (123) er dækkende for hele sagen. Der er ikke mere at sige. Ansvaret ligger hos de individer, hvis de nogensinde bliver kaldet til at gøre det de skal og det er tids nok til at tage handling. I mellemtiden er brødrene, som har registreret sig og har betalt et beløb fri til at fortsætte i tjenesten. Ikke at vi giver vores godkendelse i denne sag, men det er deres samvittighed, ikke vores, som har tilladt dem at vælge den vej, som de har taget. Hvis deres samvittighed tillader dem at gøre det de har gjort og de ikke er kompromitteret på nogen måde, må I lægge sagen på hylden. Der er ingen grund til, at I svarer på nogen spørgsmål eller kommentere til enkelt personer eller at indgå i en diskussion. En dag bliver vi måske konfronteret med sagen og de skal måske tage stilling, som brevet påpeger og da vil det være op til dem selv at afgøre. Vi kan ikke lave afgørelser for alle i verden. Hvis samvittigheden hos disse personer tillod dem at gøre det de gjorde og blive registeret i reserven, er det dem selv, som må bekymre sig om det, hvis de er bekymrede. Det er ikke op til Selskabets kontor at bekymre sig om det.

Selskabet har altid sagt, at folk skulle overholde loven og hvis et individ har gjort som du beskriver i jeres brev og det ikke skader hans samvittighed, så lader vi sagen blive, som den er. Der er ingen grund for os at afgøre, om en anden mands samvittighed eller at indgå i en argumentation eller kontrovers over sagen. Hvis individerne ikke er kompromitterende i den forståelse at bære våben og deres gøremål fortsat tillader dem at smede sværd om til plovjern, vil afgørelsen ligge hos dem. Hvis de ændre deres holdning i livet. er det tids nok for menighedens tilsynsmand at handle. Så lad tingende være som de ser og har været siden februar 1960 uden flere kommentare.

Må Jehova rige velsignelser være med jer

Jeres brødre.       …................................................................

                                                        National flaget

  Jehovas Vidner har udholdt forfølgelse for at nægte at hilse flaget eller sværge troskab, udfra den holdning at de ville overtræde deres neutralitet. Følgere har mistet deres arbejde, fordi de ikke ville underskrive en troskabsed. Især børn er udsatte for ydmygelser, mobning og i årtier at være bortvist fra skoler på grund af denne holdning.

   ”Steder i Nord- og Sydamerika, Europa, Afrika og Asien er Jehovas vidner blevet udsat for grusom forfølgelse, fordi de ikke har villet deltage i flaghilsen og lignende ceremonier, selv om de respektfuldt bliver stående, mens de finder sted. Børn er blevet slået, og mange er blevet bortvist fra deres skole. Der er blevet ført talrige sager ved domstolene.” Jehovas Vidner – forkyndere af Guds rige 1993,s.197

”Hvordan han mistede sit job

   I Valdosta, Georgia, John Priester en trofast sort ansat i byen, og et af Jehovas Vidner, blev frataget sit arbejde og derfor sit livsgrundlag, fordi han ikke så sig selv underskrive en troskabsed til staten Georgias grundlov. Det minder om en udtalelse om Daniel: ” Vi vil ikke finde nogen anklager mod denne Daniel, medmindre vi finder noget imod ham vedrørende hans Guds lov.” Golden age 20. nov.1935,s.144 (oversat fra engelsk)

   Mange børn af Jehovas Vidner har haft den pinlige oplevelse at være på et stadion eller gymnastik opvisning, hvor nationalsangen blev spillet. De skulle sidde ned, mens alle andre stod op og de opfattede det som mangel på respekt og at man egenligt burde have stået sammen med de andre. Der er ikke kommet noget godt ud af den adfærd og vidnebørnene får ikke en ordentlig forklaring på, hvorfor de ikke kan stå op i respekt for flaget.

  Af samme grund har det været et chok for mange vidner at finde ud af, at i Chile er der nogle rigssale, som viser det chilenske flag med Det Styrende Råds godkendelse for at undgå en lille bøde.

I Chile er det obligatorisk hvert år den 18. sept. at vise nationalflaget, for at mindes chiles uafhængighed i 1810. se Fiesta Patrias Chile (husk link) Det højeste beløb i bøde man kan få for ikke at overholde loven, er mindre end 80 dollars i 2014.

  I et svar på et 2014 spørgsmål for at få en forklaring på, hvorfor VTS accepterede dette, gav VTS følgende svar.

   ”I sager hvor en regering forlanger at alle bygninger, offentlige og private viser flaget på en bestemt dag hvert år, som det er tilfældet i Chile? Igen, hvis der ikke følger noget krav med, ville hver kristen(eller familiens overhoved) følge det, som ens Bibel-trænede samvittighed diktere (1.Peter 3:16). Nogle vil måske se sagen som så simpel som at adlyde ”cæsars” ønsker, eftersom der ikke medfølger nogen handling eller udtryk for tilbedelse.”

   Her følger en oversættelse af brevet derefter et billede af brevet fra VTS

2014

kære....                                         Re....Visning af national flag i Selskabets ejendomme

Mange tak for jeres brev dateret..................2014, hvori I spørger vedrørende fremvisning af nationalflaget i ejendomme, som ejes af organisationen. Det glæder os at kunne give jer informationer, som vi har tillid til vil vise sig hjælpsomme.

    Som I nævnte er Jehovas tilbedere ”ikke en del af verden” (Johs.17:16) Derfor deltager kristne ikke i handlinger som ære nationale symboler, ej heller gør vi fællesskab i nationalsangen eller lignende udtyksmåder i at vise ære til nationen eller menneskeskabte institutioner (2.moseb.20:4,5; Matt. 4:10; 1.johs 5:21). Men til tider vil en kristen måske blive bedt om at udføre visse handlinger, som involverer nationalflaget,men det gælder ikke som en handling af tilbedelse eller ære. For eksempel en kristen kan måske blive bedt om at hejse flaget på hans arbejdsplads, som en del af hans pligter. Vedrørende dette kommentere Vagttårnet: ”Hvis der på den anden side ikke er tale om en særlig ceremoni, kan de handlinger der er forbundet med hejsning og nedtagning af flaget, blot betragtes som enhver anden handling, hvorved bygningen gøres klar til brug om morgenen og lukkes om aftenen. Det kunne sammenlignes med at låse døre op og låse dem igen og åbne og lukke vinduer. I disse tilfælde vil flaget være at betragte som et kendemærke på staten og at hejse det og tage det ned vil blot være en af flere rutinemæssige handlinger. Hvad man vil gøre i en sådan situation, må man træffe beslutning om på grundlag af sin bibeloplærte samvittighed ---- vt 9/15,2002, s,25

   I sager hvor en regering forlanger at alle bygninger, offentlige og private viser flaget på en bestemt dag hvert år, som det er tilfældet i Chile? Igen, hvis der ikke følger noget krav med, ville hver kristen(eller familiens overhoved) følge det som ens Bibel-trænet samvittighed diktere (1.Peter 3:16) Nogle vil måske se sagen som så simpel som at adlyde ”cæsars” ønsker, eftersom der ikke medfølger nogen handling eller udtryk for tilbedelse .

Vi håber, at det overstående vil være en hjælp for jer i at forklare jeres bekendte, hvorfor nogle rigssale måske viser flaget på en bestemt dag af året, mens andre ikke gør. Uanset kan vi være sikre på, at vores brødre i alle lande vil rette deres tilbedelse udelukkende mod Jehova Gud, til hvem de ” yder hellig tjeneste […...] med en ren samvittighed.” 2. tim. 1:3

vær forsikret om vores varme kristne kærlighed og bedste ønsker

jeres brødre …..........................

Correspondance guidelines giver den samme rådgivning.

”"If individuals are required by law to own or even to display a national flag over certain buildings, each one can decide what to do according to his conscience. What is of primary consequence is, not whether an individual possesses a flag, but how he acts toward it, whether he shares in idolatry toward it. If Caesar’s law requires displaying a flag at a building such as the Branch Office, an Assembly Hall, a missionary home, or a Kingdom Hall, the Branch Committee or other responsible brothers involved should make a decision in harmony with their collective conscience." Correspondence Guidelines (2007 - revideretFeb 2011) s.57-58

Megen lidelse og død kunne have været undgået, hvis Det Styrende Råd konstant havde vist den samme holdning i de sidste hundrede år.

                                                         Troskabsed

 Troskabseden er et andet område, hvor VTS`s regler variere inkonsekvent alt efter situationen. Det har ført til lidelser hos nogle følgere, som for andre helt er undgået, især for Det Styrende Råd.

VTS`s publikationer råder forsat imod at sværge troskab til nogen anden regering end Guds Rige.

   ”Bladet Herald-News fra Joliet, Illinois citerer en lokal talsmand for en gruppe, som berøres af denne lov. Han siger: „Ikke kun i dette land men i hele verden indtager Jehovas vidner altid et neutralt standpunkt over for regeringen. Det betyder ikke, at vi ikke respekterer vort land. Det betyder blot, at man aldrig vil høre Jehovas vidner aflægge nogen troskabsed over for noget land.” Vagttårnet 15.juni,1980,s.19

  ”Ja, Jesus forkyndte Guds rige og viste troskab mod det. Som indviede kristne, der følger i Jesu fodspor, er Jehovas vidner nødt til at holde sig „uplettet af verden“, adskilt fra den. Da de kun kan sværge Jehova Gud og hans rige troskab, føler de sig forpligtet til ikke at foretage sig noget, der bevirker, at de må sværge politiske ledere troskab. ” Vagttårnet 1.april, 1968

 Troskabseden er blevet beskrevet som værende fra Djævelen og et religiøst udtryk.

” at fremme hans bedrageriske handlinger til række hen over mennesker hvor demokratier efter sigende skulle eksistere, kommer Djævelen med andre former for afgudsdyrkelse der sættes over Gud , og som viser sig som obligatorisk flaghilsen, troskabsed skal tages af dem som borger i landet , give ære til mennesker, og især herliggøre politikere og religion og religiøse ledere.” Vagttårnet 15.juni, 1935,s. 185 (oversat fra engelsk)

 ”Nogle skolebørn får prøvet deres mod når det kræves at de aflægger troskabsed over for deres land eller flag. Da en sådan troskabsed i realiteten er en form for religiøs tilbedelse, har kristne skolebørn modigt besluttet at sige nej og derved handle på en måde der behager Gud, og deres standhaftighed har været til stor opmuntring for andre.” Vagttårnet 1. marts. 2003,s.9

”....troskabseder er alle religiøse.” Golden age 31. aug. s. 745 (oversat fra engelsk)

De følgende Vagttårnscitater viser, at det at sværge troskab til flaget er en religiøs handling.

  ”De kristne, hvis tro var stærk, ville imidlertid ikke aflægge et sådant loyalitetsløfte. Og da de ikke ville sværge troskab mod det vi i dag regner for analogt med flaget, blev de betragtet som politisk farlige.“ …...Alligevel findes der sådanne billeder på nationale symboler, og de betragtes som hellige, hvilket er ensbetydende med at det er en religiøs handling at hilse dem.” Vagttårnet 1.marts, 1963,s.117

  ”De kristne nægtede at . . . ofre til kejserens genius — hvad der stort set svarer til i dag at nægte at hilse flaget eller aflægge troskabseden.” Vagttårnet 1. dec. 1975,s.540

  Eftersom vidner globalt har lidt under at følge VTS fortolkning af neutralitet, er det værd at spørge ind til, hvad Det Styrende Råds eget dekret har haft af konsekvenser for dem selv. Når det gælder om, at opnå statsborgerskab eller ansøge om et pas, havde de et dekret som gjorde, at troskabseden kunne blive anset som værende i orden.

  ”Da kristne kan være loyale både mod Gud og de jordiske regeringer, kan de aflægge ed på at de vil forsvare forfatningen, en ed som borgerne i visse lande må aflægge før de kan få udstedt pas. ” Vagttårnet 1.jan. 1965,s. 22

  Før de tidlige 1970´ere blev det krævet af amerikanske statsborgere, som ville have et pas, at man aflagde en troskabsed. I tilfælde af at et medlem af Det Styrende Råd ansøgte om et pas, blev der skabt et adskilt sæt regler vedrørende eden, for at undgå uheldige situationer. Herunder følger der billeder af Det Styrende Råds Præsident Nathan Knorr med underskrift under troskabseden på hans ansøgning om et pas 

Hvis Det Styrende Råd kom frem til, at skrive under på en ed for at få et pas var til flertallets bedste og give dem muligheden for at rejse rundt og udbrede rigets arbejde, kunne de så ikke have brugt de samme argumenter for at spare deres følgere i skoler og Malawi for ydmygelser?

                                                                    Konklusion

Bibelen har flere eksempler på, at Guds tjenere, som Josef og Mordokaj, var aktivt involveret i politik og havde høje stillinger i udenlandske regeringer. VTS holdning til politisk involvering er grundlagt på en dårlig bibelsk fortolkning og som resultat heraf været selvmodsigende, ulogisk og forkert. Alt dette har ledt til konstante ændringer og ført til to forskellige holdninger på samme tid, én i Mexico og én anden i Malawi og i mange andre situationer.

 VTS afgør egenrådigt, hvad det indebærer ”ikke at være en del af verden”. I en sag fra Malawi er det at have et partikort set som at være en del af verden. Men som organisation betragter VTS ikke deres ejeskab af ejendomme til milliarder af dollars at være en del af verden. Ej heller at bruge højeste ret, en arm af politik som at være en del af verden.

*1991-- VTS blev medlem af FN som en NGO angiveligt for at få et biblioteks kort  *1996-- Samfundstjeneste i stedet for værnepligt blev til et samvittighedsspørgsmål *1999-- at stemme til valg blev et Samvittighedsspørgsmål – Vagttårnet 1.nov.99, s.28-29

 VTS er forsat aktiv i politisk lobbyarbejde over hele verden.

Når det hele kommer til bundlinjen er al den lidelse og død Jehovas Vidner har oplevet på nærmeste hold formålsløs. Det Styrende Råd har blodet fra de Malawiske vidner på sig, de led unødvendigt døden som følge af dårlige og forkerte fortolkninger.

Del siden