Faktuel information om Jehovas Vidner
En indikation på VTS grådighed som firma, er måden de stræber efter penge på.
I retssagen Watch Tower Bible & Tract Society of Pennsylvania vs. Fifth Third Bank fortælles om en sag, hvor VTS kæmpede i 5 år på at få beløbet på en konto efter ejerens død, beløbet var på 99,865 dollars (omkring 645,000 kr). Luther Loy Dietrich havde oprindeligt sat sin mor, som den der skulle eje kontoen i Fith Third Bank. Han valgte senere at ændre det, så VTS skulle overtage kontoen efter hans død, men underskrev ikke et dokument, der sagde, at banken skulle udbetale beløbet til VTS efter hans død. Da Dietrich døde i 2005, sendte VTS besked til Banken for at gøre krav på kontoen, men uden de krævede dokumenter, udbetalte Banken beløbet til Dietrichs familie. I 2008 indgav og tabte VTS retssagen imod Fith Third Bank, som de mente havde udvist forsømmelse og brud på kontrakten. VTS appellerede og tabte igen i 2011. VTS jagtede pengebeløbet i 5 år, på trods af at 99,865 dollars er betydningsløs for en multi-milliard organisation.
VTS søgte også om penge fra The Holocaust Victim Assets Litigation Fund (Swiss Banks) CV-96-4849, som blev oprettet for at give kompensation til ofrene for Holocaust. I et brev den 7. december, 1999. VTS ansøgning om kompensation skulle betales til Jehovah's Witness Holocaust-era Survivors Fund, Inc. , som blev en del af VTS 27.okt. 2000.
At yde hjælp til de Jehovas Vidner, som overlevede Holocaust, kunne lyde prisværdigt, men det egentlige motiv kommer frem, når man læser VTS begrundelse for, at de bør modtage fondsmidler for alle de Jehovas Vidner, som er berettiget til det, som er døde og ”ikke har efterladt sig arvinger”.
”Some Witnesses died prematurely and left no heirs to make a claim to the Swiss Bank Settlement Fund. However, the legacy of spiritual resistance that they left behind is of great value in the education of future generations about the importance of standing up for the dignity and value of human life. Representing these individuals, the Watch Tower would be pleased devote any allocated moneys solely to the interests of Holocaust education and the remembrance of the prisoners who bore the purple triangle, according as the court might stipulate." Proposed Plan of Allocation for Jehovah's Witnesses ( oversættelse: Nogle Vidner døde for deres tid og efterlod sig ingen arvinger til at gøre krav på Swiss Bank Settlement Fund. Dog er arven af den åndelige modstand, de har efterladt af stor værdi i uddannelsen af fremtidige generationer, i at stå op for værdighed og værdien af menneskeliv. Som repræsentanter af disse individer vil det glæde VTS at vie det afsatte beløb ene og alene til Holocaust uddannelse og til minde om de fanger, som bar den lilla trekant i overensstemmelse med, hvad retten finder rigtigt.)
Ændringer i arbejdsgange
Det nye århundrede har vist, hvilke forandringer VTS har gjort for at indsamle penge. Mens fortjenesten fra bogsalg er faldene, er efterspørgslen af penge blevet mere åbenlys og regelmæssig. Som beskrevet ovenfor, er kreditkortautomater og vejledninger i online donationer blevet mere almindelige. Det Styrende Råd beder regelmæssigt om ”frivillige” donationer på JW Broadcasting.
Det har været overraskende at se, den direkte udtalelse om mangel på bidrag. I maj 2015-episoden af JW Broadcasting indrømmede Organisationen, at de regnede med mangel på penge, da udgifterne forventedes at blive højere en indtægten det kommende år. På trods af at bede om donationer påstod Lett ironisk, at Organisationen er anderledes i forhold til kirken, som tvinger deres medlemmer til at give penge. Sikken en forandring siden de dage hvor VTS kunne sige; ”Jehovas Vidner har aldrig tigget om penge.” Vagttårnet 1.aug. 1962,s.356-357
Ubemærkede ændringer i 2016 sangbogen: ”Syng for Jehova med glæde”, sang nr. 50 ”Min indvielse til Jehova i bøn”, er 2 liner ændret fra ”Lad min røst på rette vis altid synge Kongens pris” til ”Uden forbehold vil jeg gi´ mit guld og sølv til dig.” Syng for Jehova, 2009, nr. 58
En stor forandring skete i 2014 vedrørende rigssalene. Før dette, hvis en menighed havde brug for at bygge en ny rigssal, ville de låne de penge, de havde brug for af VTS og betale tilbage med donationer, som man anonymt havde forpligtet sig til. I 1983 blev Selskabets Rigssalgskonto oprettet således, at Jehovas Vidner også kunne give penge til bygning af rigssale i andre lande, hvor de ikke havde råd til et byggeri af en rigssal. (se bogen – Jehovas Vidner-- forkyndere af Guds rige,1993,s.344)
I 2014, den 29. marts kom et brev til alle menigheder som bekendtgjorde, at VTS ikke længere ville stå for lån til Rigssale og ville nedlukke Selskabets Rigssalgsfond. I stedet for fik menighederne besked på at sende overskuddet på kontoen til VTS og overveje at forpligte sig til at betale det samme beløb fast hver måned til byggeriet af rigssale og stævnehaller. Beløbet ville blive lagt til det, som gik til Den Verdensomspændende Arbejde Fond. Det ville være uanset om menigheden havde lagt penge til side til en ny rigssal eller allerede havde betalt for deres eksisterende rigssal. I et følgende brev fra 12. maj, 2014 blev det forklaret, at menigheden skulle lægge et beløb tilside til at dække deres månedlige udgifter. I August 2020 kom et brev til de ældste og i det blev det gjort klart, at det forventes af menigheden, at de skulle donere til Den Verdensomspændende Arbejde Fond til Rigssale og skulle ske ”på grundlag af et månedligt pr-forkynder beløb forslået af afdelingskontoret” og fornyet af de lokale ældste i menigheden.
Ved første øjekast, kan det se ud som om menighederne ville få fordele at det,ved at VTS slettede deres lån. Det var ikke nødvendigvis set som en retfærdig arrangement. Der var fordele for menigheden som lige havde bygget en rigssal og som nu ikke skulle betale for byggeriet. På den anden side, som allered havde medlemmerne i menighederne som havde kæmpet i årevis for at betale deres lån af byggeriet til VTS, skulle nu til at donere til andre rigssale og menigheder.
Her bliver det lidt snørklet. En Rigssal blev som regel oprettet som en forening, styret af de ældste, som repræsenterede den lokale menighed, som brugte den. Efter at gælden for rigssalene var blevet eftergivet, begyndte VTS at ændre ejerskabet af Rigssalene fra lokale foreninger, som de ældste styrede til at blive ejet af VTS. Slutstregen blev, at VTS fjernede noget af ansvaret fra nogle menigheder, men fik en langt større kontrol over den formue eller værdi, som rigssalene repræsenterer, samtidigt kræves der en gennemsnitlig større donation i forbindelse med rigssalene.
De ovenfor forklarede ændringer i de økonomiske forhold er skjulte og muligvis ukendt for det almindelige Jehovas Vidne, men det skaber utilfredshed i menighederne. Overførslen af ejeskab af Rigssalene blev efterfulgt af flytning af menigheder og salg af Rigssale. Det kan være traumatiserende for personer, som har doneret til og deltaget i at bygge rigssale, som VTS derefter har solgt og beordret menigheden til at blive delt op og sendt til andre menigheder i andre Rigssale.
Konklusion
VTS blev i begyndelsen grundlagt på det princip, at hvis man skulle bede om penge, betød det at Jehova ikke var med dem?.
Den ovenstående artikel viser, at VTS regelmæssigt beder om, endda tigger om donationer. Med VTS egne ord er det ikke et bevis på, at Jehova ikke er med dem? Artikel efter artikel nedgør og kritisere VTS, kirkerne for den måde at skaffe penge på, men selv har de effektivt indkasseret penge og haft formuer i ejendomme. VTS 2013 angreb på religiøs grådighed, hvor billeder af prominente præster, der gik med Rolexure på forsiden af Vagttårns bladet, har flere af VTS Styrende Råd stået frem på JW Broadcast med dyre Rolexure.
VTS er meget kritisk overfor kirker som kræver tiende. Tiende er fra Moseloven og betyder, at man giver 10% af al ens indtægt til kirken.
”Men i Jehovas Vidners lokale menighed vil de i hvert fald ikke blive bedt om at betale tiende eller en anden fast procentdel af deres indkomst.” Vågn Op! 8.januar,1976,s.19
Det kan virke overdrevent for en religion at kræve tiende. Men mange Jehovas Vidner tilsidelægger meget mere, hvis man ser det som et hele. I 2020 årlige rapport påstås, at 1,299,619 af deres 8,424,185 forkyndere er faste pionere. Faste pionere forpligter sig til at bruge 16 timer om ugen på forkyndelse, over 30% af et fuldtid job, det er et stykke over 10%!.
Årti efter årti har VTS pralet af, at de ikke beder om penge.
De optager ikke kollekt og de sender heller aldrig girokort, hvor de anmoder om bidrag. Men enhver der sætter pris på det åndeligt opbyggende program, kan diskret lægge et beløb i en bidragsbøsse i rigssalen.
”Det er klart, at det koster penge at trykke og forsende dette blad. Dog vil du aldrig se, at vi gør brug af kommercielle reklamer eller anmoder om penge.” Vagttårnet 1.juli,2013,s.4
Dette er ganske enkelt en løgn. VTS blade indeholder anmodninger om penge inklusiv en del om, hvordan man donerer. Ved rigssalsmøderne bliver økonomi omtalt og der efterspørges donationer. På samme måde ved forsamlinger og stævner. Resolutioner bliver lagt frem og stemt på til møder, som forpligter menigheden til at donere et bestemt beløb hver måned til Den Verdensomspændende Arbejde Fond.
Russells udtalelse om ikke at bede om penge kan lyde beundringsværdigt, men til forskel fra kirkerne på hans tid, kunne han prale, fordi VTS begyndte som et bogforlag med eget trykkeri og frivilligt arbejdskraft til trykning og salg af publikationerne med fortjeneste. Det forventes af et bogforlag at tjene penge, men få havde den samme luksus som VTS ikke at skulle udbetale løn. I knapt et århundrede har VTS trykt og solgt mere religiøs litteratur end nogen andre. Med garanteret fortjeneste fra sine følgere og ekstra salg i forkyndelsen, milliarder er tjent. Da den lukrative indtjening ved salg af litteraturen begyndte at falde i slutningen af det 20.årh., var VTS tvunget til at gå det samme sted hen som andre religiøse organisationer og gå hårdere efter donationer for at dække udgifterne.
VTS har den luksus at eje milliarder af dollars i strategisk placerede ejendomme, alt sammen betalt af donation og frivilligt arbejde.
VTS er ikke veget tilbage fra den kommercielle politiske verden med sin-investerings afdeling, som har tjent på et stigende aktiemarked i årtier. Mens de fleste medlemmer ikke er rige nok til at handle aktier, har deres donationer givet VTS muligheden for at gøre dette.
Lad os ikke glemme donationerne. På Trods af at donationer oprindeligt synlige, i forhold til andre kirker, har det altid været forventet af Jehovas Vidner. Bidragsbøsser har fået en fremstående stilling i Rigssalene og på stævnerne. Der annonceres jævnligt, når der er behov for donation med et løfte om velsignelse fra Jehovas til den glade giver.
Jehovas Vidner ville gøre sig selv en tjeneste, hvis de trådte et skridt tilbage og overvejede ordene sagt af VTS grundlægger, at VTS tiggeri om penge indikerer, at Gud ikke velsigner VTS og det er tid til at stoppe.
I denne del af jvfakta vil jeg prøve at fortælle hvad de bibellærdte faktisk har at sige, her taler vi om Robert M. Price, Richard Carrier, Elen Page m.m. Det hvad de og andre har at fortælle kaster et helt andet lys på bibelen og oldtidens religiøse tekster m.m. Det hvad de bibellærte har at fortælle vil blive sammenholdt med Jehovas vidners teologi og verden opfattelse.