Jehovas vidner og Blodtransfusion

Jehovas Vidner er tilladt de fleste former for medicinsk behandling, men under ingen omstændigheder må de få en blodtransfusion. Afståelse fra blod betragtes som et kendetegn, der identificerer dem som den eneste sande religion.[1] Hvad der generelt er ukendt er, at VTS i sin historie har lavet en 360 graders vending på deres syn på blodprodukter.

Resultatet af den holdning, er:

 * Bibelsk ukorrekt - De fleste kristne religioner erkender, at der ikke er et bibelsk forbud for kristne, om blodtransfusion.

 * Uoverensstemmelser - VTS påstår at Guds standard er, at blod ikke må opbevares, men tillader Jehovas Vidner at bruge blodfraktioner afledt af lagret blod.

 * Dobbelt Standard - Jehovas Vidner bruger betydelige mængder medicinske produkter udvundet af blod, men det er forbudt at donere blod.

   Da VTS tilbagekaldte sin påstand om, at organtransplantationer er forkert i 1980'erne, har de i de sidste par år gennemført betydelige ændringer i den tilladte brug af blod. Hvert Jehovas Vidne bør seriøst overveje konsekvenserne af VTS afgørelser, at liv og død afgøres i forhold til doktrinære ændringer, dette bør man beslutte, før man afvise blod, især når liv står på spil.

   Oplysningerne her i artiklen. Repræsentere VTS holdning til blod fra 2015. I betragtning af de ændringer, der har fundet sted i løbet af det sidste årti og de igangværende juridiske vanskeligheder, der opleves i VTS, vil der sandsynligvis være flere lempelser i de kommende år.

Denne artikel undersøger historien om VTS doktriner om blod og sammenligner den nuværende holdning med bibliske love om blod, herunder:

   * Pikuach Nefesh - Liv står over loven

   * VTS nuværende holdning

   * Forandringer i VTS holdning

   * Bibelske love om blod

   * Apostelgerninger 15 - Afstå fra blod?

   * Børns rettigheder

   * Et blik på den medicinske verden

Pikuach Nefesh Liv står over loven

I dette afsnit vil det blive vist, at Bibelen viser at respekten for liv er vigtigt for Gud. Grunden til, at  de påbud Noa fik og Mose loven  fastsatte at lade blodet fra dyr, løbe ud på jorden, var af respekt for det liv, som blev taget. Jesus spildte sit blod ved sin død, det var den ultimative gave, givet til at købe det evige liv til menneskeheden.

  Helt modsat af dette bibelprincip indrømmer VTS, at deres holdning imod blodtransfusioner har ført til Jehovas vidners død, endog fremviser billeder af 26 børn af Jehovas vidner, der døde, da de nægtede at modtage blod.[2]

   "Jehovas vidner hævder ikke, at blodtransfusioner ikke har reddet patienter, der ellers kunne være døde." Blod, Medicin og Guds lov p.38 (oversat fra engelsk)

    "I tidens løb har tusinder af unge vist at trofasthed mod Gud betød mere for dem end livet. Der er stadigt unge som er trofaste til det sidste-- men deres drama udspilles på hospitaler og i retslokaler......Ved at afvise blodtransfusion, som angiveligt kunne have forlænget hans liv, viste Adrian Yeatts at han er en af de mange unge som sætter Gud først i deres liv. ." Vågen op 22 maj. 1994, s.2--8

VTS hævder, at det er forkert at forsøge at redde livet ved en blodtransfusion, da ved dette risikerer man at miste det evige liv.

" Som kristne vidner for Jehova, hendes forældre, Darrel og Rhoda Labrenz havde det korrekte syn på blodtransfusion, det er en krænkelse af Guds lov og var derfor imod det. forældrene var bekymret for deres barns evige liv. Det evige liv der bliver lovet dem der holder Guds lov" Årbogen 1975,s.224 (oversat fra engelsk)

" Men sæt ens hustru eller barn lå for døden. Uanset hvem af ens familie det var, ville det stadig være en overtrædelse af Guds lov at give blod. Det at nogen ligger for døden giver ikke én frihed til at overtræde Guds lov, men til at søge så nær som muligt til Gud ved at forblive trofast. Evigt liv er belønningen for at være trofast. Hvor dåragtigt ville det ikke være at sætte udsigten til det evige liv over styr for det meget usikre løfte om helbredelse ved en blodtransfusion." Vagttårnet 15.okt. 1970, s.477

" Men hvad nu hvis man som kristen bliver hårdt kvæstet eller har behov for et større kirurgisk indgreb ? Lad os antage at nogle læger siger at man vil dø medmindre man får en blodtransfusion. Kristne ønsker selvfølgeligt ikke at miste livet.......Vil en kristen overtræde Guds lov for at opnå en kortvarig forlængelse af sit liv i denne tingenes ordning? Jesus sagde: " enhver som ønsker at redde sin sjæl vil miste den; men enhver som minste sin sjæl for min skyld vil finde den." (Matt. 16:25) Som kristene ønsker vi ikke at dø. Men hvis vi forsøger at redde vores nuværende liv ved at ovetræde Guds lov, er der fare for at vi mister det evige liv." Hvad er det Bibelen virkeligt lære ? 2005, s. 130-131

Noget er foruroligende forkert, når en religion lærer at blodet som et helligt symbol på livet, er vigtigere end livet selv.

En optagelse fra stævne i 2016 " For bliv loyal mod Jehova"  viser det styrende råds medlem Anthony Morris, der hylder en dreng, der døde, fordi han nægtede at modtage en blodtransfusion, fejrede det med publikumet, at han vil være i paradis efter opstandelsen.

Antony Morris hylder en drengs død efter at have nægtet at modtage blod.
historien basere på den 15 årige Joshua Walker. Vågn op 22. jan. 1995,s.11-15 (dansk vågn op)

Denne meningsløse død af et ungt menneske, er et skamfuldt moderne eksempel på børneofring. Dette stakkels unge menneske, var blevet indoktrineret til at tro, at han måtte nægte en blodtransfusion i "respekt for livets hellighed", en morbid Morris beskriver lægers forsøg på at hjælpe den unge til at forstå, at en blodtransfusion ville redde hans liv som "forfølgelse".

   Viser VTS med disse holdninger til blod,  respekt for livet? Sammenlign det med hvad Gud ønsker.

   Matt. 12:7 " Hvis I havde forstået hvad disse ord betyder:´Jeg ønsker barmhjertighed, ikke slagtoffer, ville I ikke have fordømt de uskyldige"

At forbyde blodtransfusioner er et eksempel på vestlig lov tækning, med det formulerer man doktriner uden en forståelse af den oprindelige ånd bag gamle østlige bibelske tekster. En blodtransfusion er ikke den samme som at spise blod. For det første involverer blodtransfusioner ikke fordøjelse af blod. For det andet resulterer blodtransfusioner ikke i donorens død. Bibelske påbud om blod, som givet til Noa i 1. Mosebog 9: 4, var at blodet skulle rende fra et slagtet dyr. Blod forbudet blev givet for at vise respekt for livet og det dyr der skulle spises.

   Det er normalt , at jøder får lov til at få blodtransfusion. Strenge ortodokse jøder lægger kødet i vand, salt og dræner det, for at trække alt blodet ud. Men ingen jødiske grupper forbyder blodtransfusioner. (Ligeledes tillades muslimer, for hvem, det er forbudt at drikke blod, at få blodtransfusioner som livreddende behandling.) Dette skyldes, at jødisk kosher forbud bortfalder, når blod bruges til livreddende medicinsk behandling. Opretholdelsen af ​​livet tilsidesætter Moseloven; et princip som er nævnt i pikuach nefesh.

   Jesus viste, at kristne skal følge dette princip, da han helbredte og høstede på sabbaten. Han brugte David som et eksempel på barmhjertigheden, såsom at redde et liv, er vigtigere end streng overholdelse af regler. VTS viser det forstår, at nåde var et af de vigtigste aspekter af loven.

 " Dømmekraft gjorde det også muligt for Jesus at være rimelig. Han så ikke blot på Lovens bogstav, men forstod ånden bag Loven og handlede derefter. Tænk for eksempel over beretningen i Markus 5:25-34 (læs). En kvinde med konstante blødninger banede sig vej gennem folkeskaren, rørte ved Jesu klædning og blev helbredt. Ifølge Moseloven var hun uren, så hun burde ikke have rørt ved nogen. (3. Mos.15:25-27) Men Jesus irettesatte hende ikke for at røre ved hans klædning, for han var klar over at  det der var vigtigere i loven´, indbefattede " ret og barmhjertighed" (Matt. 23:23) I stedet sagde han kærligt:" Datter, din tro har gjort dig rask. Gå med fred, og vær ved godt helbred efter din alvorlige lidelse." Hvor er det rørende at se hvordan Jesu dømmekraft fik ham til at vise en sådan kærlighed." Vagttårnet 15. feb. 2015,s.13, paragraf 13.

Men når det kommer til liv eller død situationer, der involverer blod, tillader VTS ingen barmhjertighed for sine tilhængere. Overvej andre bibelske eksempler, hvor det ikke nødvendigvis er at redde et liv, hvor nåde erstatter en streng overholdelse af loven;

 Mattæus 12:11 " Han sagde til dem: " Hvis I har et får og det falder i et hul på sabbatten, hvem af jer vil så ikke løfte det op?"

Markus 3:4-5 " Så sagde han til dem: " Er det tilladt at gøre noget godt eller noget ondt på sabbatten, at redde et liv eller at slå ihjel?" Det svarede de ikke på. Eftr at have set rundt på dem med vrede, dybt bedrøvet over deres hjerter var så ufølsomt, sagde han tilmanden: " Ræk din hånd frem." Han rakte den frem, og hånden blev rask"

" I Matt.12:1-4 " På den tid vandrede Jesus på en sabbat gennem en kornmark; og hans disiple blev sultne og begyndte at plukke aks og spise. Men da farisæerne så det, sagde de til ham : Se, dine disciple gør noget, man ikke har lov at gøre på en sabbat. Da sagde han til dem : Har I ikke læst, hvad David gjorde, da han og hans ledsagere blev sultne? hvordan han gik ind i Guds hus og spiste skuebrødne, som hverken han eller hans ledsagere, men kun præsterne havde lov at spise?" I disse og det efterfølgende vers henleder Jesus opmærksomheden på barmhjertighedsgerninger på sabbatsdagen og viser, at det var fuldstændig lovligt at være barmhjertig mod en, der var i trang, selv om det var på sabbaten, og at der i virkeligheden ikke skete nogen krænkelse af sabbaten herved. Jesus havde intet at indvende mod Davids handlemåde." Vagttårnet 15. feb. 1953, s. 63

I disse situationer påberåbte Jesus det rabbinske princip om pikuach nefesh; at forpligtelsen til at redde livet står over jødisk lov.

   "Ifølge pikuach nefesh skal en person gøre alt i deres magt for at redde livet for en anden, endda organdonation. Ovaday Yosef, den tidligere sardhasiske overhovedrabbi i Israel, fastslog, at man kan donere et organ til en person i kritisk nød, så længe det ikke sætter donorens liv i fare. Det er også tilladt at rejse på Sabbatten for at redde en persons liv. Maimonider erklærede, at en jøde burde tage det personligt, selv hvis en ikke-jøde er til stede, for at fremme "medfølelse, kærlighed, venlighed og fred i verden "(Mishneh Torah, 2: 3). Sabbatslovene kan suspenderes for at yde enhver nødvendig lægehjælp til et kritisk sygt individ eller til et individ med sandsynlighed for fare for livet. " Pikuach Nefesh, Ariel Scheib (22. april 2007) (jewishvirtuallibrary.org)

Da respekt for livet er et vigtigt spørgsmål for en Jehovas vidne,  er blodtranfusion nødvendigt i liv og død situationer. Dette rejser spørgsmålet "er en blodtransfusion overhoved nødvendig for at opretholde livet?"

  Blodtransfusioner er ofte nødvendige for at opretholde livet. Der er undtagelser for ikke at bruge blod i mange medicinske behandlinger, ligesom der er undtagelser for ikke at tage antibiotika imod enhver sygdom. Ligesom antibiotika har der været skadeligt overforbrug, det samme gælder for brugen af ​​blod. Imidlertid er antibiotika afgørende i visse livs og død situationer, som med blod.  er endnu ikke i stand til at Kunstigt blod kan ikke erstatte de iltbærende egenskaber af røde blodlegemer. Når antallet af røde blodlegemer bliver for lavt, kvæles de indre organer og dør af manglende ilt; I sådanne situation kræver det en blodtransfusion.

    VTS indrømmede overfor det australske parlament, at blodtransfusioner til tider er afgørende for at redde liv. I Hansard-udvalget gør Vin Toole, der repræsenterer den juridiske afdeling af den australske afdeling af VTS, denne udtalelse.

    "Det, vi har sagt, er, at der meget vel kan opstå omstændigheder, hvor det bliver et absolut livs og død situation." aph.gov.au pr. 27. maj 2006

Når Vagttårns  artikler siger, at kirurgi kan udføres uden blod, afledes  læsernes opmærksomhed fra, at der er omstændigheder, hvor blod er absolut nødvendigt for at overleve. I disse situationer bør Jehovas Vidner have frihed til at vælge den mest passende behandling for deres egne kroppe. I kronikken: Jehovas Vidner, Blod- transfusions og Misforståelse af Kerry Louderback-Wood, præsenterer det vigtige fund, som VTS har været mindre ærlig om, i deres præsentation af informationer om blodtransfusioner;

" VTS  vigtigste ressource vedrørende sin blodpolitik er pjecen," Hvordan kan blod redde dit liv?, her lærer både vidner og interesserede personer om religionens blodforbud. Ud over at give trossamfundets religiøse fortolkning, er brochuren afhængig af citater fra historikere, forskere og medicinske fagfolk for at styrke sin holdning om ingen blod. Denne kronik vil først diskutere brochurenes vildledninger af disse sekulære forfattere og tilgængeligheden for private sagsaanlæg af personer, der bliver skadet, af en religiøs organisations forkerte sekulære fakta."

Louderback-Wood giver eksempler på, hvordan VTSs publikationer er selektive i de oplysninger, der forelægges medlemmerne for så vidt angår farerne ved at acceptere eller nægte blod og direkte fejlcitering, for at føre Jehovas Vidner til en unøjagtig forståelse af nødvendigheden af blod. Det er en ting at kræve, at en tilhænger strengt adlyder en kirkes specifikke fortolkning af doktrinen, men en anden for at være uærlig i skildringen af den medicinske information. Følgere har ret til informeret samtykke.

   VTS finder det så vigtigt at de aktivt forhindre medlemmer at modtage blodtransfusion og rådgiver alle ældste om konstant at bære kontaktoplysninger til Hospitals kontakt udvalg.

 "HLC( Hospitalets kontakt udvalg) kontakt informationer skal ældste altid have på sig. Det foreslås at man intaster informationerne på sin mobiltelefon, med HLC som genvejstast, så det hurtigt kan findes frem" Brev til ældste 2.maj 2016

HLC skal tilkaldes for at rådgive læger om VTS holdning til blod og hjælpe lægerne med at finde alternative medicinske strategier. Hvis behovet for blodtransfusion er alvorlig, vil ældste normalt holde et vågen øje med det døende Jehovas Vidner for at forhindre, at de giver efter og accepterer blod.

                                                       Nuværende Holdning

  Apostlene havde ingen lægebøger. De  skelnet ikke mellem blodkomponenterne. Blod henviste netop til blod. De forhold sig heller ikke til muligheden for at adskille  blod i fraktioner, hvilket tillader bruget af en blodkomponent og ikke en andet. Det Bibelsk blod forbud handlede ikke om dele af blod, men respekt for livet.

    Den nuværende holdning hos VTS, at tillade blodfraktioner er ubibelsk og unøjagtig. For at retfærdiggøre, hvad disse hovedkomponenter er, ses i Vagttårns artiklen 15. juni, 2004, s.21-22 hvor der kan læses følgende citat;

    "I lærebogen Emergency Care fra 2001 siges der følgende under " Blodets sammensætning": Blodet består af flere komponeter: plasma, røde og hvide blodlegemer og blodplader." I overensstemmelse med disse lægevidenskabelige kendsgerninger afviser Jehovas vidner derfor transfusioner med fuldblod såvel som transfusioner med noget af blodets fire hovedkomponeter. "

   Den bog, som VTS valgte at bruge som reference, er ikke en medicinsk lærebog og er en forenkling af hovedkomponenterne i blodet. Som det fremgår af medicinske lærebøger som Modern Blood Banking and Transfusion Practices af Denise M. Harmening, Ph.D., kan hovedkomponenterne af blod  omfatte;

    "Røde blodlegemer, RBC-alikvoter, leukocytreducerede røde blodlegemer, frosne deglyceroliserede røde blodlegemer, blodpladekoncentrat, enkeltdonorplasma, kryopræfipiteret antihemofil faktor, granulocytkoncentrater, faktor VIII-koncentrat, porcin faktor VIII, faktor IX-koncentrat (Prothrombin Complex ), immunserum globulin, normalt serumalbumin, plasmaproteinfraktion, Rho (D) immunoglobulin, antithrombin III-koncentrat.

    " Siden 2000 har Jehovas Vidner fået lov til at modtage transfusioner af disse bloddele. For eksempel, mens hvide blodlegemer er mindre end 1% af blodets volumen, der tillades serumproteiner 6%. Hæmoglobin er en tilladt komponent udgør over 15% af blodvolumenet. Helt forbløffende, når det er opdelt i brøkdele, kan et vidne modtage transfusioner, der er 100% af blodet.

VTS forsøger at skabe en logisk opstilling ved at inddele blodet i blodfraktioner ved at præsentere begrebet om, at blod består af fire primære "komponenter". Anvendelsen af disse komponenter er ukristisk, men når disse komponenter brydes ned til "derivater", er deres anvendelse acceptabel. (vagttårnet 04, 15/6 s. 21)

   Denne sondring af derivater fra komponenter er brugt af VTS til at gøre det noget andet, at en komponent på en eller anden måde anderledes og dermed mere en overtrædelse end når der kun bruges en brøkdel. Dette er mangelfuld begrundelse, fordi en komponent er en brøkdel, disse er udskiftelige vilkår. Mange medicinske tekster henviser til røde og hvide blodlegemer som derivater. Ligeledes beskriver tekstbøger nedbrydning af plasma i komponenter. Følgende 2007-brev til et vidne, der anmoder om en forklaring på denne holdning, viser, hvordan VTS bruger bedrag til at retfærdiggøre, hvorfor derivater nu er tilladt. De forsøger at få deres holdning til at være konsekvent; hvilket den tydeligvis ikke har været.

yder mere blod deler sig ikke naturligt i sine fire komponeneter. Dette sker i en centrefuge med tilsætninges stoffer.

Den klassificering, VTS bruger af blod består af de fire primære fraktioner eller dele  plasma, røde blodceller, hvide blodlegemer og blodplader er hvad den almene forståelse er. Det er nøjagtigt, omend meget forenklet, den forståelse er kommet af, hvad der resulterer i, at blodet behandles gennem en centrifuge. Resultatet er:

        *plasma

       *  hvide blodceller (leukocytter) og blodplader

       *  røde blodceller (erythrocytter)

  Denne klassifikation er kun en af ​​mange måder at beskrive blod på. Blod er alternativt klassificeret som fremstillet af fire hovedkomponenter af plasma, fedtkugler, kemikalier og gas - med røde og hvide blodceller betragtes som fraktioner af plasma. (mcghealth.org 24 maj 2008)

   Alternativt består blod af cellulært materiale (99% røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader udgør resten), vand, aminosyrer, proteiner, kulhydrater, lipider, hormoner, vitaminer, elektrolytter, opløste gasser og cellulært affald ." (chemistry.about.com 24. maj 2008)

   Enkelt sagt er blodplasma en væske bestående af vand, røde blodlegemer, hvide blodlegemer, blodplader, proteiner, glucose, mineraler, hormoner, kuldioxid, immunglobuliner, vækstfaktorer, albumin samt en lang række andre stoffer.

VTSs udlægning, at blodet består af fire komponenter er vildledende; da deres anvendelse af denne definition er det at bryde en del i  brøkdele bliver acceptabel. I virkeligheden fjernes mange af de tilladte "fraktioner" i plasmaet på samme måde som "komponenter", såsom røde blodceller, fjernes i plasma.

    For eksempel er den forståelse, VTS præsentere, er den , at en blodplade er mere støtende overfor Gud end Immunoglobulin. Imidlertid er disse i virkeligheden begge komponenter fjernett i plasmaet, mens "acceptabelt" immunoglobulin udgør 1,7%, udgør blodplader kun 0,5% af den samlede blodmængden.

    Bibelskribenterne var uvidende om ​​disse definitioner. Blodet blev ikke adskilt af en centrifuge. Blod blev simpelthen betragtet som blod. For at indeholde noget logisk synspunkt bør VTS enten tillade brugen af blod eller ikke tillade det - i nogen form. Hvis det ønsker at udelukke fuldblod men (noget ulogisk) tillade blodfraktioner, så skal alle fraktioner betragtes som acceptable, herunder røde og hvide celler.

    De fire hovedkomponenter, der anvendes, er en vilkårlig foranstaltning. Nogle medicinske bøger indeholder kun 2 hovedkomponenter, Røde blodlegemer og Plasma. Hvis VTS valgte definitionen af ​​2 hovedkomponenter, kunne den så tillade hvide blodlegemer og blodplader. Andre kilder liste 16 hovedkomponenter; Hvis dette vælges, vil det da udelukke flere fraktioner, der nu er tilladt. Andre kilder opdeler blod ved kemisk sammensætning, som helt ændrer sig igen, hvad der er tilladt. VTS har anvendt en vilkårlig definition, hvilket resulterer i et vilkårlig resultat. Den eneste måde at have en sammenhængende doktrin på er at have en helt eller intet politik.

    "Fake Blood, Real Controversy" af Randy Dotinga omtaler produkter, der er fremstillet af blodfraktioner, som Jehovas Vidner nu har lov til at modtage som transfusion.

        "PolyHeme og Hemopure, af Massachusetts firmaet Biopure - er i de sidste faser af forskning. Hemopur, der anvendes i operationer, er lavet af blod fra køer, mens PolyHeme er et udtræk af hæmoglobin, et protein, der findes i røde blodlegemer. Der er en anden fordel også, det har fået lidt opmærksomhed. Mens Jehovas Vidner afviser blodtransfusioner på grund af den bibelske lære mod blod, har den givet deres 1 million amerikanske medlemmer mulighed for at acceptere produkter, der ikke er et udtræk af hovedkomponenterne i blod. " (wired.com 6. april 2004)

Ovennævnte artikel viser, at Jehovas Vidner kan modtage transfusioner af produkter, som er udtræk af blod fra både mennesker og dyr. Dotinga's artikel fortsætter med at rydde op i vidnernes misforståelse om, at de er grunden til, at ikke-blod erstatninger er blevet skabt. Ikke-blod erstatninger er blevet udviklet siden 1900-tallet, før Jehovas vidnesholdning til  blod blev udviklet. Grunden til at ikke-blod er nødvendigt, er at blod generelt er mangelfuldt, ikke "kompatibelt med alle mennesker, kan ikke opbevares i lange perioder (doneret blod udløber efter 42 dage), overfører sygdom. Meget af arbejdet går ud på at udvikle holdbare ikke- blod erstatning for at løse disse problemer.

   VTS blod-forståelse er angiveligt centrerer om blodets hellighed. Vagttårnet 1961, september 15, p.559 udtalte, at "Men uanset om det drejer sig om fuldblod eller blodfraktioner, om det er blod der tages fra ens eget legeme eller fra et andet menneske, om det gives som en transfusion eller injektion, gælder Guds lov. Gud har ikke givet mennesker lov til at bruge blodet som de bruger andre stoffer. Han kræver respekt for blodet hellighed." Blod blev ikke spist eller brugt som blodtransfusion, men hældt ud på jorden ud af respekt for Gud og hans gave i form af livet. Hvis dette er tilfældet, hvordan kan VTS nu overveje brugen af ​​blodfraktioner og bloderstatninger som Hemopur, som acceptabelt? Udtagning af store mængder blod og forarbejdning af det til komponenter til senere brug viser mindre hellighed for blod end blodtransfusion.

   Overvej logikken bag det seneste koncept, at en mindre fraktion er acceptabel, men en stor er ikke. I 1.Mosb. 3: 3 forbød Gud Eva for at spise af frugten af ​​kundskabenstræ træ. "Men Gud har sagt om frugten på det træ der er midt i haven: I må ikke spise af det, nej, I må end ikke røre ved deb, for hvis I gør det, skal I dø. "

   Ville Jehova have betragtet det acceptabelt, hvis Eva lige havde nibbled på skrællen, eller fraktioneret det, taget lidt af saften eller på en eller anden måde blot hentet vitamin C?

     Apostlenes gerninger 15:29 siger også at afholde sig fra "det der er kvalt". Ved hjælp af VTS logik, at en brøkdel af blod er acceptabelt, ville en brøkdel af et kvalt dyr også være acceptabelt, herunder biprodukter som talg eller proteinmel. Dette er klart at omgå den påtænkte forståelse af skriftstedet og kunne næppe betragtes som at afholde sig fra ting, der er kvalt.

     Blodkortet fra 2008 kræver, at vidner undersøger hvilke blodfraktioner og medicinske procedurer de er eller ikke er villige til at acceptere. Dette omfatter dialyser, epidural blodplaster, plasmapersis, plastre og blodpladegel. Ville man i dag tro, at  da Lukas skrev Apostelgerningerne kapitel 15,  at han nogensinde havde forestillet sig, at hans ord ville blive lovgivet i så indviklede detaljer?

    2000 holdning ville være at ændre Apg. 15:29 til at sige, "Afstå fra ting, der ofres til afguder og blod, [det vil sige fuldblod og fire fraktionerede komponenter, nemlig røde blodlegemer, hvide blodlegemer, blodplader og plasma. Men man kan frit deltage i andre komponenter eller de ovennævnte komponenter, forudsat at de har blevet yderligere fraktioneret, medmindre din samvittighed også skal tillade dem også.] og fra det, der er kvalt ... "

                               Vagttårnsselskabets begrundelse for sin Holdning

   Jehovas Vidner er kommet under enorm kritik for deres holdning til blod og blodtransfusioner. Bibelen nævner aldrig blodtransfusioner, men VTS begrunder, at hvis blod ikke kan spises, så må det betyde, at det ville være ligeså respektløst at overføre det. Som det vil blive vist, er meget af det ræsonnement, som VTS har brugt i forbindelse med transfusioner, unøjagtigt, hvilket resulterer i en inkonsekvent holdning til, hvordan blod kan eller ikke kan anvendes.

      Den begrundelse, der oprindeligt blev givet til støtte for, forbudet mod blodtransfusioner var, at det var et næringsstof på samme måde som mad.

     "Hver gang forbuddet mod blod nævnes i Bibelen sættes det i forbindelse med indtagelsen af føde, og det er derfor som næringsmiddel at der er forbudt." Vagttårnet 1. april, 1959, s. 167-168

     Blod er ikke et næringsstof. Blodtransfusioner nærer ikke kroppen, det er ikke grunden til, at en patient får en transfusion. Blod bruges som en volumen udvider og bære ilt rund i kroppen. VTS forstår nu dette og bruger ikke længere denne ukorrekte begrundelse. Men i stedet for at ændre forbud mod blod begyndte en ny tankegang at blive brugt. For at forbinde blodtransfusioner med at spise blod bruger VTS nu følgende illustration.

    "Tag for eksempel en mand der af sin læge får at vide at han må afholde sig fra alkohol. Ville han efterkomme forbuddet hvis han holdt op med at drikke alkohol, men istedet fik det indført direkte i årerne?" Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne s.63-64

  Læger vil mene at dette argument er ulogisk af to grunde. Selvom en alkoholiker rådes til ikke at drikke alkohol, ville det ikke forhindre en læge i at give dem et alkoholbaseret desinfektionsmiddel til sårbehandling. Når blod indføres direkte i blodårene som transfusion, cirkulerer det og fungerer som blod, mens oralt indtaget blod ikke kommer ind i blodcirkulationen, da det under fordøjelsen nedbrydes til enkle komponenter. På den anden side, om en person oral indtager alkohol eller injicerer det, kommer den ind i blodbanen som alkohol, da den ikke brydes ned under fordøjelsesprocessen i maven.

     En blodtransfusion er faktisk en cellulær organtransplantation og organtransplantationer er tilladt af VTS. For at vise, hvor irrelevant illustrationen er, overveje den, når den fortælles på en anden måde;

  "Overvej en mand, som hans læge fortæller om, at han må afstå fra kød. Vil han være lydig, hvis han holder op med at spise kød, men accepterer en nyretransplantation?" (Kilde www.ajwrb.org/history/index.shtml)

    En vigtigere tankegang mod blodtransfusioner er, at Bibelen siger, at blod ikke skulle opbevares men hældes ud på jorden. Af denne grund er det selvsagt at bruge eget oplagret blod til en transfusion, er forkert. (Vagttårnet 15. feb.1960,s. 99-100, Vagttårnet 2000 15. oktober s. 31) Selvom denne begrundelse er delvist logisk, fremhæves det, hvor groft inkonsekvent Vagttårnstandarden er blevet. Denne begrundelse bruges til at forhindre Jehovas Vidne i at:

  *donere blod

  *transfusion af blod

  *transfusion af fire af blods fraktioner (røde blodlegemer, hvide blodlegemer, blodplader og plasma)

  Et Jehovas Vidne er imidlertid i stand til at tage blod og lagre det til blodprøver. Vacciner dyrket i opbevaret blod er tilladt. Mange typer blodfraktioner, der er fremstillet af opbevaret blod, er tilladt, medicinske behandlinger afledt af store mængder opbevaret blod er tilladt.

     For at angive, hvor inkonsekvent denne standard er, er det værd at overveje immunoglobulininjektioner, som nu må bruges af vidner. (Vågn op!  8. december 1994) Immunoglobulininjektioner anvendes som erstatningsterapi hos personer, hvis krop ikke producerer tilstrækkelig immunglobulin eller til behandling af mennesker, der ikke er immuniseret mod visse virale infektioner som hepatitis A og mæslinger. Det tager cirka 3 liter blod for at få nok gamma globulin til en injektion. Blodet er taget fra en pulseret blodforsyning, da antistoffer mod disse sygdomme sandsynligvis vil være i puljen, hvis der er tilføjet nok prøver. Ifølge IDF Patient / Family Handbook s.76;

     "Blod er indsamlet fra så mange som 60.000 mennesker og derefter samlet sammen. Det første skridt i gamma globulinproduktion er at centrifugere blodet for at fjerne alle røde og hvide blodlegemer. Derefter bliver gamma globulinerne kemisk renset fra væskeplasmaet i en række trin, der involverer behandling med alkohol. Denne proces resulterer i oprensning af antistoffer fra immunoglobulin G (IgG) klassen, men kun spormængder af IgA og IgM forbliver i den endelige fraktion. "

Det er meget svært at forstå denne dobbelte standard, som VTS har skabt her. På den ene side siges blod at være så hellig, at det ikke må opbevares, men hældes på jorden. Selv en persons eget blod må ikke opbevares i nogle få timer og derefter transfuseres tilbage under operationen. Visse blodkomponenter må heller ikke anvendes, såsom hvide blodlegemer, der udgør mindre end 1% af blodvolumenet. På den anden side ser VTS ikke noget forkert i at bruge medicin fremstillet af blanding og opbevaring af blodet fra 60.000 mennesker. Hvis blodet er så helligt, at det ikke kan opbevares til en transfusion, skal også opbevaring af blod og forarbejdning af det i fraktioner jo, heller ikke tillades.

    Nogle illustrationer hjælper med at forklare inkonsekvensen af ​​at tillade blodkomponenter, men ikke fuldblod. Hvis man stjæle og videresælge en bil er det en forbrydelse, ville det være noget mindre af en forbrydelse, hvis tyven tog bilen fra hinanden og kun solgte dele af den? Eller da Gud fortalte Adam og Eva ikke at spise af Kundskabenstræ, ville de kunne gøre det, hvis de skar æblet i stykker og lavede det til syltetøj også spise det?

    Denne dobbelte standard har også ført til, at Jehovas Vidner tager blod fra blodbanker, som de ikke er villige til at give tilbage. Jehovas Vidner nægter at donere blod til gavn for andre mennesker, men de deltager i de medicinske fordele, der stammer fra det donerede blod frit til sig selv.

    Med en mangel på konsekvent begrundelse for at basere sin blodtransfusionsdoktrin, baserer VTS konsekvent på frygt som en motivator til at afstå fra blod. En række af VTSs artikler føre til frygt for blod hos det almindelige vidne. Et kig på VTS Index viser en bekymring over emner relateret til risikoen for blodtransfusioner, blod smittet med aids, svamp og hepatitis og blod er stor forretning. Overvej følgende udsagn;

    "Blodet i et menneske er ivirkeligheden personen selv. Det indholder alle de særegneheder der kendetegner det menneske det hidrøre fra. Dette indebefatter arvelige anlæg, modtagelighed for sygdomme, giftstoffer ophobet som følge af personenes levevis, spise- og drikkevaner... De stoffer der afgiver impulser til at begå selvmord, mord og tyveri findes i blodet........Moralsk brist, seksuelle abnormiteter, undertrykthedsfølse, mindreværdskomplekser, småforbrydelser, følger ofte i blodtransfusioners kølvand " Vagttårnet 1. jan. 1962, s. 17

     "Når man har forsøgt at påtvinge børn af Jehovas vidner blodtransfusion, har pressen ofte oppisket en fjentlig stemmning i offentligheden. I nogle tilfælde har dommeren givet ordre til blodtransfusion uden at der er blevet holdt et retsmøde hvor forældrene kunne få lejlighed til at udtale sig. I over 40 tilfælde i Canada har børnene været døde når forældrene fik dem tilbage efter at de var blevet påtvunget en blodtransfusion. " Jehovas Vidner- Forkynder af Guds rige s.184

        "Men Jehovas Vidner tror på at blive en transfusion ... [kan] resultere i evig fordømmelse." Hvordan blod kan redde dit liv s.31

     VTS går så langt som at hævde, at deres lov mod blodtransfusioner er blevet retfærdiggjort. Retfærdiggørelsen siges at være fordi blodtransfusioner kan overføre sygdomme, at kroppen afviser det som fremmed legemer. Dette er især blevet konstateret siden AIDS-udbruddet. (Vagttårnet 15. juni 1985 s. 30 engelsk udgave) Dette er en modstridende holdning, fordi det, der ikke er nævnt, er, at vidner er blevet smittet med aids fra blodtyper VIII og IX , en tilladt blodkomponent. VTS overser også, at et vidne kan få en organtransplantation, selvom det også indeholder farer ved sygdom og afvisning.

                                              Holdninger Ændres

   Jehovas Vidner mener, at det styrende råd  er ledet af Guds hellige ånd, da de har udtalt, at blodtransfusioner er forkerte, så er det også Guds vilje at afvise det. En undersøgelse af  historien af denne lære giver ringe bevis for hellig vejledning. Ikke alene har der været væsentlige ændringer i, hvad der er acceptabelt, men den nuværende holdning er ulogisk.

Oprindeligt var det Jehovas Vidner tilladt vaccinationer, transplantationer og blod. På forskellige tidspunkter i 1900'erne var det forbudt. Nu er alle dette tilladt igen i en eller anden form. Selvom fuldblod transfusioner og større blodfraktioner stadig er forbudt, kan 100% af blodkomponenterne teknisk set modtages som transfusioner i deres nedbrudte dele.

   Indtil 1927 forstod VTS, at de bibelske love mod blod ikke var bindende for kristne. Russell accepterede den generelle teologiske forståelse i denne sag, herunder at forbuddet i Apostelgerninger ikke var bindende for kristne og blev kun overholdt i det første århundrede for at holde fred mellem jøder og hedninger.

     "Han foreslog endvidere at skrive til dem blot, at de afholder ting ofret til afguder, dvs. fra kød, der tilbydes afguder (vers 29), og af dyr, der er kvalt og af blod - som ved at spise sådanne ting, kan de blive snublesten for deres jødiske brødre (Se 1 Kor 8: 4-13) - og fra ondt. ... Det er vær at bemærket, at der ikke er sagt noget om at holde de ti bud eller nogen del af den jødiske lov. Det blev åbenbart taget for givet, at de havde modtaget Kristi ånd, den nye lov om kærlighed ville være en generel regulering for dem. De nævnte ting var blot at vogte mod at blive en snublsten for andre. " Vagttårnet 1892 Nov 15 pp.350-351(oversat fra engelsk)

    "Disse forbud var aldrig kommet til hedningerne, fordi de aldrig havde været under lovpagten, men så dybt forankrede var de jødiske ideer om dette emne, at det var nødvendigt for kirkens fred, at også hedningerne skulle overholde budet.

(1) Afstå fra ofre til afguder;

(2) og fra blod,

(3) og fra ting kvalt:

 Det er vores opfattelse, at disse bud således underbygger at loven om kærlighed skal overholdes af alle åndelige israelitter da det repræsentere den guddommelige vilje. "Vagttårnet 1909 Apr 15 pp.116-117(oversat fra engelsk)

    Hvor alvorligt skal en person tage den "medicinske lære" fra VTS fra begyndelsen af ​​1900'erne? Dette var den periode, hvor redaktøren for den gyldne tidsalder,(senere Vågn op) Woodworth, fremførte påstandene om, at "medicin opstod i dæmonologi" og fordømte vaccinationer, at kvinder klipper deres hår, tyggegummi, brugen af aluminiumsgryder og spise morgenmad - se" medicinsk vejledning" (under udarbejdelse).

Spise blod blev ikke forbudt før 1927 under ledelse af Rutherford, da VTS fremførte kravet om, at pagten med Noah var evig.

    "" Samtidig indgik Gud en pagt med Noah,  pagten inkluderede alle levende væsener; og den pagt er udpeget af Herren: "Den evige pagt." ... Gud fortalte Noa, at alle levende væsener skulle være kød til ham; men at han ikke må spise blodet, fordi livet er i blodet. " Vagttårnet 1927 Dec p.371(oversat fra engelsk)

Imidlertid var blodtransfusioner forsat tilladt, i 1945 kritiserede den hollandske udgave af "Consolation"(vågn op) forbudet mod blodtransfusioner som manglende nåde.

    "Når vi mister vores liv, fordi vi nægter vaccinationer, er det ikke vidnesbyrd som en begrundelse for Jehovas navn. Gud udstedte aldrig regler, der forbyder brug af narkotika, vaccination eller blodtransfusioner. Det er en opfindelse af mennesker, som ligesom Farisæere, forlod Jehovas barmhjertighed og kærlighed . " Consolation 1945, s.16 (oversat fra hollandsk.)

    Vagttårnet 1945 1. juli, s. 199-200(engelsk udgave) indeholdt den første diskussion om, at Guds forbud også kan anvendnes på menneske blod. Det omfattede omtale af blodtransfusioner, selvom VTS ikke direkte forbød dem.

    Det var først i 1950'erne, at VTS specifikt redegjorde for sin forbud af blodtransfusioner, over 80 år efter oprettelsen af ​​VTS. Hvis læren om blod er sådan en vigtig doktrin, må man undre sig over, hvorfor Gud ville vente så mange årtier, før han afslørede det sådan gennem VTS.

   VTS ventede ikke til 1940'erne for at indføre dette forbud med den begrundelse, at det var da blodtransfusioner blev introduceret som medicin, blodtransfusioner blev brugt af læger længe før VTS indførelse af forbudet. Faktisk havde Watchtower 1945 den 1 juli citeret bind 4 af The Encyclopedia Americana, Revised Edition of 1929, med angivelse af hvor langt tid man havde brugt blodtransfusion:

     "Transfusioner af blod går så langt tilbage som tiden for de gamle egyptere. Den tidligste rapporterede sag er den, der blev udført på Pave Innocent VIII i 1492. ... Det var i slutningen af ​​det 18. og begyndelsen af ​​1800-tallet, at de mest aktivt arbejde med at etablere transfusion som kirurgisk procedure efter blødning.

 "Blodtransfusioner blev med succes anvendt til behandling i begyndelsen af ​​1800-tallet. ABO-blodtyper blev identificeret i 1930, den første blodbank blev oprettet i 1932. (bloodbook.com/trans-history.html okt 2008)

" I 1940'erne begyndte forskerne at adskille blodet i dets enkelte komponeter." Vågn op 22.okt. 1990, s. 3-4

bilederne nedfor forklares Jehovas vidner i detaljer, hvorfor de ikke må modtage blod.

I Vågn op 22. okt. 1951(engelsk udgave) fortælles en oplevelse af Jehovas Vidne forældre, der nægtede en blodtransfusion til deres døende spædbarn, her citerede hvad moderen sagde; "

 " Jeg har altid ønsket en lille pige. Men vi kan ikke bryde Jehovas lov. Han gav os disse påbud. Han fortalte os, hvis vi følger dem, vi vil leve. Hvis vi ikke gør det, vil han kaste os bort. Vi tror, ​​det er vigtigere at holde hans bud end at bevidst bryde dem ved at give min barn blod. "" Vågn op! 1951 okt 22 s. 4

Transfusion af blod forblev et samvittigheds spørgsmål i 1950'erne og var ikke udstødelses grund.

   "Imidlertid har menighederne aldrig fået instruktioner om at udstøde dem der frivilligt modtager blodtransfusion eller billiger dette. Vi lader Jehova, den øverste dommer ." Vagttårnet 15.marts 1959, s. 143-144

    Begyndende med Vagttårnet 1. maj, 1961, s. 214-215 blev blodtransfusioner en udstødelses grund, det understreger den vigtigheden af ​​dette doktrin blevet blevet for VTS.

   "I harmoni med denne forståelse har det siden 1961 været sådan at de der ignorerer Guds krav og modtager blodtransfusion og ikke ændre sind, udstødes af Jehovas Vidners menigheder.." Jehovas Vidner- forkynder af Guds rige,s.183-184

  Dette gælder for Jehovas Vidner, der forbruger eller transfusere blod eller en forælder, der gør det muligt for deres børn at få blodtransfusion. Dette er på trods af, at det nye testamente aldrig omtaler blodforbrug som en grund til udstødelse af menigheden.

Vaccinationer

Vaccinationer var oprindeligt acceptable. Fra 1921 blev det i en række artikler præsenteret i bladet Golden age,  senere Vågn op , der beskriver vaccinationer som imod Guds evige pagt. (Golden age 1921 Okt 12, 17, 1931, Feb 4, s. 293) Se Medicinsk vejledninge( under udarbejdelse) - Vaccinationer

   1952 - Efter 30 år vendte VTS tilbage til sin oprindelige lære, hvilket igen tilladte vaccinationer. (Vagttårnet 1.April 1953,s.112)

Organtransplantation

Organtransplantationer blev oprindeligt beskrevet som "vidunderlige og nyttige." (Vågn op! 1949 dec 22 p.20, engelsk udgave)

1967 - Organtransplantation på et vidne betragtes som kannibalisme. Dette var fortsat tilfældet gennem 1970'erne. (Vagttårnet 1. Aug. 1968,s.357-360)

1980 - VTS ændrede mening og organtransplantationer blev igen tilladt. (Vagttårnet 15. Juni, 1980, s.23)

Spise blod

I første omgang kunne blod blive spist. (Vagttårnet 1892 Nov 15 s.349-352, Vagttårnet 1909 Apr 15 s.116-117 engelsk udgaver)

1927 - Blod måtte ikke længere blive spist (Vagttårnet 1927 Dec. s.371, engelsk udgave)

Blod Serum

1954 - Ikke tilladt.

    "Vi får at vide at det tager ca. 7 dl af fuldblod for at få nok af blodproteinet eller" fraktionen "kendt som gamma globulin til en injektion ... den er lavet af fuldblod placerer det i samme kategori som blod transfusioner for så vidt angår Jehovas forbud mod at tage blod ind i legemet. " Vågn op! 8. Jan,1954, s. 24(oversat fra engelsk)

  1959 - Tilladt (Vagttårnet 1.April, 1959,s.167-168)

  1963 - Ikke tilladt (Vagttårnet 1. juni, 1963,s.162)

  1965 - Tilladt (Vagttårnet 15. Feb. 1965,s.75-94)

  1974 - Samvittighedsspørgsmål (Vagttårnet 15.okt. 1974,s.480)

Blodfortynding

 1972- ikke tilladt

   " Der udvikles stadig nye metoder til brug ved kirugiske indgreb. Tidsskriftet The Journal af the American Medical Association beskrev i udgaven for den 15. november 1971 en ny teknik der anvendes ved operationer på åbent hjerte. På et tidligt tidspunkt i operationen bliver en stor del af patientens blod overført til en plastikpose. Selv om posen stadig er forbundet med patienten ved hjælp af en slange, cirkulerer det overførte og oplagrede blod ikke længere i kredsløb. Blodet erstattes med et plasmaerstatningsmiddel, som fortynder det blod der er tilbage i årene, og som gradvis går tabt i løbet af operationen. Henimod slutningen af oprationen bliver posen med det oplagrede blod løftet, og blodet overføres igen til patienten. New York Times fortalte den 9. november 1971 om en ligende metode, hvorved så meget som to liter af patientens blod fjernes og oplagres nogle dage før en operation. Under operationen overføres patientens eget blod til ham igen, hvorved man undgår faren for at få overført blod der er uforligeligt eller bære en sygdom. Kristne bør lægge mærke til  disse ting, fordi de nævnte fremgangsmåder strider imod Guds ord. Bibelen viser at blod ikke må tages ud af legemet, oplagres og senere bruges igen." Vågn op! 8. aug. 1972, s.22

1982- Kritisabelt.

" Jehovas vidner mener at blod der tages ud af legemet ikke bør anvendes, hvorfor de heller ikke acceptere autotransfusion af oplagret blod. En teknik der indbefatter oplagring af patientens eget blod under operation er derfor uacceptabelt for dem." Vågn op! 8. okt 1982,s.19-22

1983- Tilladt

 " Det er med dette i tanke, og ikke blot for at respektere Jehovas vidners anmodninger, at Denton Cooley [Fra Houston i Texas] nu i over syv år har operationer på åbne hjerte og har begrænset antallet af transfusioner ved, hvor som helst det var muligt, at erstatte blodopløsninger med opløsninger der indeholder glukose og heparin" Vågn op! 8. juli, 1983, s. 11

Blodransfusion

Oprindeligt tilladt. Blodtransfusion og donation af blod var tilladt (Golden age 29. juli 1925,s.683 ; 1. maj 1929, s.502, Consolation 25.dec. 1940, s.19 engelske udgaver)

1945- Forbudt. Blodtransfusion bliver for første gang forbudt (Vagttårnet 1. juli, 1945, s. 198-201 engelsk udgaver)

1961- blodtransfusion blev udstødelses grund ( Vagttårnet 1.maj 1961,s.215)

I 1961 blev det gjort klart, at blod loven gjalt både fuldblod og blod dele, såsom blod fraktioner og hæmoglobin.

   " Det er således nødvendigt at være på vagt, at være kendt med skik og brug vedrørende fødemidler dér hvor man bor, at foretage fornuftige forespørgsler dér hvor man køber sit kød, og læse og forstå stikketterne på konserves og andre færdigpakkede varer. Efterhånden som den gamle verdens indstilling til Guds lov om blodet slappes mere og mere, er det nødvendigt at de kristne udviser større og større forsigtighed hvis de skal bevare sig selv "uplettet af verden" Vagttårnet 1.jan, 1962, s.11

Langsomt tilladt igen

1982- De blod komponenter der optegnet som små blodbestanddele er tilladt, men store blodbestanddele og hemodilution er ikke tilladt (Vagttårnet 8. okt. 1982,s.19-20)

1995- Autotransfusion er acceptable selvom blodet kortvarigt er udenfor kroppen (Vagttårnet 1. aug.1995, s.30)

2000-  store forandringer i VTS blodpolitik, nu er fuldblod tilladt bare det er omdannet til mindre dele eller fraktioner.

 " Når det drejer sig om derivater af blodbestanddele, påhviler det den enkelte kristene at træffe sin personlige afgørelse i overensstemmelse med sin samvittighed, efter omhyggelig overvejelse under bøn" (Vagttårnet 15.juni, 2000,s.31)

Vagttårnet 15. juni 2005, s. 19-23 artiklen indeholder en indgående forklaring om blod og indeholder en grafisk forklaring som forklare at, blodtransfusion af fuldblod og "store " bloddele er ikke tilladt . Store bloddele er : røde og hvide blodceller,plasma og blodplader. Men blive disse dele splittet op i mindre dele er det tillade at modtage.

  Med andre ord hvis blodet bliver delt eller splittet op i små dele, må Jehovas vidner godt få en transfusion.

                                               Hæmoglobin

 Hæmoglobin er det der gør blod til blod, da det bærer ilt rundt i kroppen. Det er også en stor del af blod mængden,  33% af blodet er røde blodlegemer. Som sådan, at tillade hæmoglobin gør hele VTS blodpolitik  komplet meningsløst.

   1992 - Specielle forbud

    "Man bør naturligvis undgå produkter der ifølge deklarationen indeholder blod, blodplasma, plasma, globuliner, (plasmaproteiner) eller hæmoglobin."(Vagttårnet 15.okt. 1992,s. 30-31)

   2000- indirekte tilladt. I Vagttårnet 15.juni, 2000 , hvoraf det fremgår, at fraktioner af de fire blodkomponenter er tilladt, blev hæmoglobin indirekte tilladt, idet det er en brøkdel af røde blodcellerne.

 2006- Specielt tilladt. I Rigets tjeneste nov 2006 s.5, er det på etarbejdsark specifikt angivet at modtage hæmoglobin er en personlig beslutning.

                     At afgøre hvilke dele der kan tillades

I 1958 var kriterierne for at afgøre hvad der var tilladt, i forhold til om componenten eller delen "give næring" til kroppen og ledte derfor til at serummer kunne tillades.

"Selv om Gud ikke havde bestemt at mennesket skulle besmitte sit blod med vacciner, sera eller blodfraktioner, synes dette ikke at være indbefattet i Guds udtrykte vilje om forbudet mod at anvende blod som føde. Det vil derfor være overladt til den enkelte at skønnne hvorvidt han vil acceptere sådanne former for lægebehandling eller ikke." (Vagttårnet 1. april, 1959, s.167-168

 I 1982 blev idéen om "give næring"  erstattet med overvejelserne om det er "store" blodkomponenter, fordi "store" blodkomponeneter er ikke tilladte , men visse "små" blodkomponeneter er tilladt.

 " Disse vers er ganske vist ikke formuleret i lægesprog, men Jehovas vidner forstår dem sådan at de udelukker transfusion af fuldblod, pakkede røde blodlegmer og plasma, såvel som indgift af hvide blodlegmer og blodplader. Deres religiøse overbevisning forbyder dog ikke nødvendigvis at man bruger albumin, globuliner eller hæmofili præparater, det enkelte Jehovas vidne afgør selv om han eller hun kan tage imod disse. (Vagttårnet 8.okt.1982, s.19-20)

 I 1990 kom der overvejelser om hvilke "små" bloddele der kan bruges i forbindelse med moderkagens overførsel af næring til fosteret. 

 " At der foregår en naturlig overførsel af proteiner mellem to individer (fra moderen til foster) er endnu et forhold som kristne kan tage i betragtning når de skal afgøre om de vil modtage immungloblin, albmin eller lignende plasmabestandele. Én vil måske med god samvittighed kunne modtage behandling med sådanne stoffer, mens en anden vil drage den slutning at han eller hun ikke kan gå med til sådant. I dette spørgsmål må enver således træffe sin personlige afgørelse ind for Gud." (Vagttårnet 1. juni, 1990, s.31

 I 2000 blev reglerne stærkt forenklet. "Store" blodkomponenter er ikke tilladt, "små" blodkomponenter tilladt. Den følgende afsnit viser at der ikke er noget grundlag eller logik bag denne tankegang. tolkningerne kan identificeres i bogen : Bliv i Guds kærlighed fra 2008.

                                           Den Bibeliske holdning til blod

   Forbruget af blodceller er ikke et problem i Bibelen, da kød kan spises, selv om det indeholder blod. Spørgsmålet var respekt for livets hellighed. Selvom bibelske love om blod ændrede sig over tid, har respekt for livet aldrig haft. Er det at nægte blod i en livs- eller dødssituation, der viser sådan respekt? Det er interessant at undersøge skriftenes udvikling.

Noa

   Noas love: Efter vandfloden/syndfloden gav Gud Noa nogle love, hvilke jøderne henviser til som de syv Noa-love.

     "Fra Noas tid er der syv love, som ikke-jøder var forpligtet til at efterleve, for at være en tilbeder af Abrahams Gud. Overholdelse af Noa-lovene frelste dig ikke - selv jøderne vidste, at lovens opretholdelse ikke frelste. Kun Messias kunne frelse. Disse love er simpelthen instruktioner til vores eget gode. Ordloven betyder instruktion. Noa-lovene baseret sig på 1. Mosebog kapt.9 er:

* At opfører sig retfærdigt i alle relationer, og at etablere domstolene for retfærdighed.

* At afholde sig fra at vanære Guds navn.

* At afstå fra at udøve afgudsdyrkelse.

* For at undgå umoralsk adfærd, specielt incest og utroskab.

* For at undgå at spilde blodet af din næste.

* At afstå fra at stjæle fra din næste.

* At afholde sig fra at spise et lem fra et levende dyr.

        "Auburn.edu (6. oktober 2006)

Disse er de eneste love, som jøder anser for at være bindende for hedninge , og ingen var i forbindelse med at spise blod.

      VTS hævder at påbudet om  at afholde sig fra blod,  stammer fra beretningen om Noa.

" Deres holdning er basseret på en grundlæggende lov som Gud har givet menneskene. Efter vandfloden på Noas tid tillod Gud Noa og hans familie at spise kød fra dyr. Han gav dem dog denne begrænsning: De måtte ikke indtage blod (1.Mosebog 9:3,4) Vagttårnet 1.okt, 2008,s.31

    1. Mosb. 9: 4 omtaler ikke det at spise blod, men snarere blev Noa fortalt:

   "Kun kød med liv i, med blod i, må i ikke spise" ( bibelselskabets bibel 2000)

     Dette forbud handler om respekt for livet under slagtningen. Dette siger ikke, at blod ikke kunne spises. I sin strenge hebraiske formulering betyder det, at et dyr ikke skal have kød skåret af til mad, mens dyret stadig er i live. Generelt forstås det som et udtryk for respekt for et dyrs liv, blodet skulle løbe fra , når det bliver dræbt for mad; en påbud mod at spise dyr som er kvalt.

   VTS anvender dette som et vigtigt skriftsted for at vise, at menneskeblod som blodtransfusioner ikke må bruges på andre mennesker . Intet af dette nævnes i biblen.

    VTS erkendte oprindeligt, at 1.Mos 9: 4 ikke gjaldt det, at spise blod, som det fremgår af den følgende artikel, der forsøgte at bevise, at vaccinationerne var forkert.

     "Alle med rimeligt sind må konkludere, at det ikke var at spise blodet, som Gud protesterede mod, men det var at bringe dyrets blod i kontakt med menneskets blod." Golden Age 4 feb. 1931 s. 294 (oversat fra engelsk)

    For at vise, at loven til Noah var relateret til en handling om at dræbe et dyr, i stedet for selve blodet, 5. Mos. 14:21, gav israelitterne mulighed for at sælge dyr, hvor blodet ikke var løbet fra, der blev fundet døde som mad til "fremmede beboere" og "udlændinge". Dette skyldes, at udlændingene blev anset for at følge  Noas lov, men ikke Moseloven .

   Moseloven

      Moseloven gav over 600 love til nationen Israel, hvilket i høj grad tilføjede til de love, der blev givet til Noah. For første gang sagde en lov, at blod ikke måtte blive spist; hvis man gjorde dette, ville man dø.

    3. Mos 17:10" Hvis en israelittisk mand eller udlænding der bor iblandt jer, spiser noget som helst blod, vil jeg vende mig imod ham der spiser blodet, og jeg vil udrydde ham fra hans folk. "

    Alligevel var dette også relateret til ritual om at lade blodet løbe fra et dyr dræbt for mad, ikke selve blodet. Dette punkt kan ses fra 3. Mos 17:15;

  "Hvis nogen uanset om det er en indfødt eller en udlænding, spiser et selvdødt dyr eller et der er flået ihjel af et vildt dyr, skal han vaske sit tøj og bade sig i vand og være uren indtil om aftenen; så vil han være ren. "

    Hvis dyret allerede var død, gjalt dødsstraf ikke for at spise et dyr hvor blodet ikke var løbet fra; snarere var de forpligtet til at vaske sig, fordi de var urene efter at have håndteret et dødt dyr.

    Moseloven ophørte, da Jesus døde. (Romerne 10: 4)Eftersom Moseloven ikke længere gælder for kristne, skal Moseloven forbud mod blod ikke følges. VedJesu død. Forsvandt også den juridiske tilgang til livet  som dikteret af Moseloven. Hans erklæring om, at kristne ikke er forurenet af det, de spiser, vil udelukke Moseloven som forbyder ting som svinekød, østers og blod.

    Mattæus 15:11 "Det er ikke det der kommer ind i munden, men det der kommer ud af munden, der gør et menneske urent."

    Markus 7:15 " Intet af det der kommer ind i et menneske udefra, kan gøre det urent, men det er det der kommer ud af et menneske, der gør det urent. "

Kong David

   Fra beretningen om David ser vi, at reglerne om blod drejede sig om at dræbe for mad. David var ikke forpligtet til at lade blodet løbe fra hos bjørne og løver dræbt i forbindelsen med beskyttelsen af hans får. (1Sa 17: 34-36)

    I 2. Samuel 23: 13-16, da Davids dygtigeste soldater risikerede deres liv for at få frisk vand til David, hældte han vandet på jorden  for Jehova (som befalet for blod) og tugtede disse mænd for ikke at vise respekt for deres eget liv. Ordene, han brugte, er sigende.

     "Men han ville ikke drikke det. Han hældte det ud foran Jehovas og sagde: "Jehova, det kunne ikke falde mig ind at gøre det! Skulle jeg drikke blodet af de mænd der satte deres liv på spil? "

     Davids samligning med vand, blod og liv viser, at det ikke er bogstaveligt blod, der er vigtigt for Jehova, men snarere respekt for livet.  At Jehova fordømmer hensynsløst spild af livet.

 De første kristne

Som  tidligere omtalt viste Jesus, at bevarelse af livet altid har været vigtigere end streng overholdelse af Mose loven. Grunden til de strenge krav i Mose loven var at vise nødvendigheden af ​​Jesu genløsnings offer. Som sådan ophørte Moseloven , da Jesus døde for hele menneskeheden.

   Kol 2: 13, 14 "Og selvom I var døde på grund af jeres overtrædelser og var uomskåret, gjorde Gud jer levende sammen med Kristus. I sin kærlighed tilgav han os alle vores overtræsdelser og slettede det håndskrevne dokumenter med alle de love der virkede som en anklage mod os Han har fjernet det ved at nagle det til pælen."

  VTS har endog brugt Moseloven til at formulere sin holdning til blod.

     "Undertiden anbefaler en læge en patient at få tappet og oplagret noget af sit eget blod nogle uger før operationen ( præoperativ autolog bloddonation, eller PAD). Hvis der under operationen opstår behov for det, kan lægen så indgive patienten det oplagrede blod. Men en sådan indsamling, oplagring ig brug af blod til transfusion er i direkte modstrid med det det siges i Tredje og Femte Mosebog. Blod må ikke oplagres. Det skal hældes ud og så gives tilbage til Gud.Moseloven er ganske vist ikke længre i kraft, men Jehovas vidner respektere de principper Gud lod indgå i den, og de er besluttet på at  ´afholde sig fra blod´ . Det er derfor de ikke donere blod eller tillader at deres eget blod -- som bør hældes ud´ -- bliver oplagret og senere brugt til transfusion. Denne praksis er i modstrid med Guds lov . "  Vagttårnet 15. okt. 2000, s.31

  Ved at bruge Moseloven til at skabe en bindende lov på sine tilhængere undergraver VTS værdien af ​​Kristi blod, der ved sit død betalte for menneskerts synder. Paulus advarede mod at vender tilbage til overholdelsen af Moseloven;

      2 Kor. 3: 14-15 "Men deres sind blev sløvet, og helt frem til i dag bliver det samme slør ved at være der når den gamle pagt bliver læst højt, for det kan kun fjernes ved hjælp af Kristus. Ja, helt frem til i dag ligger der et slør over deres hjerter hver gang der bliver læst højt fra Moses´ skrifter. "

                                   Apostelgerningerne 15 - Afstå fra blod?

  Der er et skriftsted, der på overfladen kan synes at komplicere spørgsmålet om blod, og er nøgleskriftstedet, som VTS bruger til at retfærdiggøre sin holdning til blod. I Apostlenes Gerninger 15:21 fortælles det, at apostlene og de ældste gav et dekret om at "afholde sig fra blod." Ved første øjekast kan det antages, at Moseloven skulle fortsætte med at blive anvendt på kristne med hensyn til brugen af blod. Sådan fortolker Jehovas Vidner i øjeblikket Apg. 15 og det er deres overvejende argument til at nægte blodtransfusioner.

    Apostlenes gerninger 15:21 gælder ikke for blodtransfusioner, når de forstås i deres historiske og religiøse tid . Det forstås heller ikke af flertallet af kristne trosretninger, at være en bindende regl,  det blev heller ikke forstået  sådan af pastor Russell. Som allerede vist forbød Noas lov om blod, ikke at spise blod, men loven var til for at vise respekt, når man dræbte et dyr. Blodtransfusioner involverer ikke at tage livet, men redde liv.

   Påbudne i Apostelgerningerne:

   Er ikke en bindende påbud for enkeltpersoner.

   Der henvises ikke til blodtransfusioner.

    Situationen i Apostelgerningernes tid var meget specifik. Jødiske kristne havde svært ved at acceptere hedningske kristne, især med hensyn til omskæring. Paulus, der gik ud til nationerne, konverterede hedninger og underviste dem , at de ikke var forpligtede til at følge Moseloven. Judaizers var en gruppe af jødiske kristne, der hævdede at være overlegne de kristne der var hedninge, på grund af at følge Moseloven. Som forklaret i den Nye Katolske Encyklopædi var Judaizers;

    "En del af de jødiske kristne i den tidlige kirke, som enten overholdt omskæringen og overholdelse af Moseloven, var for dem nødvendigt for frelse og følgelig ønskede at pålægge dem der blev omvendt til Kristendom, eller som i det mindste betragtede dem som stadig obligatorisk for Jødiske kristne. "

    Apostlene og ældste blev indkaldte til at diskutere overholdelsen af ​​Moseloven og kom til den konklusion, at overholdelsen af Moseloven var unødvendig. Men de anbefalede, at 'de troende blandt nationerne' overholdte fire ting fra Moseloven.

Apostelgerningerne 21:25 " Med hensyn til de troende fra nationerne har vi skrevet brev til dem med vores afgørelse om at de skal holde sig fra kød der er ofret til afguder, og fra blod og fra kød af dyr der er kvalt, og fra seksuel umoral"

Dette er ikke en lang liste over ting man skal afholde sig fra (mord er åbenbart udeladt), hvorfor blev denne usædvanlige liste givet. Det var for at forhindre at  jødiske brødre snublede. Dette blev forklaret i Vagtårnet 1909, april 15, s. 116-117(engelsk udgave) og er den fælles kristne forståelse. Den Nye Katolske Encyklopædi siger;

    "Disse fire forbud blev indført for velgørenheds og enhedens skyld. Da de forbød handlinger, der blev anset af alle jøder som særligt afskyelige, var deres overholdelse nødvendigt for at undgå at chokere de jødiske brødre og gøre samarbejde mellem de to grupper af kristne muligt. Ved det jødisk-kristne samfunds forsvinden i Jerusalem på oprørstidspunktet (AD 67-70) ophørte spørgsmålet om omskæring og lovens overholdelse at have nogen betydning i Kirken og blev snart en glemt spørgsmål. " (The Catholic Encyclopedia, Volume VIII Copyright 1910 af Robert Appleton Company Online Edition Copyright 2003 af K. Knight som vist på newadvent.org pr. 17. september 2005)

   Hvordan kunne både forskere og Russell nå til denne konklusion? For det første giver det ingen mening at overholde Moseloven, men det er ikke fornuftigt for kristne at være forpligtet til kun at beholde denne del af loven. Især , når man tænker på at disse fire ting ikke er de eneste love i Moseloven, som en kristen skal følge og de er heller ikke de vigtigste.

Apostlen Jakob forklare hvorfor disse fire ting er nævnt i Apg 15:20 og hvorfor i det næste vers

 Apg 15: 19-21 " Derfor mener jeg at man ikke skal gøre dt vanskeligere for dem fra nationerne som vender sig til Gud, men skrive til dem at de skal holde sig fra det der er besmittet af afguder, fra seksuel umoral, fra det der er kvalt, og fra blod. 'for fra gammel til er Moses´ ord blevet forkyndt i by efter by, pg hans ord blevet oplæst i synagogerne hver sabbat."

Moseloven blev læst i synagogerne hver sabbat. Passagen fra 3. Moseb. 17: 1 til 18:27 fandt anvendelse for både jøder og hedninger. Denne passage har de samme fire krav, angivet i den nøjagtige rækkefølge som den, der er givet i Apg 21:25. (3.Moseb. 17: 7 ofrering til afguder, 3. Moseb.17:10, ikke at spiser blod,  3. Moseb. 17:13 lade blodet løbe fra dyret, 3.Moseb. 18 utroskab) Disse var de obligatoriske love for både israelitter og udlændinge, der lever i det gamle Israel. Disse blev betragtet som yderst vigtige for jøder på grund af at være baseret på de love Noa fik af Gud.

  * 1. Mosebog 8:20 "Og Noa begyndte at bygge et alter for Jehova" introducerede begrebet afholde sig fra afgudsdyrkelse

  * 1. Moseb. 9: 1 "Vær frugtbar og blive mange og fyld jorden." Introducerede ideen om ægteskab og forbud mod utroskab

  *1. Mosebog 9: 4 "Kun kød med livet - dets blod - må I ikke spise" var afholdenhed fra dyr, der blev kvalt.

  *1. Mosebog 9: 6 "Hvis nogen udgyder menneskers blod, vil mennesker udgyde hans blod" indførslen af blodloven, forbød også mord. Endnu en gang ser vi, at fundamentet for loven om blod var respekten for livet.

   Derfor betød disse fire ting så meget for jødedomerne,  hvorfor apostlene konkluderede, at det var nødvendigt at opretholde dem for at forhindre at man snublede i de omkringliggende jødiske menigheder. Paulus siger specifikt, at der ikke er noget galt med at spise mad, der er ofret til afguder og forklarer, at dette forbud var tilvejebragt for ikke at andre skal snuble. Dette var kun et problem i menigheder, der havde problemer mellem jødiske kristne og hedninge kristne.

1. Kor. 8: 4-13 " Hvad angår det at spise mad der er ofret til afguder, så har vi jo den viden at en afgud ingenting er, og at der kun er én Gud. Der er selvfølgelig såkaldte guder, både i himlen og på jorden, ja , der er mange "guder" og mange "herre". Men for os er der kun én Gud, Faren, der har skabt alle ting, og vi lever for ham. Og der er én Herre, Jesus Kristus, som Gud brugte til at skabe alle andre ting, og vi lever gennem ham. Det er ikke alle der har denne viden, og nogle der tidligere har dyrket afguder, spiser maden som nogen der har været ofret til en afgud, og deres meget følsomme samvittighed plager dem. Men det vi spiser, vil ikke bringe os nærmere til Gud. Hvis vi lader være med at spise, mister vi ikke noget ved det, og hvis vi spiser opnår vi ikke noget ved det. Men pas hele tiden på at jeres ret til at vælge ikke på en eller anden måde bliver en snublesten for dem der er svage. Hvis en der er svag, ser dig der har kundskab, spiser et måltid i et afgudstempel, kunne det så ikke få hans samvittighed til at godkende at han spiser mad der har været ofret til afguder. Den kundskab du har, ville på den måde få dig til at ødelægge den som er svag, din bror som Kristus døde for. Når vi synder mod jeres brødre på denne måde og skader deres følsomme samvittighed, synder I mod Kristus. Hvis det  jeg spiser, får min bror til at snuble, vil jeg derfor aldrig mere spise kød, for jeg ønsker ikke at få min bror til at snuble."

1. Kor. 10: 25-33 " I kan spise alt det kød der bliver solgt på et marked, uden at I behøver at spørge om nogen på grund af jeres samvittighed, for " jorden og alt hvad der er på den, tilhører Jehova". Hvis en ikketroende invitere jer på besøg, så spis alt hvad der bliver serveret, uden at spørge om nogen grund af jeres samvittighed. Men hvis en siger til jer: " Dette kød har været bragt som offer til afguder", så skal I ikke spise det, af hensyn til den der gjorde opmærksom på det, og af hensyn til samvittigheden. Jeg mener ikke din egen samvitighed, men den andens, for hvorfor skulle jeg udnytte min frihed på en måde der får en andens samvittighed til at dømme mig? Hvis jeg tager del i måltidet og takker Gud for det, hvorfor skal jeg så kritiseres for noget som jeg siger tak for? Altså: Hvad enten I spiser eller drikker eller gør noget som helst andet, skal I gøre alting til ære for Gud. I skal undgå at blive årsag til at andre snubler, uanset om det gælder jøder eller græker eller nogen i Guds menighed, ligesom jeg også selv i alle ting prøver at gøre hvad andre vil godkende. Jeg er ikke optaget af det der er godt for mig selv, men af det der er godt for mange, så de kan blive frelst"

Selvom lovene i Apg 15 siger at man skal afholde sig fra at spise mad, der blev ofret til afguder, gør Paulus opmærksom på, at der i sig selv, ikke er noget galt i at spise kødet. Han sagde, at det kun var forkert, hvis det snuble brødrene, i dette tilfælde jøderne. Den samme gælder for blod. Apg 15 indeholdt mad, der blev ofret til afguder, blod og kvalte dyr, fordi de forårsagede at man snublede i de blandede menigheder på grund af at Moseloven blev læst "i synagogen hver eneste sabbat", ikke fordi de er fornærmende for Gud. Dette blev mindre et problem efter ødelæggelsen af ​​templet i 70 A.D. og har ingen relevans i vores tid.

   Afståelse fra blod nævnes aldrig i nogen anden sammenhæng i Det Nye Testamente. Det diskuteres aldrig som en grund til at undgå en bror. Paulus nævner ikke det, at spise blod i 1. Kor 5 som en grund til at 'holde op med at blande sig' med en bror, Johannes nævner det heller ikke . I Åbenbaringen 21: 8 og 1 Kor. 6 er blod heller ikke en grund til ikke at arve Guds rige. Hvis undgåelse af blod, var et vigtigt krav for Gud, ville det blive nævnt sammen med synder som hor, mord og afgudsdyrkelse, der gentagne gange er fordømt i Det Nye Testamente.

                                              Børns rettigheder

    Forældre har forsørgerpligt over for deres børn,  myndighederne forventes at fjerne et barn fra en forælder, der mishandler eller truer dem. Dette er et særligt følsomt problem, når forældre tillader religiøs overbevisning at påvirke denne omsorg, de giver deres børn. Når et vidne nægter blodtransfusion til et barn i en liv- eller dødssituation, det er almindeligt for domstole at regere imod Vidner og gennemføre en transfusion, og med rette.

      I VTSs publikation "Hvordan blod kan redde dit liv?", Er enig i, at myndighederne skal beskytte børn, men hævder, at når det gælder sagen om blod, er det anderledes.

"Det er klart at myndighederne i sådanne tilfælde må skride ind for at beskytte barnet. Det er imidlertid ikke vanskeligt at se at sagen stiller sig helt anderledes når kærlige forældre anmoder om seriøs lægebehandling uden blod."  Hvordan kan blod redde dit liv? s.21

      At lade et barn dø p.g.a religiøse idealer er ikke anderledes end andre former for svigt. De fleste vidner vil være enige om, at det er forkert, når børnene bliver efterladt for at dø hos andre religiøse gruppers medicinske ideologier, såsom Christian Science and Scientology. Selvom behandling uden blod kan være acceptabel, er dette ikke altid muligt, såsom i nødsituationer og under pludselige blodtab. Endvidere er behandlingen af ​​spædbørn mere risikabelt på grund af deres mindre mængde blod i kroppen .

    Når et barn er født, har det ingen "overbevisninger",  disse "overbevisninger" bliver pålagt et barn af dets forældre. I tilfælde af Jehovas Vidner anslås det, at to tredjedele af børnene efterhånden forlader religionen. Er det iorden at en forælder sætte deres barns liv i fare for en overbevisning, hvor barnet statistisk set vil blive uenige med forældrene i voksenalderen?

Et vidnebarn er trænet til at sige, at en retsafgørelse der giver tilladelse til en  blodtransfusion er det samme som at blive voldtaget.

   "Dommeren skrev:" DP [et mindreårig] vidnede om, at hun ville modsætte sig en blodtransfusion af al magt. Hun betragtede en blodtransfusion som lige så grov krænkelse af hendes legem som voldtægt. Hun bad retten om at respektere hendes valg og lade hende blive på [hospitalet] uden at der blev udstedt en retkendelse der tillod at man gav hende blodtransfusion." Den kristne oplæring pigen havde fået hjalp hende i denne vanskelige tid . En 12 årig pige blev behandlet for leukæmi. Børneværnet indbragte sagen for en domstol for at hun kunne blive påtvunget blod. Dommeren nåede til følgende konklusion: "L. har på en tydelig og nøgtern måde fortalt denne domstol at hvid man gør forsøg på at påtvinge hende blod, vil hun af al magt kæmpe imod dette. Hun har sagt at hun vil skrige og kæmpe og at hun vil hive kanylen ud af armen og forsøge at ødelægge blodposen over sin seng; og jeg tror hende. Jeg nægter at afsige nogen retskendelse der vil føre til at hun udsættes for denne prøvelse.....Hvad denne patient angår tager den behandling hospitalet anbefaler kun sigte på at behandle sygdommen i fysisk forstand. Den tager ikke hensyn til hendes følelsesliv og hendes religiøse tro. " Vagttårnet 15.juni 1991, s.17

En sådan udsagn er følelsesmæssigt overbevisende, når den udtales af et barn, men en mindreårig, der har gennemgået et liv af ensidig indoktrinering om blod, er ikke i stand til at træffe en informeret beslutning om et sådant komplekst emne. Barnet vil have hørt mange gange VTS oplysninger om, at blodtransfusioner er farlige og fornærmende for Jehova. Nogle Jehovas Vidner laver rollespil med deres børn, hvordan man håndterer nødsituationer, hvordan man skal afvise blodtransfusion.

Når VTS omtaler sin holdning i mere offentlige forum, indrømmer VTS-ledelsen, at man ikke bør modarbejde forsøg på at redde børn med en  blodtransfusion i livs- og dødssituationer. VTS indrømmede det, i det australske parlament, accepterer loven der  fratage Vidne forældres, forældremyndighed i sådanne situationer.

"Senator SCHACHT - I see. I just want to turn now to the well-documented case from your point of view about children and the complaint that we have laws in Australia in all states giving medical practitioners the right to overrule the parents.

Mr Toole - We are not saying in our recommendation that the law should not exist. What we have said is that there may well be circumstances arise where it does become an absolute life and death issue. We have said that in those circumstances that is the way the law should be framed. In its present form, the law is not framed that way and it allows an invasion of the family and an overruling of the principles of that family in circumstances that really do not call for that at all." (COMMONWEALTH OF AUSTRALIA, Official Committee Hansard, JOINT COMMITTEE ON FOREIGN AFFAIRS, DEFENCE AND TRADE, Reference: Australia's efforts to promote and protect freedom of religion and belief FRIDAY, 15 OCTOBER 1999 as shown at aph.gov.au as at 27th May 2006)

Det er forfærdeligt og tragisk at tænke på de børn, der ikke fik en sådan chance og blev ofret for deres forældres misforstået og vildledte tro. Dette er ikke for at tage den frygtelig traumatiske situation, som Jehovas Vidner forældrene stod overfor fra dem eller deres styrke og lidelse, men uanset hvor oprigtige forældrene var, er det svært ikke at sammenligne det med børneofring, der er fordømt i Bibelen.

Jeramias 7: 30,31 " For folket i Juda.............for at brænde deres sønner og døtre. Det har jeg ikke befalet, og det har jeg aldrig haft i tanke"

Jeramias 19: 4 " De har nemligt svigtet mig og gjort stedet her ukenkendeligt. Her ofre de til andre guder, som de og deres forfædre og Judas konge ikke har kendt. og de har fyldt stedet med uskyldiges blod "

Lige tragiske er det hos forældre, der ikke kun mister deres eneste barn, men hele familien over blodspørgsmåler. Lawrence Hughes datter Bethany døde efter at have nægtet blod. I løbet af denne tid indså Lawrence, at VTS holdning til blod ikke er bibelsk, men da var det for sent for hans datter at blive reddet. I dag har hans kone og andre børn ikke nogen kontakt med ham, da datterens død tvang ham til at genoverveje sin tro på VTS , om det blev ledet af Gud ?.

Som forældre, er det værste der kan ske, er at miste et barn. Det er tragisk at Jehovas vidner- forældre, først undersøger blodspørgsmålet grundigt,efter tabet af et barn.

                                                       Konklusion

   Hvordan kan blod redde dit liv?(udgivet af VTS) s.7 siger "Før man underkaster sig en omfattende lægebehandling er det naturligt at man sætter sig ind i de fordele og risici der er." De fleste Jehovas Vidner er kun opmærksomme på den ene side af emnet, med lidt viden om de informationerr, der er skitseret i denne artikel. Den information, VTS giver, er ensidigt og vildledende.Det vrimler med overdrivelser, såsom denne erklæringen:

    "Ingen der undersøger kendsgerningerne objektivt kan benægte at der store risici forbundet med at bruge blod." Hvordan kan blod redde dit liv? s. 19

Der er ikke "stor risiko" i forbindelse med blodtransfusion, generelt vil en læge give en transfusion, fordi risikoen opfattes som værende lavere end risikoen for ikke at få en blodtransfusion.

   Bibelen lægger stor vægt på respekt for livet. I Mattæus 12:11 fortæller Jesus, at det var vigtigere at redde et dyrs liv end at følge Moseloven. Hvor meget vigtigere er det ikke  at redde et menneskes liv, end at følge reglerne om blodtransfusion,  regler, som VTS ikke havde før 1945.

   Kristne lærde er enige om, at Moseloven blev ophævet ved Jesu død,  at Apg 15 kun skulle gælde for menigheder med både jøder og hedninger. Russell og det oprindelige Jehovas Vidner anerkendte dette i næsten halvdelen af VTSs historie. Jehovas Vidner misbruger i øjeblikket Apg. 15 for at hævde, at nutidens kristne ikke må få blod og så bruge Moseloven for at formulere de strenge regler og detaljer omkring deres bloddoktrin.

   På grund af de mange skiftende regler og forståelser, som VTS har haft gennem årene med hensyn til blod, vaccinationer, transplantationer og andre medicinske procedurer, har en person så ikke ret til at spørge:

   "Leder Jehova  VTS i medicinske behandlinger?"

     Kan man mene, at Guds Hellige Ånd har styret eller vejledt VTS til denne kontroversielle holdning i forhold til blodtransfusioner? En granskning af denne doktrins historie viser, at dette ikke kan anses for at være tilfældet. Hvis Guds Hellige Ånd faktisk var styrende bag forståelsen af ​​den korrekte anvendelse af dette emne, ville der ikke være løbende ændringer og uoverensstemmelser.

   Man må undre sig over, hvorfor Gud ventede i 60 år med at afsløre en sådan grundlæggende doktrin, et doktrin som er afgørende for at skelne Jehovas Vidner fra resten af ​​verden. Længden af ​​tid der gik før man indførte denne lære  tyder på, at dette ikke havde noget at gøre med styring fra Helligånden. Den nuværende nedtonede blodstandard er i modstrid med 1961-forståelsen samt VTSs eksisterende grund til at afstå fra blod.

Der er sket grove uretfærdigheder overfor medlemmerne, det er skræmmende, at Jehovas Vidner er villige til at dø for denne VTS-doktrin uden at kende dens historie. De fleste vidner, selv ældste som er del af  hospitalets  forbindelseskomiteer, ved ikke, at blod oprindeligt godt måtte spises. Mange er heller ikke opmærksomme på antallet af ændringer i doktrinen eller at 100% af blodet nu kan anvendes i fraktioneret form. Færre kender stadig det skriftsted, de fleste kristne religioner mener, at loven om blod ikke gælder i vore dage.

   VTS har flyttet det juridiske ansvar fra sig selv gennem de seneste ændringer, det gør at mange blodrelaterede beslutninger, er det enkeltes vidner eget ansvar i forhold til deres samvittighed. Når jeg har diskuteret med aktive vidner, virker manglen på logik bag den nuværende holdning til blod, virker de ofte uberørt og ganske glad for at være adskilt fra "verden" vedrørende dette spørgsmål.

Det er sandsynligt, at der med tiden vil blive udviklet et ikke-blod alternativ med evnen til at erstatte blodets iltbærende evner. Alternativt kan juridisk pres tvinge VTS til at vende tilbage til sin oprindelige holdning og igen tillade blodtransfusioner. I begge tilfælde vil blodtransfusioner blive en fjern betændt blære på VTSs historie. I mellemtiden vil Jehovas Vidner fortsætte med at dø og acceptere den nuværende VTS-blods doktrin som Guds vilje og forbruge millioner af dollars af skatteydernes penge hvert år og kræve dyre ikke-blodalternativer og bekæmpe læge verden i retten.

    Bloddoktrinen ville ikke være et sådant problem, hvis det kun gjalt det at spise blod. Men ved  at udvide denne regl til anvendelse af blodtransfusioner med risiko for død har med rette ført til stor kritik. Liv gik tabt som følge af regler om blod, vaccinationer og organtransplantationer, der senere blev erstattet. Andre er stadig udstødte for at have modtaget blodfraktioner , der nu er tilladt. Den effekt,  udstødelse har på medlemmers liv er dramatisk. De dødsfald, af troende vidner , er det ultimative offer for en organisation. I denne henseende harVTS blodskyld på hænderne. Det er ironisk, at Guds lov om blod var for at vise respekt for livet, mens den stadigt skiftende VTS holdning har resulterer i mange unødvendige dødfald.

  Ændringerne er den eneste konstandt i VTS-lære om, hvad Gud kræver medhensyn til blod. Når en blodtransfusion er nødvendig for at redde livet, er det "rigtige" ting at gøre, er at tillade en blodtransfusion.

Del siden