Analyse af ”Ændringer i bogen ” Åbenbaringen- Den store Klimaks er nær!”

Det følgende analyse af ”Ændringerne i bogen ” Åbenbaringen- Den store klimaks er nær!” udarbejdet fra Rigets Tjeneste, September, 2006.

 Opsummering af ændringerne:

 13 rettelser(18.5%) hovedsagelig mindre rettelser

 15 Doktrinære ændringer (21.4%) 14 ændringer som relatere til ændringen af det doktrin om. at Jesus ikke vil dømme ”fårene og bukkene” før selv Harmagedon; én ændring er ny, den vedrørende ”floden” som omtales i Åb. 22:1.

 7 Historiske opdateringer (10%) De fleste er forøgelse af tallerne siden bogen blev udgivet første gang.

 4 Forældede henvisninger: (5.7%) Alle henvisninger til vor tid ” det 20.årh.” som viser, at VTS mente, at enden ville komme for år 2000.

 10 revision af kilde henvisninger:(7%) Ændringer som henviste til nyere publikationer.

 21 Omformuleringer: (30%) Nogle banale forsøg på at bevare troværdigheden

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

                                                                 Forklaring

  Revision er skrevet med RØD TEKST

 De nye ændringer er refereret og direkte citeret fra Rigets Tjeneste for september 2006. Hvor teksten er blevet ændret i en sætning vil det stå med fed skrift

 Den ældre tekst er som følger ”før” med blå tekst. Der hvor teksten er blevet ændret vil sætningen med teksten stå med fed blå tekst.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

                                                              Kapitel 4

 Doktrinær ændring (”Dømme” fra 1995)

 side 19 stk. 4 Udelad den sidste henvisning: Mattæus 25:31-33

 før : I 1914 blev han indsat som konge for at herske blandt jordiske nationer.- salme 2:6-9; Mattæus 25:31-33

kilde henvisning

 s. 24, stk. 3' Fodnoten skal lyde;* En mere indgående redegørelse findes på siderne 88-92 i bogen Hvad er det Bibelen virkeligt lærer? Udgivet af Jehovas Vidner.

før: Fodnote:* En mere indgående redegørelse findes på siderne 128-138, 186-189 i bogen”Lad dit rige komme”, som fås hos denne bogs udgivere.

                                                         Kapitel 5

Omformulering

 Side 30,stk. 11: 2. Peter 3:1-3” erstattes af 2. Peter 2:1-3

 Side 30,stk. 12: Den sjette sætning skal lyde: Til sidst blev ”kristendommen” af den romerske kejser Konstantin godkendt som statsreligion; det blev begyndelsen til kristenheden, hvor kirken og staten delte regeringsmagten i tusind år.

 Før : Til sidst gjorde den romerske kejser Konstantin ” kristendommen” til statsreligion, og derved fødtes kristenheden, hvor kirken og staten delte regeringsmagten i tusind år.

  Doktrin ændring (”Dømme” effektivere 1995)

  Rettelse

Side 32 ramme: Den første paragraf skal lyde: Jesus blev døbt i Jordanfloden og salvet som vordende konge omkring oktober år 29. Tre og et halvt år senere, i år 33 kom han til templet i Jerusalem og jog dem ud, der gjorde det til en røverhule. Dette syntes at danne en parallel til den tid der gik, fra Jesus blev indsat på tronen i himmelen i oktober 1914, indtil han kom for at inspicere dem der bekendte sig som kristne, da dommen begyndte med Guds hus. (Mattæus 21:12,13; 1 Peter 4:17) I begyndelsen af 1918 mødte Jehovas folks arbejde for Riget stor modstand. Det var en prøvelsens tid over hele jorden, og de frygtsomme blev sigtet fra. I maj 1918 forårsagede kristenhedens gejstlighed, at Vagttårnsselskabets ledere blev fængslet, men ni måneder senere blev de løsladt. Senere frafaldt man de falske anklager, der var blevet rettet imod dem. Fra 1919 var Guds folks organisation prøvet og lutret, atter aktiv og forkyndte nidkært Jehovas rige ved Kristus Jesus, som menneskehedens eneste håb. — Malakias 3:1-3.

Før : Jesus blev døbt og salvet som vordende konge ved Jordanfloden omkring oktober år 29. Tre og et halvt år senere i år 33, kom han til templet i Jerusalem og jog dem ud, der gjorde det til en røverhule. Dette synes at danne en parallel til den tid der gik fra Jesus satte sig på sin herligheds trone´ i himmelen i oktober 1914, indtil han kom for at inspicere dem, der bekendte sig som kristne, da dommen begyndte med Guds hus. (Mattæus 21:12,12; 25:31-33; 1 Peter 4:17) I begyndelsen af 1918 mødte Jehovas folks arbejdet for Riget stor modstand. Det var en prøvelsens tid over hele jorden, og de frygtsomme blev sigtet fra. I maj 1918 forårsagede kristenhedens gejstlighed, at Vagttårnsselskabets ledere blev fængslet, men ni måneder senere blev de løsladt og senere fuldstændigt renset for falske anklager, der var blevet rettet imod dem. Fra 1919 var Guds folks organisation prøvet og lutret, atter aktiv og forkynder nidkært Jehovas rige ved Kristus Jesus, som menneskehedens eneste håb--- Malakias 3:1-3

                                                                Kapitel 8

Rettelse

Side 40 stk. 8 3. linje ” 125 fejl ” erstattes af : 130 fejl

Før: En bølge af forfølgelse i Amerikas Forenede Stater nåede et højdepunkt. da Vagttårnsselskabets nye Præsident Joseph F. Rutherford og syv af hans nære medarbejder blev sendt i fængsel den 22. juni 1918, de fleste af dem med domme på 20 år. Ni måneder senere blev de løsladt mod kaution og den 14. maj 1919 omstødte appeldomstolen de uretfærdige domme; Det blev påvist, at der var blevet begået 125 fejl under retssagen.

Historisk opdatering/omformulering

Side 40,stk. 10 : Sidste sætning skal lyde: Alene i De Forenede Stater har Jehovas Vidner vundet 50 højesteretsafgørelser

Før: Alene i De Forenede Staters har Jehovas Vidner vundet 23 højesteretsafgørelser.

                                                                    Kapitel 10

Side 50, stk.11 Fodnoten skal lyde: * Se for eksempel artiklen „Trofaste kristne kvinder — værdsatte tjenere for Gud“ i Vagttårnet for 1. november 2003.

Før: Se for eksempel artiklen ”Kvindens opgaver i menigheden i det første århundrede” i Vågn op! For 8. september 1978

                                                               Kapitel 11

Kilde opdatering

Side. 56, § 9: Anden halvdel af paragraffen skal lyde: I denne forbindelse har bladet Vagttårnet givet os gode tilskyndelser ved at behandle sådanne emner som „Bliv ved med at bedømme jer selv“ og „Vi lever ikke længere for os selv“.* Lad os, med denne hjælp fra Guds ord, ransage os selv i vort inderste, idet vi søger at vandre ydmygt med Jehova under bøn og i uangribelighed over for ham. — Salme 26:1-3; 139:23, 24.

Før: I denne forbindelse har bladet Vagttårnet givet os gode tilskyndelse ved at behandle sådanne emner som ” Plejer du selvet-- eller ofre du dig?” og ”Kæmp energisk”. Lad os med denne hjælp fra Guds ord, ransage os selv i vort inderste, idet vi søger at vandre ydmygt med Jehova under bøn og uangribelighed over for ham. Salme 26:1-3;139:23,24

S. 56, § 9: Fodnoten skal lyde: * Se Vagttårnet for 15. juli 2005 og 15. marts 2005

Før: Se Vagttårnet, 1. november 1979 og 15. januar 1986

                                                               Kapitel 12

Kilde opdatering

S. 61, § 14: Fodnoten skal lyde: # Bladet Vagttårnet, der udgives af Johannesskaren, er vedblevet med at understrege vigtigheden af at udnytte denne mulighed og deltage så meget som muligt i forkyndelsesarbejdet; se for eksempel artiklerne „Lad alle forkynde Jehovas herlighed“ og „Deres røst er kommet ud over hele jorden“ i Vagttårnet for 1. januar 2004. I udgaven for 1. juni 2004 blev man i artiklen „De der priser og herliggør Gud, velsignes“ tilskyndet til at gå ind ad „en åben dør“ til heltidstjenesten. I en måned i 2005 var der et højdepunkt på 1.093.552 forkyndere, som rapporterede en sådan heltidstjeneste

Før: Bladet Vagttårnet, der udgives af Johannesskaren, er vedblevet med at understrege vigtigheden af at udnytte denne mulighed og deltage så meget som muligt i forkyndelsesarbejdet; se for eksempel artiklerne ” Forkynd Guds rige vidt og bredt ” og ” Flere høstarbejdere søges straks!” i udgaven 15. december 1985. I udgaven for 1. februar 1987 blev man i artiklen ” Gør dit yderste for at forkynde den gode nyhed” tilskyndet til at gå ind ad ” en åben dør” til heltidstjenesten. I en måned i 1987 var der er højdepunkt på 650.095 forkyndere, som rapporterede en sådan heltidstjeneste.

                                                                   Kapitel 13

Doktrinær ændring (”Dømme” effektiviseret 1995)

S. 69, § 11: Den sidste sætning skal lyde: Næsten 40 år i forvejen pegede de frem til 1914 som det år, hvor hedningetiderne ifølge bibelprofetien ville udløbe og forbløffende begivenheder ville finde sted på jorden. — Åbenbaringen 1:10.

Før: Næsten 40 i forvejen pegede de frem til 1914 som det år, der var afmærket i bibelprofetien for hedningetidernes udløb, da verdslige og kirkelige kræfter ville blive rystet.--Åbenbaringen 1:10; Lukas 21:24-26

Rettelse

S. 69, § 12, spalte 2, linje 9: „El Paso i Texas“ erstattes af: Pampa i Texas.

Før: I 1884 blev Russell den første præsident for det selskab, der nu er kendt som Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania. Han døde i 1916 i et tog i nærheden af El Paso i Texas på vejen tilbage til New York, efter en udmattende forkyndelsesrejse til den vestlige del af De Forenede Stater.

Historisk opdatering

S. 70-71, § 14: Den sætning der begynder nederst på side 70, skal lyde: Johannesskaren har indtil denne dag forestået udgivelsen af Vagttårnet og Vågn op!, der i 2006 tilsammen udkom i over 59 millioner eksemplarer

Før: Johannesskaren har indtil denne dag forestået udgivelsen af Vagttårnet og Vågn op!, der tilsammen i 1988 udkom i et halvmånedligt oplag på over 20 millioner.

Doktrinær ændring (”Dømme” effektiviseret 1995)

S. 73, § 23, linje 12: Udelad henvisningen: Mattæus 25:31

Før: Dommen begyndte i 1918 med dem, der bekendte sig som kristne. Derefter skulle de salvede sejrsvindere, som var døde før den tid, oprejses og tilslutte sig Jesus i hans rige.(Mattæus 25:31; 1 Peter 4:17)

                                                                 Kapitel 16

Kilde opdateringer

S. 90, § 4: Den anden fodnote skal lyde: * En detaljeret gennemgang af vidnesbyrdene om, at Jesus kom i sit rige i 1914, findes på siderne 215-18 i bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer?, udgivet af Jehovas Vidner.

Før: En detaljeret gennemgang af vidnesbyrdene om, at Jesus kom til sit rige i 1914, findes i kapitel 14 og tillægget i bogen ” lad dit rige komme” udgivet af Vagttårnets Selskab.

Ændring af Doktrin (”Dømme” effektiviseret 1995)

S. 90, § 6: Paragraffen skal lyde: Men hvorfor må den nykronede konge drage i krig? Det må han, fordi hans indsættelse i kongedømmet støder på bitter modstand hos Jehovas ærkemodstander, Satan Djævelen, og hos dem på jorden der — bevidst eller ubevidst — tjener Satans sag. Selve Rigets fødsel udløser en storkrig i himmelen. Under navnet Mikael (der betyder „Hvem er som Gud?“) overvinder Jesus Satan og hans dæmoner og kaster dem ned til jorden. (Åbenbaringen 12:7-12) Jesu sejrsridt fortsætter i de indledende årtier af Herrens dag, mens de mennesker der er som får, bliver indsamlet. Skønt hele verden stadig ligger „i den ondes magt“, vogter Jesus, som en kærlig hyrde sine salvede brødre og deres medarbejdere og hjælper hver enkelt til at vinde troens sejr. — 1 Johannes 5:19.

Før: Men hvorfor må den nykronede konge drage i krig? Det må han fordi hans indsættelse i kongedømmet støder på bitter modstand hos Jehovas ærkemodstander, Satan Djævelen, og hos dem på jorden der – bevist eller ubevist-- tjener Satans sag. Selve Rigets fødsel udløser en storkrig i himmelen. Under navnet Mikael ( der betyder ” Hvem er som Gud”) overvinder Jesus Satan og hans dæmoner og kaster dem ned til jorden (Åbenbaringen 12:7-12). Jesu sejrsridt forsætter i de indledende årtier af Herrens dag, mens jordens nationer og folkeslag dømmes og de mennesker der er som får bliver samlet ved Kongens højre side for at opnå frelse. Skønt hele verden stadig ligger i ”den ondes magt”, vogter Jesus, som en kærlig hyrde sine salvede brødre og deres medarbejder og hjælper hver enkelt til at vinde troens sejr. – 1 Johannes 5:19; Mattæus 25:31-33

Historisk opdatering

S. 91-92, § 9: Sidste sætning skal lyde: Væksten har været særlig bemærkelsesværdig i katolske lande og i de lande, hvor forfølgelsen før var hårdest — som for eksempel i Tyskland, Italien og Japan, hvor der nu er over 600.000 aktive Jehovas Vidner som rapporterer forkyndelse på arbejdsmarken. — Esajas 54:17; Jeremias 1:17-19.

Før: Væksten har været særlig bemærkelsesværdig i katolske lande og i de lande, hvor forfølgelsen før har været hårdest-- som for eksempel i Tyskland, Italien og Japan, hvor der nu hvert sted er godt og vel 100.000 aktive Jehovas Vidner som rapporterer forkyndelse på arbejdsmarken.-- Esajas 54:17; Jeremias 1:17-19

Forældet henvisning (20. århundrede)

S. 94, § 18: Paragraffen skal lyde: Kan vi kalde dette en sejr for den militære teknologi? Det er snarere et vidnesbyrd om, at den røde hests nådeløse galop fortsætter. Og hvor vil den ende? Nogle videnskabsmænd peger på risikoen for, at en kernekrig vil bryde ud ved et uheld — for slet ikke at tale om faren for et planlagt kernekrigsragnarok! Men heldigvis har den sejrende rytter på den hvide hest en anden mening om dette.

Før: Kan vi kalde dette en sejr for den militære teknologi? Det er snarere et vidnesbyrd om, at den røde hests nådesløse galop fortsætter. Og hvor vil den ende? Nogle videnskabsmænd forudsiger på grundlag af matematiske beregninger, at det er næsten uundgåeligt, at en kernekrig vil bryde ud ved at uheld indenfor de næste 25 år--- for slet ikke at tale om faren for et planlagt kernekrigsragnarok! Men heldigvis har den sejrende rytter på den hvide hest en anden mening om dette.

Historisk opdatering

S. 97, § 28: Paragraffen skal lyde: Her betones altså ’den dødbringende plage’. I kølvandet på den første verdenskrig krævede den spanske syge i 1918-19 over 20 millioner menneskeliv på ganske få måneder. Det eneste sted på jorden der undgik denne svøbe, var den lille ø Sankt Helena. Der var steder,hvor sygdommen tyndede så stærkt ud i befolkningen, at man måtte skaffe ligene af vejen ved at stable dem og brænde dem. I dag er der de skræmmende forekomster af hjertesygdomme og kræft, som i vid udstrækning er forårsaget af tobaksforureningen. I 1980’erne, der blev kaldt „det uhyggelige årti“, resulterede en livsform, der ifølge Bibelens normer er lovløs i, at aids-svøben føjede sig til ’den dødbringende plage’. I år 2000 sagde USA’s generallæge, at sygdommen aids „sandsynligvis er den værste sygdomsepidemi verden nogen sinde har oplevet“. Han nævnte, at 52 millioner mennesker jorden over havde fået hiv/aids, og at 20 millioner af dem var døde. Jehovas tjenere er i sandhed taknemmelige for, at den gode vejledning i Bibelen får dem til at holde sig fra utugt og fra misbrug af blod, hvorved så mange sygdomme i dag overføres! — Apostelgerninger 15:28, 29; jævnfør Første Korintherbrev 6:9-11.

Før: Her betones altså ´den dødbringende plage´. I kølvandet på den første verdenskrig krævede den spanske syge i 1918-19 over 20 millioner menneskeliv på ganske få måneder. Det eneste sted på jorden der undgik denne svøbe, var den lille ø Skt. Helena. Der var steder, hvor sygdommen tyndede så stærkt ud i befolkningen, at man måtte skaffe ligene af vejen ved at stable dem og brænde dem. I dag er der de skræmmende forekomster af hjertesygdomme og kræft, som i vid udstrækning er forårsaget af tobaksforureningen. I 1980´erne , der er blevet kaldt ” det uhyggelige årti” har en livsform der ifølge Bibelens normer er lovløs, føjet AIDS-svøben til `den dødbringende plage´. Mens dette skrives, resulterer denne sygdom døden for alle, som pådrager sig den og det anslås, at der alene i De Forenede Stater vil være 270.000, som har AIDS i 1991; i Afrika synes millioner at være dødsdømt af den. Jehovas tjenere er i sandhed taknemmelige for, at hans ord viser vejledning får dem til at holde sig fra utugt og misbrug af blod, hvorved så mange sygdomme i dag overføres!--Apostelgerninger 15:28,29; jævnfør Første Korintherbrev 6:9-11

                                                              Kapitel 17

Rettelse

S. 100, § 2, linje 14: „1 Krønikebog 23:4“ erstattes af: 1 Krønikebog 24:4

Før: I forvejen har han imidlertid beskrevet Jehova på hans trone, de er omgivende keruber, glashavet, lamperne og de 24 ældste med røgelse-- noget der alt sammen svarer til forskellige træk i det jordiske tabernakel, Jehovas helligdom.( 2 Mosebog 25:17,18; 40:24-27,30-32; 1 Krønikebog 23:4)

                                                                Kapitel 18

Forældet henvisning (20. Århundrede)

S. 106, § 7: Paragraffen skal lyde: Den anden verdenskrig bragte nye omvæltninger med sig. Og verden rystes til stadighed af mindre krige og af international terrorisme. Den frygtelige trussel om, at terrorister skal slå til eller at stater skal benytte sig af masseødelæggelsesvåben, har bragt mange i tvivl.

Før: Den anden verdenskrig bragte nye omvæltninger med sig. Og verden rystes til stadighed af mindre krige, mens vi nærmer os udgangen af dette århundrede. Men vil den nuværende ordning klare sig så længe? Den frygtelige trussel om en altomfattende kernekrig har bragt mange i tvivl. Lykkeligvis beror svaret ikke på mennesker, men på Skaberen.---Jeremias 17:5

Ændring af Doktrin (”Dømme” effektiver1995)

S. 106: Spørgsmål 7-9 (b) skal lyde: Hvilken situation i menneskesamfundet ville de mange omvæltninger under Jesu nærværelse føre til?

Før: Hvordan beskriver Jesu profeti i Lukasevangeliet, kapitel 21, sådanne omvæltninger i menneskesamfundet og deres virkning ?

Omformulering

S. 107, § 9: Den tredje sætning skal lyde: De mørke år der fulgte, var tydeligvis med til at opfylde Jesu profeti om tegnet på hans nærværelse, hvor der til sidst ville være „angst blandt nationerne”, som ved hverken ud eller ind . . . , mens mennesker besvimer på grund af frygt og det de venter, der kommer over den beboede jord“. (Lukas 21:7-9, 25-31)*

Før: De mørke år der fulgte, var tydeligvis med til at opfylde Jesu profeti om, at tegnet på hans nærværelse blandt andet ville bestå i ”angst blandt nationerne”, som hverken ved ud eller ind... mens mennesker besvimer på grund af frygt og det de venter, der kommer over den beboede jord.( Lukas 21:7-9, 25-31)*

 

 

 

                                                                    Kapitel 27

Omformulering

S. 185, rammen: Den sjette paragraf skal lyde: I Spanien blev huse gennemsøgt og kristne idømt bøder og fængsel for den „forbrydelse“ at tale om Gud og holde kristne møder. Denne forfølgelse sluttede omsider i 1970, da styret ændrede sin politik med hensyn til ikkekatolske trossamfund og Jehovas Vidner fik tilladelse til at lade sig registrere som trossamfund.

Før: I Spanien blev huse gennemsøgt og kristne idømt bøder og fængsel for den ” forbrydelse” at tale om Gud og holde kristne møder. Denne forfølgelse sluttede i 1970, da en regeringsændring førte til at forbuddet mod Jehovas Vidner blev ophævet.

Omformulering

S. 185, § 28: De to første sætninger skal lyde: Denne voldsomme bølge af forfølgelse nåede et højdepunkt under den anden verdenskrig. I Europa blev omkring 12.000 Jehovas Vidner indsat i nazistiske fængsler eller koncentrationslejre og omkring 2000 mistede livet.

Før: I Europa blev omkring ti tusind Jehovas vidner indsat i de nazistiske koncentrationslejre og tusinder døde.

                                                                     Kapitel 28

Kilde opdatering

S. 187, § 4: Fodnoten skal lyde: * Dette er behandlet mere indgående på siderne 165-79 i bogen Giv agt på Daniels profeti!, udgivet af Jehovas Vidner.

Før: Dette er behandlet indgående på siderne 166-201 i bogen ” Ske din vilje på jorden” udgivet af Vagttårnets Selskab

Rettelse

S. 190, § 15: De tre første sætninger skal lyde: For vilddyrets dominerende, syvende hoved var denne krig en katastrofe. Sammen med andre europæiske nationer mistede Storbritannien et forfærdende antal af sine unge mænd. I ét slag alene, slaget ved floden Somme i 1916, blev 420.000 engelske soldater dræbt eller såret, mens 194.000 franske og 440.000 tyske soldater blev dræbt eller såret — et samlet antal på over 1.000.000!

Før: For vilddyrets dominerende, syvende hoved var denne krig en katastrofe. Sammen med andre europæiske nationer mistede Storbritannien et forfærdende antal af sine unge mænd. I et slag alene, slaget ved floden Somme i 1916, mistede 420.000 engelske soldater livet, foruden 200.000 franske og 450.000 tyske – over 1.000.000 dødsofre i alt!

Rettelse

S. 192, § 22, spalte 2: Sætningen efter henvisningen til Apostelgerninger 5:29 skal lyde: Deres prøvelser nåede et højdepunkt i juni 1918, da de blev ’besejret’.

Før: Dette pres medførte store lidelser for mange af de salvede, som følte, at de først og fremmest skyldte Jehova Gud og hans søn, Kristus Jesus, deres lydighed.(Apostelgerninger 5:29) Deres prøvelser nåede et højdepunkt i maj 1918, da de blev `besejret´. I De Forenede Stater blev Vagttårnsselskabets fremtrædende ledere og nogle af deres nærmeste medarbejder med urette fængslet, og deres kristne brødres organiserede forkyndelse blev i høj grad hæmmet.

                                                          Kapitel 29

Rettelse

S. 202, § 14: De to første sætninger skal lyde: De 144.000 er „købt fra jorden“, „købt fra menneskeslægten“. De er blevet antaget som sønner af Gud, og efter deres opstandelse vil de ikke længere være mennesker af kød og blod.

Før: De 144.000 er ” købt fra jorden”, ” købt fra menneskeslægten”. De er blevet antaget som Guds åndelige sønner, og efter deres opstandelse vil de ikke længere være mennesker af kød og blod.

                                                                    Kapitel 30

Omformulering

S. 206, § 3: Den anden sætning skal lyde: Tænk imidlertid på hvad der skete efter, at fortidens Babylon var faldet i 539 f.v.t.

Før: Her vil nogle måske spørge: `Hvordan kan engelen bekendtgøre, at Babylon den Store er faldet, når religionen stadig har stor indflydelse på jorden?`Tænk imidlertid på hvad der skete, da fortidens Babylon faldt i år 539 f.v.t. Da fik israelitterne frihed til at vende tilbage til deres hjemland og genoprette den sande tilbedelse dèr.

Omformulering

S. 209, § 10: De to første linjer skal lyde: I 1870’erne var et antal salvede kristne begyndt at gøre nogle beslutsomme forsøg på

Før: I 1870`erne begyndte et antal salvede kristne at gøre nogle beslutsomme forsøg på at frigøre sig fra Babylon den Stores skøgevæsen.

Omformulering

S. 209: Spørgsmålet til paragraf 10 skal lyde: Hvad var der sket i 1870’erne og hvordan reagerede Babylon den Store på dette?

Før: Hvad skete der i 1870`erne og hvordan reagerede Babylon den Store på dette?

Ændring i Doktrin (”Dømme” effektiver 1995)

S. 212, § 23: Den tredje, fjerde og femte sætning i paragraffen skal lyde: Jesus adlyder straks. Først lader han, fra og med 1919, sine engle fuldføre indhøstningen af de 144.000. (Mattæus 13:39, 43; Johannes 15:1, 5, 16) Dernæst finder indhøstningen af den store skare andre får sted. (Johannes 10:16; Åbenbaringen 7:9)

Før: Jesus adlyder straks. Først lader han sine engle, fra og med 1919, fuldføre indhøstningen af de 144.000. (Mattæus 13:39,43) Dernæst finder indhøstningen af den store skare andre får sted ( Mattæus 25:31-33; Johannes 10:16; Åbenbaringen7:9)

                                                                     Kapitel 32

Omformulering

S. 231, § 27: Fra og med henvisningen til Mattæus 24:42, 44 skal paragraffen lyde: (Mattæus 24:42, 44; Lukas 12:37, 40) Apostelen Paulus gentog denne advarsel med ordene: „Jehovas dag kommer nøjagtig som en tyv om natten. Når de siger: ’Fred og sikkerhed!’ da vil pludselig undergang komme over dem.“ Enhver falsk erklæring der måtte blive fremsat af denne art, vil have Satan som ophavsmand. — 1 Thessaloniker 5:2, 3.

Før:( Mattæus 24:42,44; Lukas 12:37,40) Apostlen Paulus gentog denne advarsel med ordene: ” Jehovas dag kommer nøjagtigt som en tyv om natten. Når de siger:`Fred og sikkerhed!`da vil pludselig undergang komme over dem.” Satan er netop nu i færd med at manøvrerer nationerne hen imod at fremsætte denne falske proklamation af ” fred og sikkerhed”! 1 Thessaloniker 5:2,3

                                                               Kapitel 33

Rettelse

S. 243, § 21: Den næstsidste sætning skal lyde: Det er bemærkelsesværdigt, hvor lidt paven sagde om Jesus Kristus og om Guds rige i sin tale.

Før: Paven nævnte hverken Jesus Kristus eller Guds rige i sin tale.

Rettelse

S. 245: Fjerde og femte linje: Henvisningen skal lyde: (Åbenbaringen 14:8; 17:4)

Før: Se nu hvad skøgen har i hånden. Johannes må have gispet ved synet af det--- et guldbæger” fuld af afskyeligheder og hendes utugts urenheder”! Det er bægeret med hendes ”utugts harmes vin” hvormed hun har drukket alle nationerne berusede.( Åbenbaringen 14:8; 17:2)

                                                                 Kapitel 34

Forældet kilde (20. århundrede)

S. 246, § 1: Den næstsidste sætning skal lyde: Men synet er i vor tid blevet til chokerende virkelighed.

Før: Johannesskaren i dag følger med lige så stor undren det profetiske syns opfyldelse. Hvis verdens mennesker kunne se det, ville de udbryde, at det var utroligt, og de ledende i verden ville føje til, at det var utænkeligt. Men synet er i vort 20. århundrede blevet til chokerende virkelighed. Guds tjenere har allerede haft en bemærkelsesværdig andel i dets opfyldelse og det forvisser dem om, at opfyldelsen vil fortsætte frem til sit overraskende klimaks.

Rettelse

S. 249, §10: Den fjerde sætning skal lyde: Ifølge en rapport fra Det Internationale Fredsforskningsinstitut var der alene i året 1986 hele fem millioner mennesker, der mistede livet som følge af krig!

Før: I et forsøg på at afstive menneskenes forhåbninger udråbe De Forenede Nationer 1986 til et ”internationalt fredsår” med temaet ”At sikre freden og menneskehedens fremtid”. De krigsførende lande blev opfordret til at nedlægge deres våben, i det mindste dette ene år. Hvordan var deres reaktion? Ifølge en rapport fra Det Internationale Fredsforskningsinstitut blev over fem millioner soldater dræbt i kamp i 1986 alene!

Kilde opdatering

S. 250, § 12: I fodnoten erstattes årstallet „1981“ af: 1993 Før: Webster’sThirdNewInternationalDictionary fra 1981 definere Jehova som ”en øverste guddom som anerkendes og den eneste guddom, der tilbedes af Jehovas Vidner”.

                                                               Kapitel 36

Ændring af Doktrin (”Dømme” effektiviseret 1995)

S. 259, § 4: De to sidste sætninger skal lyde: I 1914 blev Jesus indsat som konge i himmelen og siden da, har han udøvet myndighed over jorden, som Jehovas medkonge og meddommer. Det er derfor passende, at det er ham, der bekendtgør Babylon den Stores fald.

Før: I 1914 `kom Menneskesønnen i sin herlighed` og siden har Jesus fra sin ” herligheds trone” i himmelen udøvet sin myndighed over jorden, som Jehovas medkonge og meddommer. Det er derfor passende, at det er ham der bekendtgør Babylon den Stores fald.-- Mattæus 25:31,32

Historisk opdatering

S. 260, § 9: De fire første sætninger skal lyde: Det gamle Babylons fald i 539 f.v.t. indledte en lang nedgangstid, som endte med byens fuldstændige ødelæggelse. I lighed med dette er det siden den første verdenskrig gået stærkt tilbage for den babyloniske religions indflydelse overalt i verden. I Japan blev den shintoistiske kejserdyrkelse forbudt efter den anden verdenskrig.

Før: Det gamle Babylon faldt i 539 f.v.t. Indledte en lang nedgangstid, som endte med byens fuldstændige ødelæggelse. I lighed med dette er det siden den første verdenskrig gået stærkt tilbage for den babyloniske religions indflydelse overalt i verden. I Sovjetunionen er den russisk-ortodokse kirkes indflydelse blevet begrænset af den bolsjevikiske revolution. I Japan blev den shintoistiske kejserdyrkelse forbudt efter den anden verdenskrig. I Kina kontrollerer den kommunistiske regering al religiøs virksomhed. I det protestantiske Nordeuropa har de fleste mennesker mistet interessen for religion. Og den romersk-katolske kirke er på det seneste blevet svækket af indre splittelse og meningsforskelle i hele sit verdensomspændende domæne. – Jævnfør Markus 3:24-26

Ændring af Doktrin (”Dømme” effektiviseret 1995)

S. 265, § 22: Den sidste henvisning slettes: — Jævnfør Mattæus 24:15, 16.

Før: På samme måde gav udfrielsen af Guds tjenere fra det babyloniske fangenskab i 1919 anledning til stor glæde iblandt dem. ( Åbenbaringen 11:11,12) Og siden har millioner andre fulgt befalingen om at flygte.-- Jævnfør Mattæus 24:15,16

Omformulering

S. 266, § 28: Den tredje og fjerde sætning skal lyde: Det store Babylon vil få dobbelt så meget igen, som det selv har givet ud. Der vil ikke være nogen barmhjertighed, for det har ikke selv vist sine ofre nogen barmhjertighed.

Før: Det Store Babylon vil få dobbelt så meget igen, som det selv har givet ud. Der vil ikke være nogen barmhjertighed til at mildne retfærdigheden, for det har ikke selv vist sine ofre nogen barmhjertighed.

                                                                Kapitel 38

Omformulering

S. 277, § 17: De to sidste sætninger skal lyde: Hvis nogen af de salvede overlever trængselen på jorden, vil de uden tvivl hurtigt gå ind til deres himmelske belønning og slutte sig til brudeskarens øvrige medlemmer. Derefter, når Guds tid er inde, kan Lammets bryllup finde sted!

Før: De salvede der overlever trængslen på jorden vil uden tvivl hurtigt gå ind til deres himmelske belønning og slutte sig til brudeskarens øvrige medlemmer. Derefter, i den universelle fred som nu råder, kan Lammets bryllup finde sted!

Omformulering

S. 277, § 18: Den første sætning skal lyde: Den profetiske beskrivelse i Salme 45 viser begivenhedernes rækkefølge

Før: Den profetiske beskrivelse i Salme 45 bekræfter denne rækkefølge af begivenhederne. Først rider den indsatte konge ud for at besejre sine fjender. (Versene 1-7) Så bliver ægteskabet indgået og den himmelske brud er ledsaget af sine veninder på jorden, jomfruerne, det vil sige den store skare. (Versene 8-15) Derefter bærer ægteskabet frugt, idet den opstandene menneskehed bliver ført frem til fuldkommenhed under tilsyn af ” fyrster på hele jorden”. (Versene 16,17) Hvilket herlige velsignelser der følger med Lammets Bryllup!

                                                               Kapitel 39

Omformulering

S. 281, § 10: De to sidste sætninger skal lyde: Og når Jesus sidder på sin herligheds trone for at dømme jordens folk og nationer, vil „alle englene“ stå ham til tjeneste. (Mattæus 25:31, 32) Når Guds domme fuldbyrdes i den afgørende krig, vil Jesus selvsagt igen være ledsaget af sine engle.

Før: Og nu hvor Jesus sidder på sin herligheds trone for at dømme jordens folk og nationer, står ”alle englene” ham til tjeneste. (Mattæus 25:31,32) Når Guds domme fuldbyrdes i den afgørende krig, vil Jesus selvsagt igen være ledsaget af sine engle.

                                                                 Kapitel 41

Omformulering

S. 296, §5: De tre første sætninger skal lyde: Hvem mangler endnu at blive dømt, efter at den gamle jord og den gamle himmel er flygtet? Ikke den salvede rest af de 144.000, for denne gruppe er allerede blevet dømt og beseglet. Hvis der endnu er nogen af de salvede tilbage på jorden efter Harmagedon, vil disse snart efter dø og modtage deres himmelske belønning ved opstandelsen. (1 Peter 4:17; Åbenbaringen 7:2-4)

Før: Hvem mangler endnu at blive dømt, efter at den gamle jord og den gamle himmel er flygtet? Ikke den salvede rest af de 144.000, for denne gruppe er allerede blevet dømt og beseglet. De salvede der er tilbage på jorden efter Harmagedon, må snart efter dø og modtage deres himmelske belønning ved opstandelsen. (1 Peter 4:17; Åbenbaringen 7:2-4)

                                                             Kapitel 43

Ændring af Doktrin (effektiviseret 2006)

S. 311, § 19: Efter henvisningen til „Åbenbaringen 11:15; 12:10“ skal teksten lyde: I løbet af endens tid har ånden og bruden indbudt alle, som er ret indstillet til frit at modtage livets vand. Vandet fra denne flod vil blive ved at være til rådighed for sådanne mennesker helt frem til afslutningen på denne tingenes ordning og videre ind i den nye verden, hvor det ny Jerusalem ’kommer ned fra himmelen fra Gud’. — Åbenbaringen 21:2.

Før: Før dette tidspunkt var Lammet ikke indsat på tronen som messiansk konge. Eftersom floden løber ned ad det nye Jerusalems brede gade, må synets opfyldelse endvidere finde sted, efter at Satans verden er udslettet og det ny Jerusalem er `kommet ned fra himmelen fra Gud`. – Åbenbaringen 21:2

Omformulering

S. 312, § 26: De to første sætninger skal lyde: Disse træer, som får rigeligt vand fra floden, kunne desuden hentyde til de 144.000 medlemmer af Lammets hustru. Mens de er på jorden, drikker de også af Guds foranstaltning til liv ved Jesus Kristus. Det er interessant, at det profetiske udtryk „retfærdigheds vældige træer“ bruges om disse åndsavlede brødre af Jesus. (Esajas 61:1-3; Åbenbaringen 21:6)

Før: Disse træer, som får rigeligt vand fra floden, kan desuden være et billede på de 144.000 medlemmer af Lammets hustru. Mens de er på jorden drikker de også af Guds foranstaltning til liv ved Jesus Kristus og kaldes ”retfærdigheds vældige træer”. ( Esajas 61:1-3; Åbenbaringen 21: 6)