Forståelsen af ”Højere Myndigheder” i Rom. 13:1 er en forståelse, hvor VTS doktrin som en dans er gået frem og tilbage i en klar overtrædelse af VTS eget princip om, at ” lyset bliver større.”

Romerne 13:1 er let at forstå. Skriftstedet beskriver, hvordan kristne er forpligtet til at følge landets love. Det er på den måde de fleste kristne religioner og Russell forklarede skriftstedet.

 Rom. 13:1-2: ”Alle skal underordne sig de højere myndigheder, for der er ingen myndighed, som ikke er fra Gud. De eksisterende myndigheder er anbragt i deres relative stillinger af Gud. Enhver der sætter sig op imod myndigheden, sætter sig derfor op imod Guds ordning og de der gør det, vil få deres dom.”

  I forbindelse med skrifstedet, er konsekvensen af holdningen, at diktatore både nuværende og historiske også skulle adlydes, medmindre deres love er imod Jehova.

 Indtil 1929 blev ”øvrige myndighed” eller ” højere myndighed” rigtigt nok af VTS anset for at være jordiske myndigheder, som kristne betalte deres skat til og vis love kristne er forpligtet til at overholde.

  ”De formanede tværtimod Menigheden til at bøje sig for disse Øvrigheder, selv om de også ofte led under, at disse misbrugte deres Magt. De formanede Menigheden til at adlyde Lovene, at vise Ærbødighed mod Øvrighedspersoner for deres Embedes Skyld, selv om de som Mennesker betragtet ikke var Agtelse værd; at betale den fastsatte Skat og ikke gøre Modstand mod den bestaaende Lov (Rom. 13, 1-7; Matt. 22,21), undtagen hvor de kom i Modstrid med Guds Lov.” Studier i skriften bind 1, 1886 København 1912,s. 307

  ”Bibelen påbyder dem, som følger Jesus at underkaste sig de højere myndigheder som måtte være. (Romerne 13:1-7: 1. Peter 2: 13-17) Men samtidig med at vi søger at være lovlydige på enhver måde, skal kristne indse, at der er en endnu højere myndighed og er derfor underlagt de højere myndigheder, så længe det ikke strider imod påbuddene fra den Højeste Myndighed --- fra Gud.” Vagttårnet 15. jan. 1916,s.21(oversat fra engelsk)

  Som følge af Rutherfords åbenbaringer, blev fortolkningen ændret i 1929.

   ”Instruktionerne i Romerne det trettende kapitel har i lang tid været misfortolket. Den uheldige forståelse har i virkeligheden været grundlag for et falskt doktrin om ” kongers guddommelige ret” eller herskeres ret til at herske og undertrykke folket. Apostlene i sin substans fortæller, at kirkens medlemmer altid skal adlyde Gud og at motivet for denne lydighed skal være af kærlighed til Gud og en fornøjelse at gøre ” hans vilje.”” Vagttårnet 1. juni,1929,s.163(oversat fra engelsk)

   ”Begge skriftsteder har henvisninger til regeringer, orden og disciplin i Herrens organisation. At tillægge disse ord til jordiske regeringer har været vildledende og forkert, så vidt det gælder for Kristne.” Vagttårnet 15. juni, 1929,s.183(oversat fra engelsk)

Fra 1929 til 1962 blev de Højere Myndigheder til ” den Allerhøjeste Gud Jehova og hans ophøjede Søn Jesus Kristus.” (This Means Everlasting Life, 1950,s.197) (oversat fra engelsk)

Rutherford brugte fortolkningen i 1929 omkring højere myndigheder som begrundelse for:

  *Forbruget af alkohol under tiden med det amerikanske spiritusforbud. (” Gud har aldrig tilladt et forbud eller nogen anden lov, som kontrollere samvittigheden eller andres adfærd.” Vagttårnet 1929,s.121)(oversat fra engelsk)

  *Forbuddet hos Bibelstudenterne om militærtjeneste. (” af denne grund er Bibelstudenterne, som er viet til Herren afvisende overfor militærtjeneste, fordi de er de sande følgere af Kristus og må adlyde Guds lov.” Vagttårnet 1929,s.117)(oversat fra engelsk)

*Forbud mod flaghilsen.

Ved at påstå at de højere myndigheder hentyder til Jehova og ikke jordiske herskere, gjorde det lettere at bryde landes love.

   I 1962 vendte VTS tilbage til Russells oprindelige fortolkning. I en udtalelse i bogen--Babylon the Great Has Fallen! God’s Kingdom Rules!, s. 548 indikeres, at der var sket en ændring i fortolkningen:

  ”På trods af afslutningen af Hedningernes Tider i 1914, tillod Gud de politiske myndigheder i denne verden at forsætte som ”Højere Myndigheder” eller myndigheder som er ” udnævnt af Gud.”

  Dette blev forklaret i detaljer i Vagttårns udgaverne 1. marts, 15.marts og 1. april 1963 i Danmark.

  Hvordan forsvare VTS det, at vende tilbage til den oprindelige holdning? VTS behøver ikke at forklare, man omskriver historien for at undgå en sådan forlegenhed. I artiklen med titlen ”Den kristnes syn på de højere myndigheder”, undgår VTS ganske enkelt at nævne, at i 1962 blev doktrinnet ændret tilbage til en foregående forståelse.

   ”I nogle år frem til 1962 mente Jehovas Vidner, at de højere myndigheder var Jehova Gud og Kristus Jesus. I overensstemmelse med Ordsp. 4:18 voksede lyset imidlertid og forståelsen af de højere myndigheder blev korrigeret.” Vagttårnet 1.nov. 1990,s.10

Læg mærke til orderne ”frem til 1962” bliver brugt. Det antyder, at op til 1962 lærte VTS, at de højere myndigheder er Jehova og Jesus, men den ”fremadskridende” ændring som skete i 1962. Det indrømmes ikke, at den oprindelige lære Russell fremholdte var den rigtige og at det var Rutherford som gik væk fra læren.

   I bogen – Jehovas Vidner- forkyndere af Guds rige, 1993 – præsenteres der en overraskende gengivelse af denne del af VTS historie med den ironiske undertitel ”Lyset vokser gradvist”, hvori det forklares, at de doktrinære ændringer i Rom. 13:1, ses som et eksempel på hvordan ”Lyset vokser”. Der undgås helt enhver omtale af, at dette nye lys i virkeligheden var at vende tilbage til den oprindelige tro.

  ”Jehovas Vidners historie i nyere tid bekræfter sandheden i Ordsprogene 4:18: „De retfærdiges sti er som det klare dagslys der gradvis vokser indtil højlys dag.“ Lyset er hele tiden vokset, ligesom den tidlige morgens dæmring følges af solopgang og en ny dags klare lys. Eftersom Jehovas Vidner har betragtet spørgsmålene i det lys der var til rådighed, har de til tider haft ufuldstændige, ja endda unøjagtige, opfattelser.......

Sådan er det stadig. I 1962 kom der for eksempel en korrigeret forståelse af det, der står i Romerbrevet 13:1-7 om „de højere myndigheder“.

   Bibelstudenterne havde i mange år ment, at „de højere myndigheder“ var Jehova Gud og Jesus Kristus. Hvorfor? I Vagttaarnet for 15. juli og 1. august 1929 blev der henvist til en række verdslige love og det blev vist, at det der var tilladt i ét land var forbudt i et andet. Der blev også peget på verdslige love, som forlangte at folk skulle gøre noget Gud havde forbudt, eller som forbød noget Gud havde befalet sine tjenere at gøre. Fordi bibelstudenterne oprigtigt ønskede at vise respekt for Guds myndighed, forekom det dem, at „de højere myndigheder“ måtte være Jehova Gud og Jesus Kristus. De adlød dog stadig de verdslige love, men der blev lagt vægt på, at de i første række måtte være lydige mod Gud. Det var en vigtig lektion og den styrkede dem i de vanskelige år, der skulle komme. Men de havde ikke en klar forståelse af det, der stod i Romerbrevet 13:1-7.

   Mange år senere blev disse skriftsteder nøje gransket på ny, i lyset af deres sammenhæng og det der står i resten af Bibelen. Som følge af dette indså Jehovas Vidner i 1962, at „de højere myndigheder“ er de verdslige herskere, men ved hjælp af New World Translation fik de en klar forståelse af princippet om relativ underkastelse. Det resulterede ikke i væsentlige ændringer i Jehovas Vidners holdning til verdslige regeringer og myndigheder, men det korrigerede deres forståelse af en vigtig del af Bibelen. Dette gav de enkelte Jehovas Vidner anledning til at tænke nøje over, om de opfyldte deres forpligtelser over for både Gud og de verdslige myndigheder. Denne klare forståelse af hvem „de højere myndigheder“ er, har tjent som en beskyttelse for Jehovas Vidner, især i lande hvor stærk nationalisme og højlydte krav om større frihed har ført til voldshandlinger og statskup.” Jehovas Vidner-- forkyndere af Guds Rige, 1993, s. 146-147

Bemærk at i det overnævnte citat er der ingen omtale af, at Russell oprindeligt havde den rigtige forståelse af skriftstedet Rom. 13:1 og at 1929 artiklen var en afvigelse fra egentlig forståelse. Bemærk også at den øjensynlig rigtige forståelse kom frem i forbindelse med udgivelsen af VTS mere præcise New World Translation of the Bible (NVT), der dækkede over, at Russell og de fleste andre kristne religioner altid har forstået Rom. 13:1 på den måde.

  Til sidst, bliver det sagt, at den forkerte forståelse hjalp dem til at forblive trofaste under 2. verdenskrig. Det virker som om, sandheden ikke ville have været den bedste måde at vejlede Guds folk på retfærdighedens vej. Hvordan kan VTS påstå, at den falske lære var en god fordel end den bibelen reelt siger?

  Kan det påstås, at lyset voksede? I 1962 vendte VTS tilbage til Russell´ (og kristendommens) doktrin. I bogen Jehovas Vidner—Forkyndere af Guds Rige, 1993 gør man det muligt at kalde det nyt lys ved simpelthen at undlade at nævne, at den oprindelige lære er den samme som den nuværende. Lyset var faktisk blevet svagere igennem længere tid. Hvis VTS har den påstand, at Ordsprogene 4:18 skal forstås som, at lyset bliver større for de retfærdige, så kan perioden mellem 1929 og 1962 betyde, at Jehovas Vidner havde opholdt sig på mørkets vej, som er til de onde mennesker.

   I 1996 kom der en lignende udtalelse, at en falsk doktrin ”hjalp Guds folk til at komme igennem perioden, idet de uden kompromis holdt fast ved deres neutrale standpunkt.”

  ”I 1929 var flere staters regeringer begyndt at forbyde noget af det, som Gud påbyder eller påbyde noget af det som Guds love forbyder. Vi mente da, at de højere myndigheder måtte være Jehova Gud og Jesus Kristus. Denne forståelse havde Jehovas tjenere under hele den kritiske periode før og under den anden verdenskrig og et stykke tid ind i den kolde krigs tid med dens „terrorbalance“ og militære beredskab. Når vi nu ser tilbage, må vi sige, at denne opfattelse, der indebar at Jehova og Kristus blev fremhævet som de øverste, hjalp Guds tjenere til at komme igennem perioden, idet de uden kompromis holdt fast ved deres neutrale standpunkt.” Vagttårnet 1.maj,1996,s.13-14

Én gruppe af personer som ikke kunne acceptere, at Gud ville guide Rutherford til nyt lys, for senere at trække forståelsen tilbage mere end 30 år senere, er en gruppe af Jehovas Vidner i Rumænien. I flere årtier efterlevede de rumænske Vidner VTS doktriner i al hemmelighed under det kommunistiske styre. Det meste af VTS litteratur de havde adgang til var skrevet af Rutherford. Efter kommunismens fald i 1989 fik de rumænske Vidner endeligt adgang til VTS nuværende doktriner. Hvilke konsekvenser fik det? De blev chokerede over alle de ændringer i doktrinerne og var især stødt over ændringerne i læren om de højere myndigheder. Det førte til, at de påstod at Jehovas Vidner var frafaldne og i 1992 oprettede de en gruppe med navnet ”True Faith Jehovah´s Witnesses.” I 2013 havde deres website navnet the-true-jw.oltenia.ro

Når man kender sandheden bag denne lære om højere myndigheder, er det interessant at bemærke VTS spin omkring sagen, da det er en vildledende fremstilling af, hvad der skete på mange måder. Ændringerne i forståelsen omkring betydningen af Højere Myndigheder er en markant ændring af doktrinet af VTS af flere grunde. Det viser, at VTS koncept om, at lyset bliver større er forkert. VTS havde i deres begyndelse den rigtige forståelse, dermed fulgte en periode med doktrinær mørke. Senere vendte VTS tilbage til den oprindelige lære. Den måde VTS på nuværende tidspunkt har valgt at håndtere emnet, viser hvordan litteraturen bruges til at skjule sandheden ved at antyde, at ændringen i læren i 1962 var nyt lys. VTS indrømmer ikke, at Rutherford havde fjernet en sand lære og indført en falsk lære og i 1962 vendte VTS tilbage til Russell´ oprindelige lære. Til sidst har den enkeltes liv været meget påvirket. Jehovas Vidner har lidt meget under, ikke at adlyde landets love og det helt uden grund.