Vegetarer i Fortiden og Nutiden

VTS lærer, at Gud skabte mennesker og alle dyr som vegetarer. Ændringerne til kødspisere skete efter vandfloden og det er hensigten, at alle igen skal blive vegetarer i det kommende jordiske paradis. Dette på trods af at videnskaben har klare beviser på, at der var kødædende dyr længe før mennesket kom frem på verdens scene.

                                                            Vegetarer

 I følge VTS doktriner bliver det forklaret, at mennesker og dyr blev skabt som planteædere (vegetarer). Det var første 1600 år efter Adams synd, at mennesker og dyr begyndte at spise kød lige efter vandfloden. Det bliver ikke forklaret, hvorfor dyrene begyndte at jage hinanden som byttedyr, kun 4500 år siden eller nogen forklaring på, hvorfor nogle dyr er tilpasset til at være rovdyr. Dette er en vigtig holdning for VTS, når man overvejer hvor velintegreret fødekæderne er i alle de økosystemer på planeten jorden.

  Vegetarer ved Skabelsen

   VTS lærer, at dyr og mennesker oprindeligt blev skabt som vegetarer.

   ”Bibelen siger også, at dyrene i Edens have levede af planteføde. (1.Mosebog 1:30) Vi kan derfor regne med, at Gud vil ordne det sådan, at dyrene ikke længere vil være farlige og rovlystne; de vil være fredelige både indbyrdes og over for menneskene. Såvel børn som voksne vil nyde deres selskab”. Lykken (hp) 1993,s.190

  ”Det fremgår tydeligt, at Gud gav den fuldkomne mand og kvinde planter at spise og ikke engang nævnte mælkeprodukter. ” Vagttårnet 1.marts,1963,s.119

 ”Da Gud skabte mennesker og dyr til at leve her på jorden, var det ikke hans hensigt, at de skulle være dræbere. De blev skabt til at leve i fred med hinanden..........Ingen af dyrene i Edens have var dræbere. De udgjorde ikke nogen trussel mod menneskene og menneskene var heller ingen trussel mod nogen af dyrene.......Menneskene spiste altså ikke dyr.....Også mennesket har tilpasset sig. Det bruger i sin ufuldkommenhed og egenrådighed ofte sin forstand og sine hænder til at lemlæste og dræbe med. Nogle har endog spist andre mennesker....Så begynder de forhold der herskede i Edens have at blive genoprettet — ja, Paradiset genoprettes. (Lukas 23:43) Det vil betyde, at der atter bliver fred og harmoni mennesker og dyr imellem, idet de ikke længere bruger hinanden som føde. Bibelen siger i Esajas 11:6-9: „Ulven skal gå hos lammet, panteren hvile hos kiddet, kalven og ungløven græsse sammen, dem driver en lille dreng. Kvien og bjørnen bliver venner, deres unger ligger side om side og løven æder strå som oksen; den spæde skal lege ved øglens hul, den afvante række sin hånd til giftslangens rede. Der gøres ej ondt og voldes ej mén i hele mit hellige bjergland.“ Vågn op! 22.januar, 1983, s.10-13

   VTS kan ikke påstå, at mennesker og dyr var vegetarer set i forhold til, at der ikke var regler imod at jage dyr, eftersom Jehova tillod mennesker at dræbe dyr til ofringer og tøj.

 

Min bibelhistoriebog, historie nr. 6 , 1978. Af VTS

”En dag bringer Kain og Abel en gave til Gud. Kain ofre noget af den føde han har dyrket. Og Abel ofre det allerbedste får han har. Jehova er glad for Abel og hans gave. Men Han er ikke glad for Kain og hans gave. Hvorfor ikke? ” Min Bibelhistoriebog, 1978, historie 6

”Allerede før Vandfloden dræbte man dyr for at forarbejde deres skind til beklædning eller bruge dem til ofre. (1Mo 3:21; 4:4) Men det var først efter Vandfloden, at Noa og hans familie fik lov til at spise kød, dog på den betingelse at blodet var løbet af. ” Indsigt i Skrifterne bind 1, dyr, s. 419

 Efter Vandfloden-- Spises kød

    VTS påstår, at kød først blev en del af menneskers og dyrs spiseliste skete først for 4500 år siden, da Noa og hans familie kom ud af arken.

  ”Oprindelig var det kun planteføde Gud gav menneskene lov til at spise. Men over 1600 år senere —efter vandfloden i Noas dage — sagde Gud: „Alt hvad der bevæger sig og lever må tjene jer til føde. Ligesom jeg gav jer de grønne planter, giver jeg jer hermed det alt sammen.“ (1.Mosebog 1:29; 9:3)” Vågn op! Feb.22. 2004,s.7

”Efter vandfloden i Noas dage ændrede Gud den vegetariske kostplan, han havde givet menneskene og dyrene i Edens have.” Vagttårnet 1.okt.1982,s.22

Den nye Verden--- alle bliver Vegetarer

   VTS`s holdning er, at dyrene vil vende tilbage til kun at spise planter i den nye verden. Mennesker vil også vende tilbage til kun at spise planteføde, det på trods at holdningen om en tilbagevenden til vegetarisk livsstil, er der skrevet meget lidt om. Det handler mere om en omtale af freden mellem mennesker og dyr, hvor forestillingen om vegetarisme er en del af.

   ”Alt tyder på, at mennesker ikke skal dræbe dem til føde, heller ikke skal dyr leve af at fortære hinanden. I den nye verden vil Jehovas oprindelige hensigter med hensyn til ernæringen være anerkendt, som det blev sagt til Adam og Eva: „Jeg giver jer alle urter på hele jorden, som bærer frø og alle træer som bærer frugt med kerne; de skal være jer til føde; men alle jordens dyr og alle himmelens fugle og alt, hvad der kryber på jorden og som har livsånde, giver jeg alle grønne urter til føde.“ (1.Mos. 1:29,30) Hvis det udprægede rovdyr, løven, skal „æde strå som oksen“, vil sikkert ingen andre være kødædere.” Vagttårnet 15.maj, 1951,s.164

   ”I den nye verden vil mennesker og dyr for evigt leve i fred med hinanden og Jehova vil ’mætte alt levende med hvad det ønsker.” Vågn op! 8. aug. 1997,s.20

”Adam og Eva levede i fred med dyrene i Edens have —alle var tilfredse med planter som føde. Gud vil snart genindføre de forhold, der herskede i Edens have; jorden vil blive omdannet til et paradis.” Vågn op! 22.jan.1983,s.12

  ”Selv dyrene er fredelige. Se det lille barn der leger med løven. Der er ingen grund til at være bange, for Skaberen har sagt: ” Ulven skal gå hos lammet, panteren hvile hos kiddet, kalven og ungløven græsse sammen, dem driver en lille dreng......løven æder strå som oksen; den spæde skal lege ved øglens hul ” Du kan opnå evigt liv i et paradis på jord 1982,s. 12-13

   ”Og hvad ville der ske, hvis en leopard er sammen med et lille gedekid?-- Det gedekid ville blive en middag for leoparden. Men Bibelen siger, at det vil ændre sig. Gud vil få dyrene til at spise strå i stedet for at spise hinanden. Når alle dyrene bliver fredelige, vil det blive sjovt at have en løve til kæledyr, vil det ikke?--- Det er hvad der vil ske i paradiset.” Listenning to the Great Teacher, 1979,s. 179. (oversat fra engelsk)

kilde: jw.org

Esajas kapt. 65 er generelt forstået som en beskrivelse af Jødernes forhold, efter at de var vendt tilbage fra babylonisk fangenskab både af bibellærte og VTS. Men VTS lægger i det omtalte kapitel en anden fremtidig opfyldelse, som en stærk underbygning af doktrinet om, at både mennesker og dyr vil blive vegetarer i den nye verden.

   ”Da israelitterne i 537 f.v.t. vendte tilbage til deres land, beskyttede Jehova dem åbenbart mod løver og andre rovdyr på vejen. (Es 35:8-10) I selve landet var antallet af løver og andre vilddyr uden tvivl steget i løbet af de 70 år, det havde ligget øde. (Jf. 2Mo 23:29.) Men øjensynlig fordi Jehova beskyttede sit folk, blev hverken israelitterne eller deres husdyr dræbt af løver, sådan som nogle af de fremmede folk assyrerkongen havde ladet bosætte sig i Samarias byer, blev det. (2Kg 17:25, 26) Set med israelitternes øjne åd løven så at sige halm som kvæget i den forstand, at den ikke skadede dem eller deres husdyr. (Es 65:18, 19, 25) Under det messianske herredømme vil genoprettelsesprofetierne imidlertid få en større opfyldelse. Mennesker, der engang har haft en dyrisk, ondsindet personlighed, vil leve fredeligt sammen med deres medmennesker og vil ikke søge at skade dem eller gøre dem fortræd. Både bogstaveligt og billedligt vil der råde fred mellem løver og husdyr.” Indsigt i skrifterne, bind 2, 1997, s.208, emne: Løve

    Mange mennesker elsker en god bøf og ser nok ikke frem til at blive vegetarer i den nye verden. Man kunne forestille sig, at for nogle ville Satans sidste test, ved enden af tusindårsrige, være i form af en velgrilllet og duftende oksebøf.

                                                          Kødædende Dyr

   Rovdyr har eksisteret i millioner af år, længe før mennesket viste sig. Beviserne for, at der har været både altædende og kødædende dyr, kommer fra fossil fund, hvor studier af kropsbygning, tænder, forstenet maveindhold og copolites (forstenet afføring). Måske vil VTS være uenig med de angivne millioner af år som fundene er dateret til.

  Men er der ingen tvivl om, at dybden, hvor fossilerne ligger i jorden, tidsmæssigt er lang før menneskets fremkomst. Herunder følger beviser for fossiler af rovdyr i færd med at spise andre dyr.

Mioplosus spiser et bytte

fossil af Repenomamus med resterne af en Psittacosaurus i maven ( livescience.com (18 Apr 2016)

En 46 mill. år gammel mygge fossil med blod i sin mave. (dailymail.co.uk (18 Apr 2016))

En ikke-flyvende Microrator med resterne af en Enantiornithine fugl i sin mave ( news.discovery.com

”Vi ved, at Oviraptorens spisevaner inkluderede øgler fra fossile knoglefund af en øgle i Oviraptorens maveindhold.” (Discovering Dinosaurs: Evolution, Extinction, and the Lessons of Prehistory (1995) U. of California Press Mark Norell, Eugene S. Gaffney, Lowell Dingus p.125)

  Møgdynger fra Tyranosaurus viser, at de spiste andre dyr, som palæontologen Dr. Karen Chin dokumentere, at en stor tyranosaurus copolit (forstenet afføring) indeholder: ”Et højt indhold (30 -50%) knoglefragmenter,...” Et sjældent håndgribeligt bevis på en theropods spisevaner og fordøjelse.  (Nature 393, 680-682 (18 June 1998)) 

  Rovdyr og Byttedyrs tilpasning mod Rovdyr

 Rovdyr har en utrolig række af særegne træk, som gør dem til effektive jægere, såsom kraftfuldt bid eller at være giftige enten ved berøring eller bid. På den anden side har byttedyrene også en række træk, som gør det muligt for dem at overleve et angreb fra et rovdyr, som eksempelvis camouflage. (se Anti-predator Adaption.) 

  VTS`s litteratur gør meget for at vise en række dyrs designdele, som hjælper dem til at fange og dræbe et bytte, en fuldstændig modsætning til VTS`s egen doktrin om, at alle dyr er designet til at leve af planteføde.

 Krokodillen, kobraen, anakondaen og ørnen er helt tilpasset et liv som kødædere.

   ”Hvad mener du? Er krokodillens kæbe et resultat af en evolution, eller står der en designer bag?...KROKODILLEN har det kraftigste bid, man nogen sinde har registreret hos et nulevende dyr. For eksempel kan saltvandskrokodillen, der blandt andet findes ved Australiens kyster, bide næsten tre gange så hårdt som en løve eller en tiger.” Vågn op! 2015,juli,s.16

”Listekrokodillen, der er det største krybdyr på jorden, kan blive over syv meter lang og veje op til et ton. Den lever i saltvand og findes ved flodmundinger, i havet og i mangrovesumpe langs kyster i et område, der strækker sig fra Indien og helt til Fiji mod øst. Listekrokodillen er kødædende og spiser rotter, frøer, fisk, slanger, krabber, skildpadder — og indimellem hjorte.” Vågn op! 8.marts,2005,s.11

  ”Anakondaen er ikke en giftslange. Den dræber byttet ved at sno sig stramt om det. Den knuser det ikke, men hver gang byttet trækker vejret, strammes grebet indtil det hjælpeløse offer bliver kvalt. Den kan finde på at angribe alt lige fra ænder til hjorte. Der er dog sjældent pålidelige vidnesbyrd om, at den har spist mennesker. Da slanger ikke kan tygge eller flænse føden, har anakondaen ingen anden mulighed end at sluge sit døde bytte helt — selv hvis byttet er betydeligt større end slangen selv.” Vågn op! 22.maj,2000,s.26-27

”Kobra/Brilleslange er en særdeles farlig giftslange i Asien og Afrika. Den brilleslange eller kobra, der nævnes seks steder i Bibelen, er uden tvivl den ægyptiske brilleslange eller aspiskobraen (Naja haje), der almindeligvis blev brugt til slangebesværgelse på Bibelens tid og stadig bruges i dag. Ligesom den indiske brilleslange og den asiatiske kongekobra udspiler den ægyptiske brilleslange sit nakkeskjold, når den tirres.

  Brilleslangen hugger med et hurtigt, fremadrettet kast med den rejste forkrop ledsaget af en skarp hvislen. Dens kæber griber fat om byttet og holder det fast, hvorpå man kan iagttage en ejendommelig tyggebevægelse; denne bevægelse er nødvendig for at giften kan strømme ned i såret. På grund af denne måde at bide på og slangegiftens voldsomhed er brilleslangerne blandt de farligste af alle dyr.

  Israelitterne var udmærket kendt med denne slange, ikke blot mens de opholdt sig i Ægypten, men også under deres vandring gennem ørkenen. I sin tale til israelitterne ved slutningen af ørkenvandringen nævner Moses „brilleslangers grusomme gift“. (5Mo 32:33) Betegnelsen ’grusom’ om brilleslangens gift er træffende. Dr.med. Findlay Russell beskriver dens virkning i bogen Snake Venom Poisoning (1980, s. 362), idet han siger, at symptomerne begynder med at øjenlågene falder i, hvorefter der kan indtræde åndedrætsbesvær, lammelse af øjne, tunge og strube, måske efterfulgt af kramper og hjertestop.

Brilleslangens gift angriber nervesystemet, lammer åndedrætsfunktionen og er ofte dødelig for mennesker.” Indsigt i Skrifterne bind 1, brilleslange,s. 317

  ”Under ideelle omstændigheder kan kongeørnen (Aquila chrysaetos) opfatte en hares mindste bevægelser på en afstand af mere end [2 kilometer],“ oplyser The Guinness Book of Animal Records. Nogle skønner, at ørnen kan se endnu længere! Hvem har givet disse fugle sådanne evner?” Vågn op! 22. dec.2002,s. 24

”Hvem har givet disse fugle sådanne evner?” Det rigtige spørgsmål Jehovas Vidner skulle stille sig selv er, hvorfor har krokodillen kæber, der er designet til at knuse og fordøje byttedyr eller ørnens øjne, som kan se en hare på lang afstand, hvis Gud havde skabt dem til af være vegetarer?. Hvorfor er Brilleslangen udstyret med dødelig gift og anakondaen designet til at sluge og ikke tygge strå?.

  Kamouflage er især et problem, at bortforklare i en vegetarisk verden.

  ”Insekter er lækkerbiskner for fugle, frøer og firben. For mange af dem er det nødvendigt at falde ind i omgivelserne, hvis de skal overleve. Mange insekter har en forbløffende evne til at camouflere sig så de næsten bliver usynlige.” Vågn op! 22.juli,2005,s.22

Kamouflage er til en verden med rovdyr og byttedyr. Var ”Jehova Guds geniale kreativitet” i designet af kamouflage sket i en forventning om kamouflagens brugbarhed i den korte tid mellem vandfloden og den nye verden?

   VTS forklaring om, at dyr med rovdyrets kendetræk har været meget forenklet, at disse rovdyrtræk har flere anvendelsesmuligheder. Eksempelvis, at en tiger kunne bruge sine hugtænder og klør til seje planter og afrive skaller, som leder til den tanke, at tigere skal leve af kokosnødder.

   ”Det er også et spørgsmål om man har lov til at drage den slutning, at den måde hvorpå et dyr bruger sit legeme i dag, er den eneste mulige måde. En tiger bruger for eksempel sine hugtænder og kløer til at fange, dræbe og sønderrive andre dyr med. Men kunne de samme hugtænder og kløer ikke bruges til at flænse og sønderrive seje planter med og afrive skaller og bælge?” Vagttårnet 15.jan. 1970,s.48

                                                                   Konklusion

  Det er et forsøg på at skabe en bogstavelig fortolkning af bibelen, at VTS påstår, at alt dyreliv var vegetarer indtil for få tusind år siden i modstrid med logik og alt tilgængeligt bevismateriale. Det er vel bevist og underbygget, at dyr, der var altædende og kødædere, gik på jorden længe før mennesket kom til.

  Det er ironisk, at VTS lærer, at dyrene begyndte at jage hinanden på det tidspunkt, hvor antallet af dyr på jorden var på sit laveste, nemlig de dyr der kom ud af Noas ark. Som vist i artiklen om vandfloden, er det ikke noget VTS doktrin som der er flere beviser imod, som vandfloden og derfor er doktrinnet om en vegetarisk fremtid helt undermineret når man sammenlægger det med doktrinnet om vandfloden.